Kierkegaard, Søren Uddrag fra Af en endnu Levendes Papirer

↩ Naar vi nu gaae videre og ville forfølge 👤Andersen i hans Forhold til vor nyere af os tidligere omtalte Novelle-Literatur, da ville vi dog foreløbig i Almindelighed bemærke, at Grunden, hvorfor 👤Andersen ikke har faaet saa megen Gavn af denne, som han kunde, vel ►fortrinlig maa søges deri, at han ikke for sit eget 25 individuelle Livs Skyld, eller af nogen almindeligere æsthetisk Interesse som Læser traadte i Forhold til denne, men i et ved en vordende ►Novelle-Produktivitæt determineret Hensyn – hvad hans Forhold til Hverdagshistorien angaaer, vel med Rette kunne regne ham blandt de tidligere omtalte misforstaaende Læsere, der blandt Andet ogsaa ved disse Noveller ere bragte til en vis Grad af Reflexion; men som i ingen Maade er gjennemført til nogen betydelig 66Grad – og hvad hans Forhold til 👤Blicher angaaer, vel med ligesaa megen Ret paastaae, at den i hine Noveller indeholdte umiddelbare Folkepoesie vel tillige med Andet mere har henledet 👤Andersens Opmærksomhed paa det Folkelige, uden at dette derfor i poetisk Fylde er gjenvundet hos 👤Andersen; men at han snarere paa en reen udvortes 30 Maade har benyttet det¹. Føie vi nu hertil den Fristelse til at producere, istedetfor 26 at udvikle sig selv, til at skjule en indre Tomhed under brogede Billeder, til uden al Reproduction at gaae op i Generation, som Læsning af ►👤W. Scott og saadanne Romandigtere nødvendigviis maatte være for et saa 71svagt udviklet Gemyt som det Andersenske, saa vil det vist ikke forundre os, at han, istedetfor at gjennemføre sin Reflexion, tvertimod afslutter sig i et 33ganske lille ►Spatium deraf, det vil ikke undre os, at der, naar vi ►gjennemdeklinere 👤Andersen i disse Livets forskjellige ►Casibus, fremkommer et Phænomen, som vil afgive et ret heldigt Paradigma for en Cyklus af Phænomener.