Af en endnu Levendes Papirer

1. Bibliografiske data

Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie af S. Kjerkegaard udkom den 7. sept. 1838 (men var en del læsere, deriblandt 👤H.C. Andersen, i hænde den 6. sept.). Værket kostede i boghandelen 48 skilling, dvs. 3 mark eller en halv rigsdaler.*

Formatet er lille oktav, ca. 115 x 195 mm.* Omfanget er 92 sider; heraf tælles de første 12 med romertal, de sidste 80 med arabertal. Titelbladet gengives på illustration 1

1. Titelblad til LP. Naturlig størrelse
.

Ved en intern kollation, dvs. systematisk sammenligning af flere eksemplarer, er der ikke blevet konstateret nogen afvigelser. De tre eksemplarer, som er blevet kollationeret og fundet ens, er:

A Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, tilhørende G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. 👤Gustaf Bernström, 📌Göteborg; tidligere hos greve 👤Albert Ehrensvärd, 📌Tosterup i 📌Skåne).

B Det kongelige Biblioteks eksemplar, katalogsignatur: 42, – 113 – 8o. Ex. 2.

C Det kongelige Biblioteks eksemplar, katalogsignatur: 42, – 113 – 8o. Ex. 1.