↩ 👤Andersens offentlige svar på SKs kritik kom sent, men var til gengæld vittigt. Den 13. maj 1840 havde 📌Det kongelige Teater premiere på en vaudeville i én akt, En Comedie i det Grønne af 👤H.C. Andersen – »efter det gamle Lystspil: 'Skuespilleren imod sin Villie'«.* Det var altså ikke75 et originalt stykke, men en bearbejdelse af et andet, som i årene 1811-24 havde oplevet mere end 30 opførelser på Det kongelige Teater. Dette andet stykke var oversat efter tyskeren 👤August von Kotzebues Der Schauspieler wider Willen, som igen var en bearbejdelse af franskmanden 👤Dorvignys La fête de campagne, ou L'intendant comédien malgré lui. Idet 👤H.C. Andersen lod den titel, hvorunder stykket tidligere var opført i 📌Danmark, stå som en slags undertitel på sin egen bearbejdelse, ønskede han muligvis at sende en hilsen til undertitlen på SKs afhandling, der jo var »Udgivet mod hans Villie«. Men mere håndfast gik han til værks inde i stykket. Vaudevillen har kun to personer, hvoraf dog den ene er en skuespiller, der optræder i seks forklædninger. En af forklædningerne er som hårskærer (dvs. frisør), og i denne skikkelse lader 👤Andersen skuespilleren sige de mest halsbrækkende replikker, spækket med fremmedord og filosofiske kunstudtryk. Det vittige består i, at nogle af replikkerne er sætninger hentet ordret fra LP. *