Kierkegaard, Søren Uddrag fra Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43

Men det var Bitterheden vi blev staaende ved.📖 Kjøbenhavnsposten mener, at man gjør den Uret ved disse Klager over Bitterhed. »Og hvad er det da, man som oftest klager over? Et eller andet lidet Udtryk i en Artikel, hvormed man ellers er meget tilfreds.« Rigtignok mener 📖 Kjøbenhavnsposten, »at det synes Mange uæsthetisk og umusikalsk at tale om Finantzernes Offentlighed og Hoveriets Afskaffelse« (der dog vel ikke er en lille Bitterhed i »en Artikel, hvormed man ellers er meget tilfreds«); men det ville vi ikke tage det saa nøie med. Der gives vistnok en ædel Varme i Kamp, som let kan forlede en Skribent til et noget bittert Udtryk; men det tilgiver man ham gjerne. Man taaler at en stor Hund gjøer, ogsaa paa urette Sted; men disse Smaa-Hunde, der altid bjæffe, og i Farens Øieblik krybe i Skjul, (»ind i en Port i Tordenveir«), ere utaalelige. Man har nu saa længe talt om den energiske, reformatoriske Aand der gaaer igjennem 📖 Kjøbenhavnsposten, men jeg maa tilstaae, jeg har endnu aldrig kunnet finde den, og skulde 📖 Kjøbenhavnsposten vedblive med »Mette« at forsikkre: »der staaer en Helt, Forræder,« saa siger jeg, som før: »Madam, der staaer en Skræder.« Hvor er da hiin energiske, hiin alvorsfulde Reformations Aand? Er det hine anonyme Reformatorer (jeg kan næsten ikke udtale disse Ord i eet Aandedrag), der have deres Forbillede i hiin anonyme eller snarere pseudonyme Reformator: Paradiis-Slangen? Og med dem skal jeg sammenstille alle Verdens Reformatorer ligefra en 👤Moses af, der skjøndt han brugte 👤Aarons Mund, dog ikke traadte i Baggrunden for at lade ham falde som et Offer for 👤Pharaos Vrede, men trøstig gik alle Farer og Besværligheder imøde – gjennem 👤Luther til en 👤O'Connell – disse anonyme Reformatorer, som arbeide under 👤Liunges Auspicium? Og det er 👤Liunge, der er ansvarhavende Redacteur, der bliver som et Offerlam fedet og vel næret, for engang at falde for Censurens Ragekniv, denne 👤Liunge som dog i en vis Henseende er for god til at være Redacteur af 📖 Kjøbenhavnsposten, da Arbeiderne i den hellere maatte ønske dem et fuldkomment Nul dertil, hvorfor jeg heller ikke tvivler paa, at man engang i Tiden vil, ligesom man i Engelland sælger sit Cadaver til Anatomie-Kamret, saaledes her sælge sin Krop til Redacteur af 📖 Kjøbenhavnsposten. Ja vist er 📖 Kjøbenhavnsposten reformatorisk; men ved nærmere Eftersyn er det snarere en Parodie paa den reformatoriske Stræben, og jeg tvivler ikke paa, at naar Solen først rigtig kommer op, man vil finde 📖 Kjøbenhavnspostens Medarbeidere staaende ligesom Gjæsterne i 👤Auerbachs Kjelder (cfr. 👤Göthes Faust), holdende den ene den anden ved Næsen, for at skjære til.