Uddrag fra Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43

Censurens Ragekniv : If. trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799 var der ikke generel censur i 📌Danmark, men forordningen indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen m.v. Flyveskrifter såvel som alle andre »Aviser, Journaler og periodiske Blade« var i modsætning til 'store bøger' på mere end 24 ark undergivet forhåndscensur, jf. forordningens § 26 (skærpet ved plakat af 13. maj 1814). Forhåndscensuren blev varetaget af en assessor i Politiretten, som fra trykkeren skulle have et eksemplar af alle aviser, journaler og ugeblade til gennemsyn, inden de måtte sælges. Fra modtagelsen havde han et døgn til at afgøre, om bladet kunne 'passere' eller skulle beslaglægges og redaktøren sigtes for overtrædelse af trykkefrihedsforordningen. Hvervet som censor blev fra 1834 til 1851 beklædt af den af oppositionen forkætrede etatsråd 👤Christian Reiersen.

I trykt udgave: Bind 14 side 16 linje 12