Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

✂

269Tekstredegørelse

1. Bibliografisk beskrivelse 269
2. Manuskriptbeskrivelse 275
3. Tilblivelseshistorie 277
4. Udgivelsesmåde 281

✂

1. Bibliografisk beskrivelse

✂ »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« blev trykt som føljetonartikel i Fædrelandet, 9. årgang, nr. 188-191, fra mandag den 24. juli til og med torsdag den 27. juli 1848. Artiklen er signeret »Inter et Inter«. Fædrelandet blev udgivet af 👤J.F. Giødwad og 👤C. Ploug; sidstnævnte fungerede også som ansvarlig redaktør. Aviserne blev trykt hos 👤Louis Klein i 📌København og lå færdige fra trykkeriet mellem kl. 19 og 20.30. Prisen var 6 skilling i løssalg, 5 mark pr. måned, 15 mark pr. kvartal og 3 rigsdaler pr. kvartal leveret uden for 📌København.

✂ Artiklens fire dele er hver blevet kollationeret i tre eksemplarer af hhv. Fædrelandet, nr. 188, den 24. juli 1848; Fædrelandet, nr. 189, den 25. juli 1848; Fædrelandet, nr. 190, den 26. juli 1848, og Fædrelandet, nr. 191, den 27. juli 1848:

A SKs egne eksemplarer, uindbundne og ubeskårne, KA, D pk. 16.

B 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplarer, indbundne og beskårne.*

C 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplarer, indbundne og beskårne.*

✂ 270Ved den interne kollation af de tre eksemplarer af hver del blev der ikke konstateret afvigelser i artiklerne. Trykketidspunktet for Fædrelandet, nr. 190, varierer dog: Eksemplarerne A og B er angivet som færdige fra trykkeriet kl. 19.30 og eksemplar C kl. 20.30.* SKs egne eksemplarer (A) danner grundlag for følgende beskrivelse.

✂

Format og paginering

✂ Formatet svarer til en høj, smal folio.* Hver avis har et omfang på fire sider, svarende til to blade dannet af et enkelt foldet ark. På hver side er der to spalter. Spalterne er nummereret hhv. 1485-1492, 1493-1500, 1501-1508 og 1509-1516; på forsiderne er numrene angivet under spalterne, på de øvrige sider over.

✂ I de fire numre af Fædrelandet deles siderne, hvorpå SKs artikel er trykt, af en tværgående fed-fin dobbeltstreg. Teksten i spaltepladsen under skillestregen er avisens føljeton.*

✂ De fire dele af SKs artikel er alle placeret på føljetonpladsen. Første del findes i sp. 1485-1490 i Fædrelandet, nr. 188; anden del i sp. 1493-1500 i Fædrelandet, nr. 189; tredje del i sp. 1501-1506 i Fædrelandet, nr. 190; sidste del i sp. 1509-1516 i Fædrelandet, nr. 191.

✂

Beskrivelse af SKs egne eksemplarer (A)

✂ Fædrelandet, nr. 188 måler ca. 268 × 416 mm;* Fædrelandet, nr. 189 måler ca. 271261 × 419 mm;* Fædrelandet, nr. 190 måler ca. 261 × 417 mm;* Fædrelandet, nr. 191 måler ca. 265 × 414 mm.

✂

Papir

✂ Der er benyttet almindeligt trykpapir af en træholdig kvalitet.

✂

Typografi

✂ Det fremherskende skriftsnit i de fire numre af Fædrelandet er antikva; fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.*

✂ På forsiden er avishovedet adskilt fra den øvrige tekst af en datolinje. Hovedet er enslydende i de pågældende numre og har følgende ordlyd:

Fædrelandet. | 1848 | Abonnementspris i 📌Kjøbenhavn 15 Mk. pr. Qvartal, 5 Mk. pr. Maaned, enkelte Nr. 6 Sk.; udenfor 📌Kjøbenhavn 3 Rbd. pr. Qvartal frit i Huset. | Hver Søgne-Aften udgaaer et Numer. Bladets Contoir, store 📌Kjøbmagergade Nr. 54, 2den Sal, er aabent om Formiddagen Kl. 11–1.*

✂ Datolinjen er i alle fire tilfælde indrammet af to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Den respektive ordlyd er:

9de Aarg. Mandagen den 24. Juli. Nr. 188.

9de Aarg. Tirsdagen den 25. Juli. Nr. 189.

9de Aarg. Onsdagen den 26. Juli. Nr. 190.

9de Aarg. Torsdagen den 27. Juli. Nr. 191.

✂ Årgangsnumrene er venstrestillet, datoerne centreret, og avisnumrene højrestillet.

✂ 272I avishovedet er »Fædrelandet.« centreret og sat med fed egyptienne i en punktstørrelse ca. 13 grader større end brødteksten.* Under avisnavnet står årstallet centreret med fed i en punktstørrelse ca. 4 grader større end brødteksten. Oplysningerne under årstallet om pris, udgivelsesfrekvens, kontorets beliggenhed og åbningstid er centreret og sat 1 grad større end brødteksten. I datolinjen er årgangen og avisnummeret sat med fed i en punktstørrelse ca. 3 grader større end brødteksten, mens datoen er sat med fed ca. 2 grad større end brødteksten. Se illustration 11.

11. SKs eksemplar af Fædrelandet, nr. 188, den 24. juli 1848, forside, med første del af føljetonen

✂ Nederst i avisernes sidste spalte, adskilt fra forudgående notitser af en vandret skillestreg i hele kolumnens bredde, er de respektive trykketidspunkter angivet:

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 7.

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 8½.*

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 7½.

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 7½.*

✂ Bagsidernes fod er adskilt fra avisernes tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltstreg. Se illustration 12.

12. SKs eksemplar af Fædrelandet, nr. 191, 27. juli 1848, bagside, med afslutning på føljetonen
Den er enslydende i de fire numre af Fædrelandet og har følgende ordlyd:

Udgivere: J. F. Giödwad og 👤C. Ploug. – Ansvarlig Redacteur: 👤C. Ploug. | [Skillestreg] | Trykt med Hurtigpresse hos 👤Louis Klein.

✂ Artiklens overskrift »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv.« er centreret i de respektive spalter og sat med fed ca. 1 grad større end brødteksten. Delnummereringen, hhv. »I.«, »II.«, »III.« og »IV. | (Sidste 275Artikel.)«, er centreret og sat med samme størrelse som brødteksten. Artiklerne indledes med en fed uncial ca. 2 grader større end brødteksten. Signaturen »Inter et Inter.« i artiklens fjerde del er sat med samme punktstørrelse som brødteksten, spatieret og indrykket fra højre.

✂ Under overskriften er i alle fire tilfælde sat en kort, vandret skillestreg; yderligere afsluttes hver del af artiklen med en kort prydbjælke. Spalterne adskilles overalt af en lodret, fin-fed-fin tripelstreg.

✂ Spaltekolumnen måler ca. 96 mm i bredden, og en spalte i føljetonen har mellem 26 og 38 linjer. Føljetonartiklernes brødtekst er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 8 punkt (petit) med stor skydning. Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum.

✂ I artiklens første del findes enkelte sætterfejl. Sætteren har forbyttet nogle ord i den passage, hvor der ifølge SKs bevarede renskrift skulle stå: »og at hun (...) er heldig nok til ikke (...)«; avisen har: »og at hun (...) er heldig ikke nok til (...)« (SKS 14, 93,18-19). Sætteren har glemt en bindestreg ved linjeskift i ordet »Beundring«, der er delt efter det første 'n' (93,24). Et eksempel på en forkert type ses i ordet »Paaskjønnelse«, der er sat »Paaskjønnelae« (93,75). En tilsvarende fejl ses i ordet »gjøre«, der er sat »gjørø« (95,72).

✂ Der er kun få sætterfejl i artiklens anden del. Der mangler en mellemrumstype mellem ordene »dennes Fart« (98,23). Det sidste 'e' mangler i »Betryggelse« (98,59). En forkert type findes i »dobbelt«, der er sat »dohbelt« (99,9).

✂ Der er ligeledes kun få sætterfejl i artiklens tredje del. Sætteren har glemt 'f' i »fortrinlige« (101,80). Der er anvendt en forkert type i »beholde«, der er sat »heholde« (103,25). En tilsvarende fejl ses i ordet »hvorledes«, der er sat »bvorledes« (103,62).

✂ Der er kun en enkelt trykfejl i form af en læderet type i artiklens fjerde del.*

✂

2762. Manuskriptbeskrivelse

✂ Til »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« findes følgende manuskript i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kgl. Bibliotek.

KKS

Renskrift af »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv«. Renskriften har været benyttet som trykmanuskript.*
11 løse blade, 1 dobbeltblad og 3 løse blade, i alt 16 blade i 4o.* De løse blade har afrivningskant i venstre side, og samtlige bærer spor efter sammenhæftning.
Bladenes rectosider er med blyant nummereret 1-31.
Papir: groft koncept, gulligt. Mål: 198 × 246 mm.*
Bladene er foldet på langs i to lige store spalter; inderspalten rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Kun halvdelen af s. 31 er beskrevet, og s. [32] er ubeskrevet undtagen en påskrift, »Krisen og en Krise i en / Skuespillerindes Liv«, som SK i en blanding af gotisk og latinsk hånd har skrevet på langs. Påskriften er med blyant og placeret i marginen på sidens øverste halvdel. Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på tværs og to eller tre gange på langs.
På s. 1 findes overskriften: »Crisen og en Crise i en Skuespillerindes Liv.«, hvor ordene »og en Crise« er tilføjet over linjen og indvist med en streg. I marginen, ud for overskriften, står: »Af en Afdøds Papirer.«, der senere er slettet med en blyantstreg.
Efter den løbende tekst har SK på s. 31 anført dateringen »Sommeren 1847.«, indrykket fra venstre, og en linje herunder signaturen »Inter et Inter.«, indrykket fra højre. Centreret oven over dateringen og 277signaturen står »Inter et Inter.«, der med blæk er slettet igen. Til højre herfor har SK skrevet »N. N.«, der ligeledes er slettet, dog med blyant. Neden under dateringen og signaturen står »Artiklen er da endnu ældre, / men bestemt husker jeg ikke.«; denne påskrift er senere slettet med blyant.
Inddelingen af artiklen i fire dele er markeret med vandrette blyantstreger mellem linjerne i den løbende tekst på s. [6] og 15; på s. 19 findes blyantstregen under en marginaltilføjelse; en markering, der gentages øverst på s. [20]. Markeringen af fjerde dels begyndelse stemmer ikke overens med den trykte artikel.
Renskriftens understregninger svarer til den trykte artikels spatieringer, undtagen det spatierede navn »Theremim« (SKS 14, 102,48), der er skrevet med latinsk hånd.
Mange korrektioner i form af tilføjelser og udstregninger, både med blæk og blyant. En linje i marginen er slettet med blyant på s. [2]. På s. 3 og 5 er tre ord slettet med blyant. På s. 7 er en længere passage slettet med blyant i form af et stort kryds indrammet af vandrette streger. I marginen ud for teksten har SK yderligere markeret sletningens omfang med en buet blyantstreg. Med blyant er en linje slettet og et komma tilføjet på s. [8]. Et enkelt ord er slettet med blyant på s. 13. På s. 17 har SK slettet flere linjer med blyant, og på s. [18] og 19 er en betydelig del af inderspaltens tekst også slettet med blyant; på s. [18] tillige et enkelt ord i marginen. To marginaltilføjelser på hhv. s. 19 og [20] er ligeledes slettet med blyant. På s. [30] indvises to ord i den løbende tekst med en blyantkile, og på s. 31 findes en blyantmarkering i den løbende tekst.

(KA, B pk. 37; Pap. VIII 2 B 90)

✂

3. Tilblivelseshistorie

✂ SK lod som nævnt »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« trykke den 24.-27. juli 1848. Anledningen til at skrive artiklen lå imidertid mere end et år tilbage. Det var den skepsis, der mødte skuespillerinden 👤Johanne Luise Heiberg, da hun på 📌Det kgl. Teater i 1847 igen spillede rollen som 👤Julie i 👤Shakespeares tragedie 👤Romeo og 👤Julie. Fru 👤Heiberg var da 34 år og i manges øjne for gammel til den rolle, hun spillede første gang som 16-årig. Stykket blev dog sat op i perioden fra den 23. jan. til den 19. marts 1847 med fru 👤Heiberg i den kvindelige hovedrolle.

✂ Som afslutning på artiklen ses dateringen »Sommeren 1847«. Daterin278gen fremgår både af den trykte artikel i Fædrelandet og af den bevarede renskrift (ms. 1). I renskriften har SK yderligere føjet en kommentar, der dog senere er slettet: »Artiklen er da endnu ældre, men bestemt husker jeg ikke«. Tidspunktet for artiklens tilblivelse kan således ikke fastlægges præcist, men arbejdet kan tidligst være begyndt efter repremieren på 👤Romeo og 👤Julie den 23. jan. 1847.

✂ Den første omtale af artiklen i SKs private optegnelser er fra efteråret 1847, hvor han i journaloptegnelsen NB2:217 (SKS 20, 225,1-10) ganske kort overvejer at lade artiklen, der jo endnu ikke er trykt, indgå i en sammenhæng med tre andre skrifter under titlen »Ungdoms-Arbeider« udgivet af pseudonymen 👤Felix de St. Vincent.

✂ Selve renskriften kan være udfærdiget i løbet af 1847 og tilrettet i forbindelse med artiklens offentliggørelse i juli 1848. De fleste redigeringsbemærkninger er foretaget med blyant, ligesom der er mange udstregninger med blyant. På s. 21 findes tillige en bemærkning til sætteren skrevet med blæk, ligesom tilføjelsen til overskriften også er med blæk (jf. manuskriptbeskrivelsen). Det forekommer logisk, at SK først har indført redigeringsbemærkningerne, da han besluttede at lade artiklen trykke, men om blyantudstregningerne i renskriften er foretaget i samme ombæring er uvist. SK kan enten have foretaget rettelserne i umiddelbar forlængelse af renskriftens udarbejdelse, måske i 1847, eller først have indført rettelserne i 1848 tættere på trykkedatoen.

✂ SK har markeret inddelingen af renskriften i fire dele med en vandret blyantstreg mellem linjerne i den løbende tekst. Inddelingen stemmer overens med den trykte føljetons første og anden del, mens markeringen mellem tredje og fjerde del ikke er fulgt. I renskriften har SK adskilt tredje og fjerde del oven for passagen, der begynder: »Og nu en Skuespillerinde, der gjennem 14 Aar (...)« (SKS 14, 103,1). SK har således oprindeligt tænkt sig en kortere tredje del og en længere fjerde del; det kan dog også tænkes, at markeringerne blot er SKs forslag til sætteren. Under alle omstændigheder må inddelingen være blevet foretaget, umiddelbart før artiklen blev publiceret, og på et tidspunkt, hvor SK har vidst, at den ville blive trykt som en føljeton i fire dele.

✂ SK har haft et vist vægelsind i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. I journaloptegnelsen NB6:24 fra sommeren 1848 opstiller han pro et contra for artiklens udgivelse; han noterer bl.a. følgende:

Jeg havde i disse Dage tænkt paa at lade den lille Artikel: Krisen i en Skuespillerindes Liv trykke i Fædrelandet. Grundene for ere følgende. De mindre vigtige men som have Overtalelsens Magt, hvorfor jeg først maa underkaste dem en Critik. Jeg mener at skylde Fru 👤Heiberg det, 279deels ogsaa for den Artikel i sin Tid om Mad. 👤Nielsen. Jeg ønskede igjen at pirre lidt ved 👤Heiberg. Jeg kan paa den Maade faae visse Ting sagt, som jeg ellers ikke faaer saaledes sagt, saa let, saa converserende. Det vilde glæde mig meget, at føie 👤Giødvad, som har bedet om den. Og saa hovedsagelig, hvad der taler for: jeg har nu i saa lang Tid beskæftiget mig udelukkende med det Religieuse, at man dog maaskee vil gjøre et Forsøg paa at give det Udseende af at jeg har forandret mig, er blevet saa alvorlig (som jeg ikke før har været), at de litteraire Angreb har gjort mig hellig, kort, at man igjen min Religieusitet betræffende vil give det Skin af, at Sligt er Noget man tyer til, naar man er blevet ældre. Det er det Kjetterie som jeg anseer for yderst vigtigt at modarbeide. Nerven i min hele Forfatter-Virksomhed ligger egl. her, at jeg var væsentlig Religieus, da jeg skrev Enten – Eller.*

✂ SK har således mange gode grunde til at udgive artiklen. Hovedsagelig vil han imødegå den opfattelse, at han skulle have forandret sig, være blevet så alvorlig og først med alderen tyet til det religiøse. Det religiøse har, som han noterer, været nerven i hele forfattervirksomheden fra først af. En anden grund, der taler for at udgive artiklen, er, som han skriver lidt senere, at han samtidig modbeviser det synspunkt, at den, der »forkynder det Religieuse er En, som ikke kan præstere det Æsthetiske«.*SKS 21, 21,37-38.

✂ Dernæst nævner SK de grunde, der taler imod en offentliggørelse, og skriver bl.a.: »Jeg er nu gaaet saa afgjørende ind i det Christelige, har fremstillet meget deraf saa strengt og alvorligt, at der vel nok ere De, som saaledes ere paavirkede.«*SKS 21, 22,2-4. – og til dem skal der tages hensyn, mener han. Denne optegnelse har været væsentlig længere, men et blad er klippet ud af journalen, og optegnelsen slutter i stedet med en marginalnote, hvor SK noterer, at grundene imod offentliggørelsen trods alt vejer tungest.* Troskab mod sagen, forkyndelsen af det religiøse, er det vigtigste, og derfor skal artiklen ikke udgives. Han er sikker på, at et skrift om fru 👤Heiberg fra hans hånd på indeværende tidspunkt vil vække sensation, betydelig forargelse og fjerne opmærksomheden fra det kristelige.

✂ 280I en lidt senere optegnelse, NB6:27, er SK imidlertid ved at skifte mening og noterer: »Og hvad nu Forargelsen angaaer, lad mig da for Alt ikke udgive mig for mere religieus end jeg er«, og i en marginalnote hertil: »eller foranledige at blive taget til Indtægt af nogensomhelst pietistisk Overspændthed.«*SKS 21, 26,16-17 og 26m,9-11. Ydermere har 👤J.F. Giødwad, SKs fortrolige og redaktør af Fædrelandet, igen henvendt sig, hvilket SK karakteriserer som et »Vink af Styrelsen«.*SKS 21, 26,1-2. I samme optegnelse noterer han også:

Jeg har for Gud kunnet forsvare at skrive det – nu vel, saa kan, saa skal jeg ogsaa udgive det, thi jeg skal være sand. Vel sandt, jeg vilde nu ikke mere gjøre det – men det er jo ogsaa ældre. Derfor er ogsaa Artiklen underskrevet: Sommeren 1847 og altsaa al hiin ængstelige Tvivl fjernet.*SKS 21, 26,17-23.

✂ Selvom SK står ved artiklen, ønsker han altså med dateringen alligevel at distancere sig fra den.

✂ Endelig i NB6:29 kan SK så notere: »Det var da en Lykke, at jeg gjorde Alvor deraf, og Pfui! over mig, at der behøvedes saaledes at rykkes ved mig, at jeg saaledes kunde svulme op i tungsindig Reflexions Vattersot.«*SKS 21, 27,26-29. Nu er artiklen blevet publiceret, og SK føler lettelse, trods alt. I samme optegnelse vedkender han sig en snert af forfængelighed, der også har indvirket på beslutningen om at offentliggøre artiklen:

Det er den foragtede og forsmaaede Χstds Sag jeg har den Ære at tjene. Men saaledes skal det ikke være, at det er muligt, at det Sandsebedrag kunde opkomme, at det var, fordi jeg ikke mere formaaede at bevæge og tumle mig i æsthetisk Lethed, at jeg var flyet til Christend.*SKS 21, 28,1-5.

✂ Sidenhen i NB6 vender SK med glæde tilbage til sin beslutning om at publicere »hiin lille Artikel«.*

✂ 281Det skitserede forløb, hvor SK ad omveje når frem til at ville offentliggøre artiklen, afslører bl.a., at 👤Giødwad har haft kendskab til artiklen, før den publiceredes, måske endog har læst den. Og yderligere, at artiklens overskrift, »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv«, sandsynligvis først har fået den endelige ordlyd, umiddelbart før SK sendte renskriften til tryk. I ovenstående uddrag af NB6:24, der må være skrevet kort før offentliggørelsen af artiklen, benævner han den »Krisen i en Skuespillerindes Liv«; dette er også renskriftens oprindelige overskrift, først den senere tilføjelse »og en Krise« giver overskriften dens endelige form.

✂ »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« er skrevet under pseudonymet »Inter et Inter«. SK vedkender sig artiklen i skriftet Om min Forfatter-Virksomhed (SKS 13, 15) fra 1851. Efter udgivelsen af Om min Forfatter-Virksomhed henleder han i et brev til 👤fru Heiberg hendes opmærksomhed på artiklen fra 1848. Dette brev trykkes efter SKs død af skuespillerindens mand, direktør ved 📌Det kgl. Teater 👤J.L. Heiberg, i tilknytning til en notits i Kjøbenhavnsposten, nr. 1, den 2. jan. 1856.*

✂

4. Udgivelsesmåde

✂ »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« blev som nævnt trykt i Fædrelandet. * Det har ikke været muligt at efterspore, om SK modtog honorar for føljetonartiklen.

✂ Af stor betydning for receptionen allerede i SKs umiddelbare eftertid var 👤Rasmus Nielsens udgivelse af 👤S. Kierkegaard's Bladartikler i 1857 (Bl.art.). Heri indgår størstedelen af SKs artikler, også »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv«.*