►Den romerske ⓘ K: skildres meget rigtigt som den, i hvilken den negative Retning var den fremherskende, som endeliggjorde Ideens Momenter men netop derved347 ogsaa indprægede disse desto dybere i Folket. 📌Rom maatte udvikle dette Hegemonie a) formedelst dets Verdens-Forhold ⓘ b) formedelst dets Grundbesiddelse (👤Carl d. Sts Gave[)] c) ved Traditionen. Jo mere bestemt den romerske Kirkes Charakteer markerede sig desto mere viste den netop sin Fremgang som en Tilbagegang, alle dens Institutioner viste sig bundne til Fortiden, Intet fremgik af den egne Tanke eller Sagens Sammenhæng men stedse af det inderligste historiske Forhold til den ældste Kirke. Kirken var derfor ikke blot den ene, ikke blot den almindelige og hellige men ogsaa den apostoliske. –