Journalen KK

↩

4803. Indhold

✂ Journalen KK består hovedsagelig af excerpter af teologisk-dogmatisk litteratur. SK har villet indlede journalen forfra med et uddrag af en afhandling af 👤K. Conradi »Ueber die Präexistenz Christi, oder die Voraussetzung der menschlichen Persönlichkeit« i 👤Bauers Zeitschrift für spekulative Theologie, men han har kun anført titlen og afsat blanke sider til formålet (KK:1). Herefter følger journalens længste optegnelse, KK:2, der er et udførligt sammendrag af 👤Julius Schaller Der historische Christus und die Philosophie. Kritik der Grundidee des Werks das Leben Jesu von Dr. D. F. Strauss, 📌Leipzig 1838, ktl. 759. Midtvejs i optegnelsen afbrydes referatet af to indskudte personlige bemærkninger skrevet hen over hele siden, begge signeret »K.« (ms. s. 20f., jf. illustration i SKS 18, 332f.).

✂ Af de efterfølgende excerpter er KK:4 og KK:5 de største. Der gives her sammendrag af hhv. 👤Karl Rosenkranz Encyklopädie der theologischen Wissenschaften, 📌Halle 1831, ktl. 35, og 👤Joh. Adam Möhler Athanasius der Grosse und die Kirche seiner Zeit, besonders im Kampfe mit dem Arianismus, 📌Mainz 1827, ktl. 635-636. I sidstnævnte excerpt falder en begejstret bemærkning om Möhlers behandling af 👤Hilarius' værk om triniteten i 12 bøger, og i marginen herudfor har SK anbragt tre store udråbstegn (ms. s. 53, se illustration 11

11. Journalen KK, s. 53 (KK:5)
):

(...) Besynderligt nok jeg har nu i nogle Aar givet mig af med Dogmatik og har aldrig hørt dem [Hilarius' 12 bøger] nævne – de ere mægtige jeg fristes til at sige om dem, hvad Kong Pyrrhus sagde om det romerske Raad det er et Kongerige af Lapidar-Tanker, hver enkelt er en Point de Vüe-Maaler for en speculativ Dogmatik – jeg maa nødvendigviis læse det Værk, jeg føler mig i dette Øieblik oversvømmet deraf som naar Nilens Vande velsigner Ægypten. –

✂ To optegnelser i journalen KK skiller sig imidlertid ud fra excerpterne og fortjener særlig opmærksomhed: Romerbrevseksegesen, KK:7, og referatet af 👤Martensens forelæsninger over »Speculativ Dogmatik«, KK:11.

✂ 482Optegnelse KK:7 rummer SKs eksegese på vekselvis dansk og latin til Romerbrevet kap. 9-16, til dels efter 👤F.A.G. Tholuck Auslegung des Briefes Pauli an die Römer nebst fortlaufenden Auszügen aus den exegetischen Schriften der Kirchenväter und Reformatoren, 3. opl., 📌Berlin 1831 [1824], ktl. 102. Som allerede anført må denne optegnelse være foranlediget af 👤C.E. Scharlings forelæsninger over Romerbrevet i vintersemestret 1839-40; men hvor tæt SK følger Scharlings eksegese, kan ikke afgøres, da forelæsningerne, som blev holdt på dansk, ikke findes trykt. Derimod er det tydeligt, at SK har gjort flittig brug af Tholucks tysksprogede kommentar. Umiddelbart kan det overraske, at partier af KK:7 er affattet på latin; det drejer sig bl.a. om SKs egne kritiske fortolkningsbidrag, oversættelser af steder i Det Gamle Testamente samt refererende gengivelser af passager hos Tholuck. På den anden side forbavser det ikke, at SK, som i journalen CC tidligere havde udarbejdet kompetente oversættelser til latin af Det Nye Testamente,* Disse oversættelser omfatter dog ikke Romerbrevet. Jf. i øvrigt SKS 17, 145-197, samt tekstredegørelse og kommentarer hertil i SKS K17, 267-326. på ny fik lyst til at ytre sig på dette sprog, ikke mindst fordi den skriftlige prøve i nytestamentlig eksegese, som han indstillede sig til i sommeren 1840, også skulle foregå på latin.* Se SKS K17, 277-279. Endvidere blev den mundtlige eksamen delvis afviklet på latin; her blev SK bl.a. eksamineret i Rom 1,1-13. Jf. eksamensprotokollen, B&A bd. 1, s. 9-12. Se i øvrigt 👤Joakim Garff SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi, 📌Kbh. 2000, s. 138. Som i journalen CC har han i KK:7 benyttet 👤K.G. Bretschneiders nytestamentlige ordbog Lexicon Manuale Graeco-Latinum in libros Novi Testamenti, 2. udg., bd. 1-2, 📌Leipzig 1829 [1824], ktl. 73-74. De latinske perioder i optegnelsen vidner om SKs store fortrolighed med dette sprog.

✂ I KK:7 forekommer der endvidere en del græske citater fra Novum Testamentum Graece og Septuaginta samt hebraiske citater fra Biblia Hebraica og rabbinsk litteratur. I det store og hele finder man hos SK en ganske nøjagtig gengivelse af de hebraiske ord, hvad konsonanterne angår. Kun få steder ses egentlige fejl, fx אם for עם. I øvrigt bemærkes, at han konsekvent undlader at angive både dagesh forte og dagesh lene, og at han ikke skelner mellem שׂ og שׁ. Vokaliseringen derimod er mere skødesløs; således forveksles ofte patach ( ַ ) og qamæs ( ָ ), af og til 483 også sere ( ֵ ) og segol ( ֶ ); ingen steder er disse vokaliseringsfejl dog meningsforstyrrende.

✂ Optegnelse KK:11 kan som nævnt dateres til sommersemestret 1838. 👤H.L. Martensen blev ansat ved 📌Københavns Universitet den 21. april 1838 som lektor ved Det Teologiske Fakultet, og det blev også overdraget ham at holde forelæsninger i moralfilosofi efter 👤Poul Martin Møllers død. I sine erindringer beretter han:

Naar jeg nu skal sige Noget om mine Forelæsninger, da maa jeg bemærke, at Dogmatiken dengang og i flere Aar derefter meest laae mig paa Hjerte. Her laae mine Grundproblemer. Jeg anmeldte den som speculativ Dogmatik for at betegne, hvad man her havde at vente sig, om jeg end senere ombyttede denne Benævnelse med den almindelige: christelig Dogmatik.*Af mit Levnet bd. 1-3, 📌Kbh. 1882-83; bd. 2, 1883, s. 3.

✂ Imidlertid savnede de studerende de nødvendige forudsætninger for en forståelse af den nyere filosofi og dennes forhold til teologien; »her kunde jeg Intet eller saa godt som Intet forudsætte«.* Ibid. 👤Martensen holdt derfor også en forelæsningsrække over »den nyere Philosophies Historie fra 👤Kant til 👤Hegel i dens indre Forhold til Theologien«.* Jf. Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet (...) i Vintersemestret 1838/39, s. 2. Referatet af disse forelæsninger, som SK anskaffede (jf. KA, C pk. 3 læg 3), er gengivet i Pap. II C 25 i bd. XII. Disse forelæsninger var en gentagelse af hans private, velbesøgte forelæsninger i vintersemestret 1837-38, »Prolegomena til den speculative Dogmatik«.* Jf. Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet (...) i Vintersemestret 1837/38, s. 3. Blandt tilhørerne hertil befandt sig også SK – at dømme efter referaterne i notesbog 4 (trykt som Pap. II C 12-24).* SK synes dog kun at have fulgt de første ti foredrag; de nævnte optegnelser i notesbog 4 er dateret 15. nov. – 23. dec. 1837.

✂ 484👤Martensen bemærker bl.a. følgende om sit forhold til 👤Hegel og sine forelæsningers virkning:

Idet jeg nu foredrog Dogmatiken som den, der kunde forudsætte Kjendskabet til den nyere Philosophie og dens Indvirkninger paa Theologien, kom jeg i et eget Forhold til Hegel, der var Tidsalderens store og berømte Philosoph, af J. L. Heiberg indført hos os og i mange Henseender Gjenstand for min Beundring og Kjærlighed. Jeg maatte føre mine Tilhørere gjennem Hegel, vi kunde ikke blive staaende hos ham, men maatte, som det kaldtes, ud over ham. (...) Virkningen af mine Forelæsninger kan vistnok uden Overdrivelse betegnes som stor og ualmindelig.* Op. cit. s. 4f.

✂ Som nævnt har SK fulgt i hvert fald begyndelsen af 👤Martensens private »Prolegomena« i vintersemestret 1837-38. Derimod er det tvivlsomt, om han personligt har overværet forelæsningerne i »Speculativ Dogmatik« i de følgende to semestre. KK:11 indeholder kun et ufuldstændigt resumé af Martensens indledende betragtninger og af de første 23 paragraffer. Fra den periode foreligger der imidlertid også et fyldigt forelæsningsreferat af samtlige 99 paragraffer (se illustration 12

12. Kollegieabonnementet med referat af »Speculativ Dogmatik« af 👤H.L. Martensen, s. 5
).* Jf. KA, C pk. 3 læg 5; delvis gengivet i Pap. II C 27 og 28 i bd. XIII. De to bind omfatter hhv. §§ 1-23 og §§ 60-99 af »Speculativ Dogmatik«. Et tredje bind, skrevet med samme hånd som de to andre bind i KA, og som indeholder §§ 24-59, findes i 👤P.C. Kierkegaards arkiv, NKS 3005, 4o VI; dette bind har antagelig også tilhørt SK. Se endvidere s. 483, note 3. 👤Martensens hovedværk Den christelige Dogmatik, der bygger på hans forelæsninger ved universitetet, udkom først i 1849. Når dette anonyme referat er interessant her, skyldes det,at der er vidtgående sproglig og indholdsmæssig overensstemmelse mellem KK:11 og det, vi vil kalde kollegieabonnementet.

✂ Om dette i samtiden udbredte fænomen beretter 👤M.G.G. Steenstrup:

Imidlertid maa man ikke tro, at selv de, der benytte den trykte Litteratur og forsømme Forelæsningerne paa Universitetet, derfor aldeles 486 undvære Nytten af dem; da Examensforholdene med Jernhaand har bundet de Studerende til Forelæsningerne, saa maa alle kjende enhver Docents Behandling af hans Gjenstand. Man er da henvist til de afskrevne Kollegier (...). Nu kan Universitetet vedblive at fortsætte sin mekaniske Gang trøstigt; selv om de Studerende ikke personligen modtage dets Lære, er der sørget for, at de dog ad anden Vej kunne gjøre sig bekjendte dermed. Omendskjønt Kollegieabonnementerne ikke ere anlagte af Universitetet, eller staa under dets Opsyn, tjene de dog til at fuldstændiggjøre dets Virksomhed og stille sig saaledes ved Siden af Universitets-Bibliotheket og andre Bibliotheker til Studiernes Fremme.*👤M.G.G. SteenstrupDet theologiske Studium ved vort Universitet, 📌Kbh. 1848, s. 12f.

✂ På linie med manuduktionsvæsenet synes kollegieabonnementerne at have spillet en betydningsfuld rolle i studielivet; disse ordninger »ere de to indflydelsesrige Institutioner, som afgive en Maalestok for, hvorvidt Universitetet virkelig tilfredsstiller de Studerendes Trang. Det er to nye Poler, om hvilke Cirkulationen i Universitetslivet ogsaa maa dreje sig.«* Op. cit. s. 88f. Om de professionelle afskriveres rolle hedder det videre:

Afskriverne ere de vigtige Mellemmænd mellem Universitetet og de Studerende; og de før omtalte Kollegieabonnementer ere de Bibliotheker, hvor de forskjellige Udgaver, Aargange af Kathederlitteraturen findes til Udlaan; flere Studerende vide fra Kollegieabonnementerne, hvad Docenterne lære, end fra Universitetets Avditorier.* Op. cit. s. 84.

✂ Af de sparsomme kilder til fænomenet fremgår det altså, at professionelle afskrivere solgte forelæsningsnotater til studerende, der »ikke havde mulighed for at være til stede, eller som havde råd til at lade 487 være«,*👤Leif Grane (red.) Københavns Universitet 1479-1979, bd. V: Det teologiske Fakultet, 📌Kbh. 1980, s. 333. og endvidere at der – ligeledes i privat regi – må have været organiseret en form for udlån af disse forelæsningsreferater. De nærmere omstændigheder kendes ikke.

✂ Allerede udgiverne af Pap. har fremsat den rigtige antagelse, at »Kollegiet med S.K.s Haand til Begyndelsen af Martensens Foredrag over den spekulative Dogmatik [dvs. KK:11] er sikkert Afskrift.«* Jf. Pap. bd. II, s. 375. Det var deres opfattelse, at SKs tekstforlæg var »en anden Tilhørers Kollegie«. 👤Niels Thulstrup, Pap. bd. XIII, s. 3, søgte at forklare den verbale overensstemmelse mellem KK:11 og kollegieabonnementet med, at Martensen »efter almindelig Skik dengang, har dikteret Hovedpunkterne i sit Manuskript (...) og derefter talt mere frit«. Da den overleverede tekst imidlertid både sprogligt og indholdsmæssigt gør et meget ensartet indtryk, synes der ikke at være noget holdepunkt for denne antagelse. I øvrigt forekommer det heller ikke indlysende, hvorfor SK, hvis han havde fulgt forelæsningsrækken, kun skulle have nedskrevet den efter Thulstrups formening dikterede tekst, men lagt pennen til side, når 👤Martensen begyndte at tale »mere frit«. Det forekommer i dag sandsynligt, at SKs forlæg var et kollegieabonnement, som han måske ikke i første omgang købte, men lejede. I sin anvendelse af materialet overrasker han derved, at afskrivningen sært nok kun omfatter begyndelsen af de enkelte paragraffer. Det må antages, at SK under sin eksamenslæsning er blevet opmærksom på sine notaters utilstrækkelighed og da for fuldstændighedens skyld har måttet anskaffe sig det komplette forelæsningsreferat.

✂ Når man sammenholder KK:11 med kollegieabonnementet, kan der iagttages en række fortrinsvis stilistiske smårettelser; særlig iøjnefaldende er det, at SK næsten konsekvent og i øvrigt som udtryk for sin personlige smag erstatter »ei« med »ikke«.

✂ Nedenfor bringes et udvalg af de mere bemærkelsesværdige afvigelser:* Henvisningerne til KK:11 gælder side og linie i SKS 18. De med * mærkede angivelser henviser til det kritiske apparat. Sidehenvisningerne til kollegieabonnementet gælder ms.

✂ 488 KK:11 Kollegieabonnementet

✂ Lovbestemmelse (374,34) Lærebestem̄else (s. 5)

✂ religieus-philosophiske (375,20) religionsphilosophiske (s. 10)

✂ reale (376,19) religiøse (s. 20)

✂ er aabenbaret (376,28) aabenbaredes (s. 21)

✂ naae (377,25) vorde (s. 33)

✂ Person (379,34) Personlighed (s. 55)

✂ udfolder (381,10) indeholder (s. 69)

✂ jordiske (381,20*) jødiske (s. 74)

✂ medierer sig (382,18*) medierer den (s. 78)

✂ Aabenbaringen (382,34) Aabenbaringen, Χstus (s. 83)

✂ Individuations-Proces (383,36) Individualitets-Proces (s. 97)

✂ Sacramentet (383,37) Sacramenterne (s. 97)

✂ Bekjendelse (384,6) Bestemmelse (s. 102)

✂ Gehalt (384,23) Indhold (s. 108)

✂ Ufeilbarhed (385,5) Infallibilitet (!) (s. 112)

✂ uendelige (385,20*) endelige (s. 113)

✂ et System (385,30) et speculativt System (s. 119)

✂ rette (385,33) virkelige (s. 119)

✂ Sandhed (385,36) evige Sandhed (s. 120)

✂ historisk og religieust (386,6) oprindelig, religiøst (s. 124)

✂ Sammenfattende kan man sige, at hvor journalens øvrige optegnelser er excerpter af traditionelle teologiske skrifter, indtager KK:11 en særstilling ved at være excerperet fra et kollegieabonnement, der jo var en almindelig erstatning for manglende lærebøger. Også optegnelsen KK:7 skiller sig ud, fordi SK her inddrager andet materiale end den kilde, som danner forlæg for excerptet.