Uddrag fra Journalen KK

Die Urgeschichte ... p. 125 o: fl. : afhandling i Zeitschrift für spekulative Theologie ( 317,1) bd. 3, 1. hefte, 1837, s. 125-210. – B. Bauer: 👤Bruno Bauer (1809-82), ty. teolog, elev af 👤G.F.W. Hegel (1770-1831), først højre-, senere venstrehegelianer, privatdocent i 📌Berlin, 1839-42 prof. i 📌Bonn, blev i 1843 på grund af sine religiøse anskuelser frakendt retten til at fungere som præst. Bauers afhandling indeholder et forord og tre afsnit opdelt i 24 paragraffer. 1. afsnit (§ 1-11): beretningen om skabelsen og om syndefaldet, bestående af to afdelinger, 1. afdeling (§ 1-5): beretningen om skabelsen, 2. afdeling (§ 6-11): beretningen om syndefaldet; 2. afsnit (§ 12-18): begyndelsen af menneskehedens historiske udvikling; og 3. afsnit (§ 19-24): syndfloden og opdelingen i folk og sprog. Bauer konkluderer sin analyse med, at det bibelske bidrag til menneskets forhistorie ('Urgeschichte') er mytisk stof set i den senere åbenbarings lys. SK refererer kun fra § 1, s. 131-134. I de følgende kommentarer bliver der henvist til afsnit, paragraf og side, uden at titlen »Die Urgeschichte« hver gang anføres.

I trykt udgave: Bind 18 side 372 linje 1