◄ Baal ɔ: dominus ... conceptivam esse conjunctam : lat. '👤Baal, dvs. herre, var en fønikisk gud, som babylonierne også kalder βασιλευς ουϱανου = 👤Molok מֶלֶךְ. 👤Bel omtales af 👤Daniel. Af romerne og grækerne kaldtes han 👤Hercules Tyrius. Gennem denne gud blev solens magt, dvs. dens livgivende kraft, klargjort, for de gamle mødtes for at dyrke solen, der var fremstillet som skaberen. Til denne gud i hankøn føjede fønikerne gudinden 👤Baaltis dvs. Astarte-Aphrodite, der er billedet på månen eller jorden, dvs. den undfangende kraft, for månen får sit lys fra solen og kræfterne i jorden kaldes frem af solens varme. Hvad er meningen med at bruge femininum? Nogle underforstår ειϰων, hvad der forekommer vilkårligt, andre mener, at dette køn er brugt for at vanære guden og angive, at det er en uægte gud. 👤Paulus tænkte snarere på gudinden Baaltis, for i oldtiden var det ofte almindeligt at lade en gud og gudinde forene sig, af denne pardannelse opstår der så en ny gud, som er ανδϱογυνος, hvilket viser, at evnen til at avle og undfange er forbundet med hinanden'. Delvis excerpt af s. 443,27 - 445,17, i Tholuck, i kommentaren til ►Rom 11,4. – Baal: el. Ba'al, 'herre', kana'anæisk (vestsemitisk) regn-, torden- og frugtbarhedsgud. – deus Phoenicum: jf. Tholuck, s. 443,26-27, hvor det oplyses, at Ba'al »war der Name, welchen die Phöniker der Sonne gaben, die sie als männlichen Gottheit verehrten«. – βασιλευς ουϱανου: gr. (basileús ouranoú) 'himlens konge'; kilden har ikke kunnet identificeres, jf. dog 👤Winer Biblisches Realwörterbuch ( 362,32) bd. 1, s. 138, hvor det oplyses, at fønikierne kaldte solen »μόνον οὐϱανοῦ ϰύϱιος« (»himlens ene herre«). – Molok: gr. form for hebr. Molæk, en hånlig forvanskning af 👤Mælæk (se nedenfor); den gud, israelitterne ofrede børn til i 📌Tofet i 📌Hinnoms dal syd for 📌Jerusalem, undertiden identificeret med Ba'al, jf. Tholuck, s. 443,27-28: »Sie [fønikierne] nannten sie auch 'Moloch' oder 'König'.« – מֶלֶךְ: hebr. (mælæk) konge. – Bel: betegnelse for den babyloniske gud 👤Marduk og den akkadiske form for Ba'al, jf. »Bel og Dragen«, den sidste af de tre tilføjelser til ►Daniels Bog, et af de gammeltestamentlige apokryfe skrifter, der er polemisk vendt mod dyrkelsen af Bel. Jf. også Winer Biblisches Realwörterbuch bd. 1, s. 138. – Hercules Tyrius: 👤Herkules (gr. Herakles), gr.-rom. hero og skytsgud, om hvem der fortælles en lang række kæmpesagn; Herkules (el. Herakles) fra 📌Tyrus er omtalt i ►2 Makk 4,19-20, jf. Winer Biblisches Realwörterbuch bd. 1, s. 564. Om identifikationen af Herkules af Tyrus med Ba'al, jf. Winer Biblisches Realwörterbuch bd. 1, s. 138, og 👤Gesenius Lexicon manuale hebraicum et chaldaicum ( 365,14), s. 162. – gen: masc: generis masculini. – vis solis: jf. Winer Biblisches Realwörterbuch bd. 1, s. 138: »Gewöhnlich hält man ihn [Baal] für die Sonne, als Princip der befruchtenden Naturkraft«. – Astarten: gudinde, der er knyttet til den kana'anæiske gud Ba'al. I GT optræder hun oftest i flertalsform og kun få gange i entalsform som 👤Astarte. Jf. Tholuck, s. 445. – αφϱοδιτη: gr. (aphrodítē) 'elskov, ynde' el. 👤Afrodite, gr. kærlighedsgudinde (rom. 👤Venus); Astarte er undertiden blevet identificeret med Afrodite og Venus, jf. Winer Biblisches Realwörterbuch bd. 1, s. 125. – ειϰων: gr. (eikōn) 'billede', 'gudebillede'; hentyder måske til, at Ba'al blev fremstillet som en billedstøtte, der blev tilbedt, jf Tholuck, s. 444,7ff. Pointen er den, at εἰϰών er fem., så når Ba'al optræder med den bestemte artikel i fem., skal dette forklares som en ellipse. – ανδϱογυνος: gr. (andrógynos) 'tvekønnet'; henviser til, at Ba'al muligvis var en androgyn guddom (se følgende kommentar). Jf. Tholuck, s. 444,38.
I trykt udgave: Bind 18 side 368 linje 9