↩ Denne Bemærkning gjorde et velgjørende Indtryk paa 👤Johannes, den forekom ham at være paalidelig og trofast, og om den end ikke havde Begeistringens berusende Magt, saa syntes den at have Klarhed og Besindighed. Det var ham dog paafaldende, at denne Bemærkning, der jo vilde oplyse hiin Sætning om Philosophiens Begynden med Tvivl, ►til den Ende forklarede, at ⓘ Philosophiens Begynden var en tredobbelt, nævnte hver enkelt især, men at derimod ingen af disse Begyndelser ►bar Navn af at være Philosophiens Begynden med Tvivl. Vilde han forklare dette saaledes, at Philosophien havde fire Begyndelser, og den fierde var ⓘ Tvivlen, saa var han i den Forlegenhed, at maatte antage, at 42Forklaringen havde forklaret Alt, kun ikke det, han ønskede at faae forklaret. Skulde da nogen af de nævnte Begyndelser være den, om hvilken han spurgte, da indsaae han vel, at det maatte være den tredie; thi Overveielsen om Philosophiens absolute og objektive ⓘ Begyndelse den maatte overlades til dem, der allerede vare blevne Philosopher. Den subjektive Begyndelse derimod det var jo den, ved hvilken den Enkelte fra ikke 19r at have været Philosoph begyndte at blive Philosoph. Dette var altsaa den, om hvilken han spurgte; thi han spurgte jo ikke om hiin Sætnings Forhold til Philosophien, men om sit Forhold til hiin Sætning, og sit derved mulige Forhold til Philosophien.