↩ Efterhaanden som han mere og mere kom til sig selv, mere og mere følte Trang og Energie til i bestemtere Form at sætte sig Opgaven, stræbte han ogsaa at besinde sig paa, om der ikke i hvad han erindrede af de Philosopherendes Tale, skulde findes et veiledende Vink. En Reise omkring Verden tiltræder man ikke saa25vledes som man tiltræder en Spadseretour. Uden at kjende Reisens Møisommeligheder skjuler Sjælen sig i en vemodigt opløftende Andagt, idet Modet og Begeistringen kappes med en vis Angst i eventyrlig Dristighed. Men 52skjønt man saaledes overlader sig til sig selv, ⓘ er dog ⓘ Intet naturligere end man agter paa deres Efterretninger, der have forsøgt det Samme. At 👤Johannes her ikke ►turde vente i de Philosopherendes Tale at finde en saa fuldstændig Oplysning, som en Søemand har det i sit Kort, det indsaae han vel, men han vidste ogsaa, at Aanden ikke er underlagt Mangfoldighed, at dens Bevægelse er meget mere eensformig.