↩ Det fremgår heraf, at første tale »ligger færdig i Piedestalen.« Det drejer sig om en altergangsprædiken, der oprindelig var bestemt til at holdes i 📌Vor Frue Kirke den 14. jan. 1848, men SK holdt den i stedet i 📌Vor Frue Kirke den 1. sept. 1848, ifølge NB7:16 fordi der ingen altergang var hverken her eller i 📌Helligåndskirken den 14. januar. I både kladden, ms. 3.1, og i førstetrykket er dette forhold oplyst, i sidste tilfælde i en note i begyndelsen af første tale i »Nr. III« (jf. SKS 12, 155). Prædikenen – og dermed titlen til »Nr. III« – kan spores tilbage til journaloptegnelsen NB2:247 fra oktober 1847,* hvor SK nedfælder idé og disposition til en prædiken ved altergang om fredagen under overskriften »Fredags-Prædiken / ►Joh: 12, 32 / Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden vil jeg drage Alle til mig«. Her anføres som et led i dispositionen: »Ja, drag Du os ganske til Dig«, og det oplyses, at »det er af en gl Psalme«. Ordene er også til stede i dispositionen i NB7:4 (»Den Bøn: drag mig til Dig«), der endvidere under »No 7« citerer den danske biskop og salmedigter 👤H.A. Brorsons salme om døden: »Nu! jeg har vunden«.* At der også i første tilfælde er tale om en Brorson-salme, fremgår af journaloptegnelsen NB9:53 fra januar 1849,* hvor SK oplyser, at den førnævnte gamle salme er »Saa kom, o 👤Jesu, stærke Helt« (1739), som er Brorsons gendigtning af »So komm, o Liebste«, og hvori slutningen af strofe 9 lyder: »Ja, naar al Verdens Trøst er død, / Saa vær mig desto mere sød, / O Jesu, arme Synd'res Ven, / O drag mig ganske til Dig hen«.* I optegnelsen overvejer SK at lade en tale ende med netop dette salmevers, men ideen har ikke fundet vej til førstetrykket. Dog er henvisningen bevaret, idet man hen imod slutningen af første tale i »Nr. III« læser: »Herre, forøg mig Troen; Den, som bad denne Bøn, var ikke en Vantro men en Troende: saaledes ogsaa med denne Bøn 'Herre, drag mig ganske til Dig', Den, som retteligen skal bede denne Bøn, maa allerede føle sig dragen« (SKS 12, 159,29-32).