Indøvelse i Christendom

Bibliografisk beskrivelse

Anden udgave af IC var færdig fra Bianco Lunos Bogtrykkeri den 8. maj 1855.* Bogen blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 112, 16. maj 1855. Prisen var 1 rd. 84 sk., altså den samme som for førstetrykket.

Formatet er oktav. Arkfordeling og typografi er den samme som for førstetrykkets vedkommende. I opsætningen af hovedtitelbladet er angivelsen »Andet Oplag.« placeret mellem en vandret skillestreg og en prydstreg. Nederst på siden er førstetrykkets »Forlagt af Universitetsboghandler 👤C. A. Reitzel. | Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker 👤Bianco Luno. | 1850.« erstattet af: »Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. * | Bianco Lunos Bogtrykkeri. | 1855.« Titelbladet er gengivet som illustration 10.

10. Hovedtitelblad til 2. udgave af IC. Naturlig størrelse, beskåret
Herudover er der i forhold til førstetrykket undertiden foretaget mindre sideombrydninger. Når førsteudgaven omfatter 277 sider, andenudgaven 276, skyldes det, at andenudgaven lejlighedsvis har en linje mere på siden end førsteudgaven.