Uddrag fra Indøvelse i Christendom

Matth. XV, 1-12 ... der de hørte denne Tale? : citat fra Matt 15,1-12 (NT-1819), med afvigende ortografi og tegnsætning samt »bander Fader eller Moder« i stedet for »bander Fader og Moder« (v. 4). – Hvi: hvorfor. – toe: vasker. – og I: også. – haver budet: befalet. – hvo som: den. – Øienskalke: hyklere. – hører til: lyt opmærksomt, hør efter. – Pharisæerne: udgjorde en af de mest indflydelsesrige bevægelser i den antikke jødedom i hellenistisk-rom. tid, dvs. fra o. 100 f.Kr. til 📌Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr. De lagde vægt på en nøje overholdelse af Moseloven, herunder også det kompleks af renhedsforskrifter, der angik præsteskabet; ud fra Moseloven skabte de en omfattende mundtlig tradition for udlægning af dens bud, kaldet 'fædrenes' el. 'de gamles overlevering'. De troede desuden på de dødes opstandelse til dom og på mellemvæsner, engle. Deres antal på 👤Jesu tid skal have været o. 6.000.

I trykt udgave: Bind 12 side 94 linje 16