Uddrag fra Indøvelse i Christendom

da man saa viser ham Skattens Mynt ... »saa giver ... Gud hvad Guds er« : hentyder til beretningen i Matt 22,15-22, hvor det fortælles, at farisæerne lod nogle af deres disciple sammen med herodianere opsøge 👤Jesus for at spørge, om han mente, det var tilladt at give kejseren skat. Men Jesus gennemskuede deres list og sagde: »Viser mig Skattens Mynt. Men de bragte ham en Penning. Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrivt er dette? De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er«, v. 19-21 (NT-1819). – besnærende: fangende, jf. Matt 15,15: »Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad, hvorledes de kunde besnære ham i Ord« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 12 side 172 linje 18