Kierkegaard, Søren Uddrag fra Om min Forfatter-Virksomhed

Men aldrig har jeg, end ikke i fjerneste Maade, gjort Mine til, eller Forsøg paa, at ville føre Sagen ud i, hvad der er min Sjel og mit Væsen fremmed, pietistisk Strenghed, ei heller paa at ville overanstrenge Existentserne, hvad der vilde bedrøve Aanden i mig. Nei. Det jeg har villet er at bidrage til, ved Hjelp af Tilstaaelser, at bringe om muligt noget mere Sandhed ind i disse (i Retning af at være ethisk og ethisk-religieus Charakteer, at forsage verdslig Klogskab, at ville lide for Sandhed o. d.) ufuldkomnere Existentser, som vi føre dem, hvilket dog altid er Noget, og i ethvert Tilfælde den første Betingelse for at komme til at existere dygtigere. Det jeg har villet forhindre er, at man da ikke, indskrænkende sig til og nøiede med det Lettere og Lavere, derpaa gaaer videre, afskaffer det Høiere, gaaer videre, sætter det Lavere i det Høieres Sted, gaaer videre, gjør det Høiere til Phantasteri og latterlig Overdrivelse, det Lavere til Viisdom og sand Alvor, at man da ikke i »Christenhed« existentielt tager 👤Luther og Betydningen af 👤Luthers Liv forfængeligt: dette har jeg villet bidrage til om muligt at forhindre.