↩ Hvad der behøvedes var blandt Andet en gudfrygtig Satire. Denne har jeg repræsenteret især ved Hjælp af Pseudonymer, der heller ►ikke have ladet mig gaae Ram forbi. Men for at der da ingen Forvexling skulde kunne finde Sted, for 25at denne Satire da ikke skulde kunne forvexles med, hvad der kun altfor gjerne vil udgive sig for at være Satire: de dybest sunkne profane Magters profane Opstand, saa var jeg, der har repræsenteret denne gudelige Satire, just jeg var ►Den, der kastede mig mod og udsatte mig for hiin Pøbel-Opstandens profane Satire. Saaledes har jeg gudfrygtigt stræbt for det Første at være 19 redelig. Og dernæst, om end Fremstillingerne have en Sandhedens ►Braad, saa er dog det Hele gjort saa mildt som muligt, da der kun er Tale om Indrømmelser og Tilstaaelser, og Indrømmelser og Tilstaaelser, som det overlades til Enhver at gjøre sig selv for Gud. Dog just denne Mildhed er maaskee i en anden Forstand Nogen til Uleilighed; det var meget lettere at blive det Hele qvit, naar Forfatteren var et fortumlet Hoved, der paa ethvert Punkt overdrev baade Sigtelsen og Fordringen. Og da dette nu ikke er Tilfældet, saa kunde vel En og Anden hitte paa at udsprede, at dette er Tilfældet. Dog vil med Guds Hjælp dette Forsøg nok mislykkes. Ja ►var jeg en stærk ethisk-religieus Charakteer – ak, istedetfor at jeg er næsten kun en Digter! – og altsaa beføiet til og forpligtet til i Sandhedens Medfør at gaae strengere frem: saa var det vel muligt, at jeg, istedetfor at ►finde Indgang hos Samtidige, kun fandt Modstand. Men da jeg ikke er saa stærk, vil det ►vistnok lykkes mig at finde Indgang hos Samtidige, altsaa ikke paa Grund af min Fuldkommenhed, en Tilstaaelse jeg mener at skylde Sandheden.