Om min Forfatter-Virksomhed

58Korrektureksemplaret

✂ Førstekorrekturen til FV, ms. 5, er læst af 👤Israel Levin og SK formentlig i slutningen af juli måned 1851. Af denne fremgår det, at 👤Levin overvejende har taget sig af interpunktion, typografiske anvisninger og udbedring af indlysende sætter- og trykfejl, mens SK har koncentreret sig mere om indholdet.*11 steder i korrekturens margin findes en enkelt eller to små cirkler, skrevet enten med blæk eller blyant. Disse cirklers funktion er uklar, da den tekst, de står ud for, ofte ikke er særlig påfaldende, og det er svært at afgøre, om de skyldes SK eller 👤Levin. Cirklerne findes på s. 5 i mellemrummet ud for dateringen »Kbhavn i Marts 1849« og ordene »Naar et Land er lille, er selvfølgeligt i alle Forhold Pro-[portionerne]« (SKS 13, 11,2-3), på s. 7 ud for »Traadenes Krydsning i Spindet, strax kjender, hvilket kunst-[forstandigt]« (13,1-2), på s. 9 ud for »betydede ved Gjenskæret, at det bragtes til Bevidsthed, at det« (15,8-9), på s. 11 ud for »[Blad-]Artikel, den størst mulige Anstrengelse for at støde fra i Ret-[ning]« (16,9-10), tre steder på s. 17, ud for »indrømmer de Andre det – dog vel den størst mulige Afstand fra at dømme« (23,14-15), »Men dette er dog vel atter den størst mulige Afstand fra at dømme Andre.« (23,23-24) og »er – om saa ikke een Eneste vilde gaae ind derpaa, om jeg selv maatte have« (23,31-24,1), på s. 18 ud for »[frem-]med, pietistisk Strenghed, ei heller paa at ville overanstrenge Existentserne, hvad« (24,26-27), og to steder på s. 20, ud for »Sømanden at seile uden Baglast – han kulseiler; lad Slægten, lad hver En-[kelt]« (26,30-31) og »[Reli-]gieuse – er Slægten, eller en stor Deel Enkelte i Slægten voxede fra dette« (26,42). På s. 20 er endvidere en cirkel slettet igen ud for »skaffes 'Regjering' tilveie, hvortil maaskee ikke behøves en eneste ny Embeds-[mand]« (26,12-13). På s. 17 ud for følgebladets overskrift »Min Position som religieus Forfatter i 'Christenhed', / og min Taktik.« ses et dobbeltkors, formentlig skrevet af 👤Levin. Det korresponderer tilsyneladende ikke med noget andet i korrekturen, men kan være sat, fordi der foran »Min« ses aftryk af en mellemrumstype (23,1). SK har dog flere steder bemærkninger til typografien, således skriver han nederst ms. 5, s. 6: »Maaskee kunde dette lidt tydeligere aftrykkes, / da Skriften er saa lille. / Ærb. S. K.«, og på samme side er der i inderste margin midt på siden en rettelse til ordene »fra« og »til« i perioden »fra den pseudonyme 'Enten – Eller' (...) til 'Taler ved Altergangen om Fredagen'« (SKS 13, 12,3-5). Ordene er fejlagtigt blevet spatieret og ikke, som trykmanuskriptet foreskriver, sat med fede typer, og bemærkningen lyder: »NB fra og / i sidste Linie / til skal / være af Sam-/me Skrift / som Ordet gjen-/nem i næst-/sidste Linie.« Desuden 59berigtiger SK nederst s. 13 sin egen fejl i trykmanuskriptet på den første af de to særskilte sider, der følger efter »Regnskabet«. En del af denne tekst var (vha. understregning) markeret spatieret (se illustration 4), og SK forsyner nu stedet med en streg i marginen ud for teksten og en bemærkning nederst på siden: »Skal ikke spatieres. Sætteren bedes at undskylde denne / Forandring, da det jo var saaledes forlangt i / Manuscriptet.«

✂ På titelbladet har 👤Levin bemærket, at forfatternavnet »👤S. Kierkegaard« skal sættes med »En Grad mindre Skrift«, og han har desuden rettet »Hos Universitetsboghandler 👤C. A. Reitzel« til »Forlagt af Universitetsboghandler 👤C. A. Reitzel«. Begge tilfælde kan forklares med, at trykmanuskriptets titelblad intet oplyser om hverken typografi eller forlag.

✂ 👤Levins indgreb retter sig som nævnt også mod sætter- eller trykfejl, fx ligefom > ligesom (15,24), fand > sand (16,27) og omvendte bogstaver, fx Maientiske > Maieutiske (13,32), men består ellers oftest af udbedringer af sætterens fejllæsninger eller andre afvigelser i forhold til forlægget, fx: Pseydonym > Pseudonym (12,10), istedetfor > istedetderfor (15,26), Midpunktet > Midtpunktet (15,10), begyndes > begyndtes (15,20). SK fanger også fejllæsninger, fx: her > for (13,20), ϰατ' εξοϰεν > ϰατ' εξοχην (14,8), Reduplikationen > Redupplikationen (15,28), høre > føre (24,31), Bestaaende > Bestik (25,20) og Sandhedstilstand > Sundhedstilstand (26,4); han retter desuden æ til e, fx: nægter > negter (14,30), beskjæftiger > beskjeftiger (18,13) og strængere > strengere (25,16). Der findes også flere eksempler på, at 👤Levin indfører sin egen retskrivning i modstrid med trykmanuskriptet: Genie > Geni (12,23), Categorie > Categori (12,28) og (17,1), Phantasterie > Phantasteri (24,36), qua > qva (13,4) og (16,31 to steder), Quantum >Qvantum (15,12), Consequents > Conseqvents (23,18), consequent > conseqvent (25,20) og Lighed > Liighed (26,24). Ordet 'stereoptypt' har han desuden tre steder rettet til 'stereotyp' (16,3), (16,16) og (23,16). Et enkelt sted kunne det tyde på, at 👤Levin har undret sig over en formulering og derfor har markeret stedet med blyant i marginen. Det drejer sig om ordene »Det jeg har villet forhindre er, at man da ikke, indskrænkede sig til og nøiede med det Lettere og Lavere, derpaa gaaer videre« (24,33-34), hvor ordet »nøiede« er understreget med blyant.

✂ Når det gælder indholdsmæssige ændringer, er 👤Levins rettelser få og drejer sig om tre sammenhængende former: vi > jeg (27,4), have > har (27,5) og vor > min (27,6). Rettelserne har ikke noget forlæg i trykmanuskriptet og kan være foretaget efter anvisning af SK. SKs egne indgreb er mere omfattende. På s. 9 har han i marginen ud for »en lille æsthetisk Artikel i Bladet 'Fædrelandet'« (15,4-5) skrevet to tilføjelser: dels »af 'Inter et / Inter'«, indvist efter »Artikel«, dels »Juli 1848 / No 188-191.«, indvist efter »'Fædrelandet'«. Begge rettelser er effektueret i førstetrykket, dog er 62»No« ændret til »Nr.« I fodnoten på samme side har SK rettet de indledende ord »Situationen (i 'Christenhed', hvor man altsaa er Christen – at blive 'Christen') som den, hvad« til »Situationen (i 'Christenhed', hvor man altsaa er Christen – at blive 'Christen') Situationen, der, hvad« (14,24-25), idet »Situationen, der« erstatter »som den«. Korrekturtegnet er skrevet i marginen, men rettelsen er skrevet nederst på siden, da der ikke har været plads i marginen.

6. Ms. 5, s. 18-19, korrektureksemplaret til Om min Forfatter-Virksomhed

✂ Nederst på s. 11 har SK skrevet en længere tilføjelse til fodnote 2, der indledes med ordene »Thi den lille literaire Anmeldelse af Novellen 'to Tidsaldere'« (16,29). Tilføjelsen gælder notens afsluttende ord og lyder: », men indeholder da forresten, i sidste Afsnit, fra Synspunktet 'den Enkelte' en Tegning af Fremtiden, hvilken Aaret 48 ikke gjorde til Usandhed.« I trykmanuskriptet er disse ord af SK føjet til i marginen nederst på s. [10] med kraftigere blæk end resten af teksten og kan dermed være et eksempel på SKs tidligere sete praksis med at 'opdatere' sine manuskripter retrogradt, så de bringes i overensstemmelse med senere manuskripters ordlyd (se også ovenfor omtalen af 👤Henrik Lunds indgreb i ms. 2.8).

✂ I »Et Følgeblad« har SK foretaget ganske mange indholdsmæssige ændringer i korrekturen, af hvilke et par skal fremhæves. På s. 18 er ordene »Dette, Følgen af at man i Christenheden paa mange Maader, existentielt, har taget 👤Luther forfængeligt,« streget over, og i marginen herudfor er markeret to vandrette streger og et indvisningstegn, der gentages nederst på siden, hvor den erstattende tekst står: », at man da ikke i 'Christenhed' existentielt tager 👤Luther og Betydningen af / 👤Luthers Liv forfængeligt:« (24,37-38). På s. 19 har SK med rødkridt overstreget ordene »– noget jeg ikke strax ligefrem har villet sige«, hvor også et derpå følgende indvisningstegn til en fodnote er overstreget. Sletningen er forsynet med et indvisningstegn skrevet med rødkridt, der gentages i den inderste margin, hvor følgende erstatning er skrevet på langs ad marginen: »Dette (hvad da forresten Forordet ligefrem udtrykker ved at / udtrykke, hvorledes jeg forstaaer Bogen) har jeg ikke strax / villet sige saaledes ligefrem som jeg her siger det,«, hvor et indvisningstegn til fodnoten nu er placeret efter ordet »ligefrem« (25,31-33). På samme side findes desuden to længere overstregninger og en del tilføjelser til fodnoten nederst på siden (se illustration 6).

✂ Samlet set giver korrektureksemplaret indtryk af, at SK har været den første læser af korrekturen, da korrekturtegn sat af 👤Levin i marginen ved siden af SKs ikke altid er placeret korrekt i forhold til rækkefølgen af rettelserne i teksten. 👤Levin har m.a.o. placeret sine rettelser, hvor der har været plads. Stedvis forholder det sig omvendt, hvilket må betyde, at SK har gennemset korrekturen endnu en gang, denne gang især med henblik 63på indholdsmæssige rettelser. Korrekturgangen synes altså at have været den, at SK først har læst korrekturen igennem for indlysende fejl, dernæst har 👤Levin læst en grundig korrektur mod trykmanuskriptet og foretaget ortografiske tilretninger, og endelig har SK læst med henblik på indholdet og foretaget større indgreb.