◄ gjennem dette Blad, Nr. 33 ... en Ironie herover : sigter til den ironiske artikel »Qvindens høiere Oprindelse forsvaret« i Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad, nr. 33, den 4. dec. 1834, upagineret, sp. [5]-[7]. Artiklen er signeret med »P.E.«, dvs. stud.theol. 👤Peter Engel Lind (1814-1903), der gik i samme klasse som SK i 📌Borgerdydskolen, men blev student året efter ham i 1831. Med sine tidligere klassekammerater stiftede Lind et 'disputereselskab' for studerende, der talte syv medlemmer, bl.a. SK, og som synes at have bestået 1831-33. Artiklen er genudgivet bl.a. i 👤Teddy Petersen 👤Kierkegaards polemiske debut. Artikler 1834-36 i historisk sammenhæng, 📌Odense 1977, s. 15-17. – dette Blad: Kjøbenhavns flyvende Post, som blev redigeret og i vid udstrækning skrevet af 👤J.L. Heiberg ( 10,15), udkom fra 1. jan. 1827 til 21. dec. 1837, først to gange om ugen, i 1830 tre gange om ugen og i 1834-37 uregelmæssigt ca. én gang ugentligt som Interimsblade. I »Flyveposten«, som det politisk konservative tidsskrift ofte kaldtes, fremlagde Heiberg sine æstetiske og filosofiske synspunkter, der afgørende påvirkede samtiden.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 5
◄ for nærværende Tid tilbydes dem gjennem Forelæsninger : sigter formentlig til 👤J.L. Heiberg ( 10,15) Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelses-Skrift til en Række af philosophiske Forelæsninger, 📌Kbh. 1833 (forkortet Om Philosophiens Betydning), ktl. 568, s. 53, hvor det om en påtænkt forelæsningsrække hedder: »Forfatteren til nærværende Skrift nærer i det Mindste det Haab, (...) at han i en Række af Forelæsninger vil kunne fremstille en for alle Dannede fattelig Indledning til Philosophien. Ja, dettte [sic] Haab er endog saa levende hos ham, at han ei engang antager, at han behøver at indskrænke sig til et Foredrag for Mænd, men vover at troe, at ogsaa dannede Damer ville, idet de forskjønne Kredsen med deres Nærværelse, kunne deeltage i Foredragets alvorlige Undersøgelser; thi om end Mændene sædvanlig have en skarpere og conseqventere Forstand, et større dialectisk Anlæg, saa pleier derimod det qvindelige Kjøn at have en sikkrere, en ufeilbarligere Tact til umiddelbart at fatte Sandheden, til uforstyrret af alle endelige Bestemmelser at skue den Uendelighed, hvori de hvile, den Eenhed, hvori de bestaae; og Forfatteren anseer den ene af disse Evner for ligesaa virksom til Erkjendelsen, som den anden.« I et tillæg hedder det, s. 55: »Forelæsningerne ville udgjøre omtrent 16 til 20. Adgang for Herrer og Damer betales med 5 Rbdlr. [rigsbankdaler] Sedler for hver Person. Man tegner sig foreløbigen hos Forlæggeren af Indbydelses-Skriftet, Hr. Universitets-Boghandler 👤Reitzel, store 📌Kjøbmagergade No. 6. Naar et tilstrækkeligt Antal af Tilhørere har meldt sig, ville Adgangskortene blive at erholde sammesteds, efter nærmere Bekjendtgjørelse i Adresse-Avisen, ligesom også Tid og Sted da ville bestemmes.« Heibergs skrift udkom sidst i marts 1833 og annonceredes som udkommet i Kjøbenhavnsposten, nr. 62, 28. marts 1833. Forelæsningerne blev aldrig afholdt, formentlig pga. manglende tilslutning. Fortegnelsen over anmeldte tilhørere nævner 16 personer, blandt dem to kvinder (Rigsarkivet, J.L. Heibergs Arkiv, E.).
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 9
◄ Eva, som Tilhører ved Slangens philosophiske Forelæsninger ... i sin huuslige Praxis : sigter til beretningen om syndefaldet i ►1 Mos 3,1-6: »Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: 'Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?' Kvinden svarede slangen. 'Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø!' Men slangen sagde til kvinden: 'Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.' Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.«
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 14
◄ vistnok : helt sikkert.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 25
◄ Sparlagens-Prædikener: irettesættelse el. straffetale, som en ægtefælle holder for en anden (af sparlagen, der betegner et sengeforhæng).
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 34
◄ Xantippe : 👤Xanthippe, 👤Sokrates' ( 9,38) formentlig eneste hustru, bliver i talrige anekdoter fremstillet som en rappenskralde, først hos Xenofon i Memorabilia 2, 2, jf. Xenophontis opera graece et latine, udg. af 👤C.A. Thieme, bd. 1-4, 📌Leipzig 1801-04, ktl. 1207-1210; bd. 4, s. 81-88; og 👤Xenophons Sokratiske Merkværdigheder, overs. af 👤J. Bloch, 📌Kbh. 1792, s. 130-142. Se også 👤Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; 2. bog, 5. kap., § 36-37; bd. 1, s. 72f. Se endvidere de to kilder, SK selv anfører i et eksemplar af Om Begrebet Ironi (1841), nemlig 👤Marcus Aurelius og 👤P. Bayle (Pap. IV A 202).
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 35
◄ Socrates's: Den gr. tænker 👤Sokrates (o. 470-399 f.Kr.) udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige og har intet skriftligt efterladt, men hans karakter, virke og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig 👤Aristofanes i komedien Skyerne, 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet Memorabilia, og 👤Platon i dialogerne. Sokrates blev af en folkedomstol i 📌Athen dømt til døden for ikke at anerkende statens guder og for at fordærve ungdommen; dommen fuldbyrdedes ved, at han drak et bæger skarntydesaft.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 38
◄ forbyde dem at tale i Forsamlinger : sigter til ►1 Kor 14,33-34, hvor 👤Paulus skriver til korintherne: »Ligesom i alle de Helliges Menigheder tie Eders Qvinder i Forsamlingerne« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 40
◄ Rabbinerne forbød dem at tale med : Hvad der sigtes til, er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 43
◄ stikke dem ud : overstråle dem.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 45
◄ Middelalderen ... talrige Hexe-processer : I modsætning til den alm. opfattelse fandt retssager mod personer, især kvinder, anklaget for trolddom først udbredelse i det 15. årh. og kulminerede i renæssancen, i perioden 1575-1675. I 📌Danmark begyndte hekseprocesserene efter reformationens indførelse i 1536 og synes at have vundet hurtig udbredelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 46
◄ Fornuften ... repræsenteredes af et Fruentimmer : hentyder til forsøget på at instituere en dyrkelse af 'Fornuften' under den fr. revolution, jf. fx 👤Karl Friedrich Beckers Verdenshistorie, omarbejdet af 👤Johan Gottfried Woltmann, overs. af 👤J. Riise, bd. 1-12, 📌Kbh. 1822-29, ktl. 1972-1983; bd. 11, 1827, s. 532: »Ødelæggerne af det christelige Kirkevæsen opfandt Fornuftens Cultus, og helligholdt samme for første Gang den 10de November 1793 i 📌Notre Dame Kirken. En berygtet Skiøge blev som Fornuftens Gudinde kiørt halvnøgen paa en Triumphvogn til Alteret, og der hædret med Hymner og Røgelse.«
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 54
◄ Saint-Simonnisterne : Saint-Simonister kaldtes tilhængerne af den fr. socialfilosof 👤Claude-Henri de Rouvroy, greve af Saint-Simon (1760-1825). Den utopisk-socialistiske bevægelse, der opstod i slutningen af 1820'erne, var til dels religiøst motiveret. På Saint-Simonisternes program stod bl.a. kvinders fuldstændige emancipation, også med henblik på kvindelige præster, og seksuel frigørelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 55
◄ Dispute : el. disput, af fr. dispute, meningsudveksling, debat.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 59
◄ skylde Damer flere theatralske Arbeider : Hvem der nærmere sigtes til, er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 71
◄ eet, som beriger Casuistiken ... gjør megen Opsigt : Der sigtes muligvis til skuespillet »Fregatskibet Svanen« i Skuespil af Forfatteren til »En Hverdags-Historie.« Udgivne af 👤Johan Ludvig Heiberg, 📌Kbh. 1834, s. 43-83. Stykket handler om flerkoneri, og som Heiberg ( 10,15) nævner i fortalen, blev det afvist af 📌Det kgl. Teaters direktion »med Protest«, s. XI. Heiberg omtaler altid forfatteren som mand; først efter hendes død blev det almindelig kendt, at bag de talrige værker af »Forfatteren til 'En Hverdags-Historie'« stod Heibergs mor, 👤Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd (1773-1856). – Casuistiken: Inden for moralfilosofi er kasuistik overvejelser over normers anvendelse på enkelttilfælde. Ofte bruges betegnelsen i nedsættende betydning om en morallære, hvori almene moralske normer bøjes efter omstændighederne.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 72
◄ I de sidste Aar er en Dame den Eneste ... beviist Sjælens Udødelighed : sigter muligvis til den da. forf. og institutbestyrer 👤Johanna Christiane Irgens (1792-1853) Orfanina. Digtninger af 👤Hanna Irgens, 📌Kbh. 1822. Fortællingen »Opfyldt Løvte efter Døden (Bidrag til Troen paa Aandeverdenen)«, s. 113-137, handler om en genganger. Bogen blev anmeldt af 👤Poul Martin Møller i Dansk Litteratur-Tidende, nr. 33 og nr. 34, Kbh. 1824, s. 513-522; s. 520-522.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 73
◄ Christiane Rosens Kogebog : Christiane Rosen (f. 1767, d. efter 1835) forfattede som blind og døv i ringe kår en række kogebøger: Oeconomisk Huusholdnings-Bog bd. 1-4, 📌Kbh. 1818-21 (1.-3. bd. i 2. udg., Kbh. 1821-39; 1. bd. i forøget 3. udg., Kbh. 1832), Efteraars-Syltning, Kbh. 1819 (2. udg., Kbh. 1824), Foraars- og Sommer-Syltning, Kbh. 1820 (2. udg., Kbh. 1823, 3. forøget udg., Kbh. 1833), og Den tænkende Huusholder, Kbh. 1824.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 76
◄ leveres Critiker af Damer : Hvem der nærmere sigtes til, er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 79
◄ Sundheds-Collegiet : Det kgl. Sundhedskollegium, der 1803-1907 var det da. sundhedsvæsens øverste, også tilsynsførende myndighed.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 80
◄ lade Folk springe fra Beghætten : sigter til en terapi for skurv (tinea favosa), hvor patienten fik sat en hætte bestrøget med beg på hovedet. Når beget var tørret, blev plasteret revet af med et heftigt ryk, idet patienten fx sprang el. skubbedes ned fra en stol. Jordemødre el. lægfolk som fx 'kloge koner' kunne opnå tilladelse til at udøve denne behandling. Udtrykket 'lade springe fra/for beghætten' kan også betyde at udsætte for straf, at revse.
I trykt udgave: Bind 14 side 9 linje 81
◄ overjordiske Væsener fremtrylle de paa Lærredet : sigter muligvis til den delvist lamme malerinde 👤Mariane Frederikke Stub (1790-1842), der 1822-23 og 1826-30 udstillede malerier af engle, keruber og idealiserede kvindehoveder i 📌Kunstakademiet på 📌Charlottenborg på 📌Kgs. Nytorv (se kort 2, D3).
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 2
◄ den Mand, der især vil virke paa Damer ... til Alle : sigter formentlig til 👤Johan Ludvig Heiberg Om Philosophiens Betydning ( 9,9). Heiberg (1791-1860) var da. forf., redaktør og kritiker. Han blev student 1809, foretog derefter rejser til 📌Paris og 📌London, var 1822-25 da. lektor i 📌Kiel, fra 1828-39 ansat som teaterdigter og oversætter ved 📌Det kgl. Teater; 1829 titulær prof., fra 1830-36 docent i logik, æstetik og da. litteratur ved Den kgl. militære Høiskole. Heiberg var tidens førende æstetiske smagsdommer.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 15
◄ hvad Hagbart og Signe have spist til Middag : hentyder til folkevisen »Hagbard og Signe«. I strofe 15-20 gengives en samtale mellem Signe og Hagbard, der forklædt i kvindetøj opsøger sin elskede. Hun genkender ham ikke, men tilbyder at undervise ham i håndarbejde, og at han kan sove hos ternen (tjenestepigen), efter at de har spist sammen: »'Og al den Slyngende [håndarbejde] som jeg kan, / Den lærer jeg Eder saa gjerne. / I skulle æde af Fad med mig, / Og sove næst hos [ved siden af] min Terne.' // 'Og jeg haver ædt med Kongebørn, / Og sovet hos deres Side; / Skal jeg med Terner til Senge gaae, / Da maa jeg sige [segne] af Qvide.' // 'I lader det fare, min skjønne Jomfru! / I faaer hos mig ingen Harm; / Og I skal æde af Fad med mig, / og sove alt paa min Arm.'« Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen, udg. af 👤W. Abrahamson, 👤R. Nyerup og 👤K.L. Rahbek, bd. 1-5, 📌Kbh. 1812-14, ktl. 1477-1481; bd. 3, 1813, s. 3-18; s. 6, strofe 18-20 (strofe 9-11 i 📌Danmarks gamle Folkeviser bd. 1-12, Kbh. 1853-1967; bd. 1, 1853, DgF 20).
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 24
◄ fordum anerkjendte Damerne som Kamp-Dommere : hentydning til det fr. cour d'amour, elskovshof. Denne forsamling, der især bestod af kvinder, formodes i middelalderens 📌Frankrig at have afgjort troubadourers disputter om kærlighed el. virkelige uenigheder mellem elskende. Jf. 👤Friedrich Diez Die Poesie der Troubadours. Nach gedruckten und handschriftlichen Werken derselben dargestellt, 📌Zwickau 1826, s. 25-29, og SKs excerpter af denne bog i journaloptegnelsen BB:2, dateret 22. april 1836, i SKS 17, 63f.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 32
◄ Ridderne bare hver sin Dames Farve : nemlig på våbenskjoldet.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 35
◄ Kantianere, Hegelianere : elever el. tilhængere af de ty. filosoffer 👤Immanuel Kant (1724-1804) og 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831).
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 37
◄ af Evas Haand ... modtage Kundskabens Æble : Den forbudte frugt fra kundskabens træ, som 👤Eva byder 👤Adam ( 9,14), fremstilles siden senmiddelalderen hyppigt som æble.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 40
◄ Allerede forvandles I foroven til bevingede Fugle : gengivelse af den rom. digter 👤Horats' oder, 2. bog (Carminum liber II), nr. 20,10-11; jf. Q. Horatii Flacci opera, ny stereotyp udg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1248 , s. 62: »Iam, iam residunt cruribus asperae / Pelles; et album mutor in alitem / Superna; nascunturque leves / Per digitos, humerosque plumae«, v. 9-12. I Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1792-93; bd. 1, s. 205, gengives versene således: »Allerede – allerede sætter sig en hvas Huud paa Skindebenene; foroven forvandles jeg til en hvid Fugl, og lette Duun voxe ud paa Tæer og Skuldre.«
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 42
◄ fylder blot de store Ærmer ... Damernes Himmelfart : spiller måske på »Qvindens høiere Oprindelse forsvaret« ( 9,5), hvor det hedder, at »Qvinden selv synes at ane sin høiere Oprindelse, (...) idet hendes lette Klædedragt, Gang og Tale antyde en fængslet 👤Psyche, der er i Begreb med at udfolde sine Vinger for at flyve bort«, sp. [5f.]. Spiller måske også på beretningen i ►ApG 1,9 om 👤Jesu himmelfart, hvor det fortælles, at da han havde talt til apostlene, »blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne«.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 43
◄ Jøder foretrække at blive tilbage ved Kjødgryderne : hentyder til ►2 Mos 16,3, hvor der fortælles om israelitternes vandring i ørkenen, efter at Herren har ført dem bort fra slavetilværelsen i 📌Egypten. Folket murrer mod 👤Moses og 👤Aron og siger: »Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne [GT-1740: Kiødgryden] og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.«
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 50
◄ Sommergjæk og Vinternar : sigter formentlig til den gamle da. leg, der gik ud på at gække el. narre en vintergæk i hånden på en anden person. Var man således blevet gækket, kunne man kun klare frisag ved at gække modparten på samme måde. Kunne man derimod ikke gætte, hvem man var blevet gækket af, blev man den andens nar både sommer og vinter, dvs. i et helt år; og modparten sagde til den gækkede: »Sommergæk, Vinternar.« Jf. 👤Peder Syv Almindelige Danske Ordsproge, anden del, 📌Kbh. 1688, s. 36 (DgO VII:2, nr. 11036).
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 55
◄ A. : De senere artikler »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« i 📌Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad ( 9,5), nr. 76, 18. feb. 1836, og »Om Fædrelandets Polemik« i samme blad nr. 82, 12. marts 1836, og nr. 83, 15. marts 1836, er signeret med mærket »B.«, SKS 14, 11-16 og 17-26. SK vedkender sig artiklens forfatterskab i journaloptegnelsen NB6:17, fra juli 1848, hvor han under overskriften »Hvad jeg har skrevet i Blade« nævner: »i Flyveposten. / En Artikel / 'Ogsaa et Forsvar for Qvindernes Emancipation.'« SKS 21, 18,9-11.
I trykt udgave: Bind 14 side 10 linje 57