Kierkegaard, Søren Journalen FF : 1838

FF:137

∿∿∿∿∿∿∿∿∿

Jeg mødte imorges et besynderligt Optog paa 📌Kjærligheds-Stie – nogle unge Piger, der dandsede med hinanden hen af Veien – først tænkte jeg hvilke Flaner, men da jeg kom nærmere fandt jeg, at bag ved dem gik to unge Msk., der spillede paa Fløite, hvorefter de dandsede – nær havde jeg givet mig til at dandse med – saa der gives endnu Poesie af den Art i Verden. – Møder jeg flere af den Sort Phænomener, saa bliver jeg vist en 👤D. Quixote, der vil see Sligt i Alt.