◄ Hvad vil det sige ... at hver Tidsalder har sin Faust : jf. en optegnelse fra 7. okt. 1835, skrevet på et løst blad: »Hvad Kritiken over de forskjellige Bearbeidelser af Faust angaaer, da kan man derved begrunde en Inddeling af dem og lette Oversigten over dem ved at lægge Mærke til, hvorledes en saadan Idee maatte speile sig i de forskjellige Tidsaldere, eller hvorledes enhver Tidsalders ved dens Individualitet tilslebne Brille maatte betragte denne Idee. For Ex.: den moraliserende maatte benytte 👤Faust som et Involucrum [hylster, dække] for at lade see det Skjæve i Livet; den critiske maatte indskrænke sig til at see det Overdrevne deri, forklare den som en Munkeopdigtelse osv. Den nyere Tid maatte see det Dybere« (Pap. I A 88). – Faust: Sagnet om Faust går tilbage til en ty. folkebog fra 1587 (jf. Den i den gandske Verden bekiendte Ertz - Sort - Kunstner og Trold-Karl Doctor Johan Faust, og Hans med Dievelen oprettede Forbund, Forundringsfulde Levnet og skrækkelige Endeligt, 📌Kbh. u.å. [før 1823, ty. 1587], ktl. U 35), og det er siden bearbejdet i utallige litterære frembringelser. Siden 👤G.E. Lessings (ufuldendte) version og især fra og med 👤Goethes Faust. Eine Tragödie (1808) er Faustskikkelsen blevet indbegrebet af stræben og sandhedssøgen. SK studerede i midten af 1830'erne Faustsagnet og dets udvikling i 👤C.L. Stieglitz' afhandling »Die Sage vom Doctor Faust«, trykt i Historisches Taschenbuch, udg. af 👤Fr. v. Raumer, 5. årg., 📌Leipzig 1834, s. 125-210; jf. journalen BB:12-14, i SKS 17, 92-106.
I trykt udgave: Bind 18 side 78 linje 22