9330
18
►49Hvo er Forfatteren af ►📖 Enten–eller
✂ ►Dette Spørgsmaal har allerede nogle Dage beskæftiget en Deel af det læsende Publicum. Tiltrods for det meget Skarpsindige, der i denne Henseende er blevet opdrevet, er man dog ingenlunde endnu sikker eller enig ►betræffende Sporet. Sagen er da ►adhuc sub judice, og maaskee kommer den aldrig videre, med mindre de, der i Anledning af dette Forfatterskab beklage, at ►Stokhusretten er bleven afskaffet, skulde være i Stand til at faae den indført igjen. I saa Fald vilde jeg ikke være den Synder, mod hvem man skal have tilstrækkeligt moralsk Bevis, endnu mindre vilde jeg være hans Ryg. Dog Stokhusrettens Gjenindførelse bliver vel et ►pium desiderium, hvilket da ogsaa enhver Ven af Literaturen maa ønske; thi det var jo en meget streng Maade at opdage Forfattere paa.
✂ Langtfra at ►fordriste mig til ved denne Artikel at ville bringe Spørgsmaalet sin Besvarelse nærmere, vil jeg blot levere en historisk Oversigt over de forskjellige Efterforskninger, man i denne Henseende har anstillet. Forskerne lade sig passende dele 9331 i tvende Classer. Nogle søge ved udvortes Indicier at komme paa Sporet; Andre ved indvortes Indicier.
✂ 1) De udvortes Indicier.
✂ De udvortes Indicier ere egenlig kun eet, at ►Bogen ikke har nogen Forlægger, men efter al Sandsynlighed er udkommen ►paa Forfatterens Forlag. Denne Enhed skjuler naturligvis en stor Mangfoldighed af Spor i ⓘ sig i Forhold til Forestillingen om Bekostningens Størrelse. En stræbsom ►Borgermand her af Staden holder for, at Udgivelsen af et saadant Værk maa koste en ►30 til 40,000 Rbd. Han raisonerer saaledes. Det er meget kostbart at lade Noget trykke. Det Eneste, han har ladet trykke er et Avertissement i ►Adresseavisen, der kun var 4 Linier og dog ►kostede 3 Mk. Han mener vel, at det maa ►bringes i Anslag, at Bekostningen bliver mindre i Forhold 19til Liniernes Antal, men desuagtet antager han, at ►en Bog med 36 Linier paa Siden og over 800 Pag., ►rigelig maa koste 30 til 40,000 Rbd. Det er derfor hans Mening, at ingen Mand herfra Byen er i Stand til at skrive en saadan Bog. Han gjætter paa ►👤Donner i 📌Altona. Saavidt jeg veed, er denne Borgermand den eneste, der udelukkende holder sig til udvortes Indicier; de indvortes ⓘ bekymrer han sig slet ikke om, saa længe det er vist, at Udgifterne ere saa store.
✂ Andre, der have lidt mere Kjendskab til de med Trykning forbundne Omkostninger, ansætte Udgifterne lavere, og staae derved allerede paa Overgangen til at følge indvortes Indicier. Jo lavere Summen anslaaes, desto flere Spor. Man seer sig om i sit Bekjendtskab, hvo der eier en kjøn lille Formue, eller hvo der har saa sikkre Udsigter, at han med Lethed paa disse kunde aabne et Laan. Naar man da finder Formues-Tilstanden at være som den søges, da er der Intet til Hinder for at antage, at den eller den kunde skrive en saadan stor Bog. I denne Henseende var det at ønske, at det snart maatte lykkes, at opdage Forfatteren; thi en saadan Tingenes Orden som den nærværende er høist generende for alle Pengemænd. Det er bekjendt nok, at Enhver, der eier Noget, i Almindelighed gjør en Hemmelighed af, hvor meget han eier; men i disse Dage er den Ene den Anden paa Halsen, ►Broder staaer op mod Broder, hvilket endog i pecuniair Henseende kan have ubehagelige Følger. ►Communalbestyrelsen vil saaledes ved denne Leilighed faae et ganske andet Indblik i Folks Formue end den hidtil har havt, hvilket kan give Anledning 50til, at Mange, der før kun betalte 3 Portioner ►Næringsskat, nu blive ansat til 5, ►Præstepengene ville blive forhøiede o. s. v.
✂ For at danne en passende philosophisk Overgang til at tale om de Forskere, der af indvortes Indicier søge at opspore Forfatteren, vil jeg anføre en Mening, der i Paradoxi danner Modsætningen til den første. En Embedsmand i et af ►Collegierne antager, at man slet ikke tør reflektere paa det udvortes Indicium, da det i Danmark aldeles Intet koster, at faae Noget trykt. Han beraaber sig i denne Henseende paa en mangeaarig Erfaring som Embedsmand. Dog denne Mening anfører jeg blot for at danne den philosophiske Overgang. Den har hverken hjemme under Afsnittet om de udvortes eller under Afsnittet om de indvortes Indicier, eller i Virkeligheden, den er ►den rene Overgang.
✂ At give en Oversigt over de mange Forskeres Bestræbelser i denne Retning, er vanskeligt, ⓘ dog ville vi forsøge det.
✂ Bogen bestaaer af 2 Dele. Nogle læse kun den første, Andre kun den anden Deel. Da der nu er en betydelig Forskjel mellem disse, saa faae de Enkelte en meget modsat Mistanke, eftersom de slutte fra 1ste Deel til hele Værket, eller fra anden Deel til hele Værket.
✂ Nogle læse hverken første eller anden Deel, men offre sig ganske for den interessante Overveielse: hvo Forfatteren dog kan være. Man skulde troe, at disse i Betragtning af den redelige Iver, med hvilken de gribe Sagen an, snarest maatte opdage Hemmeligheden. Dog skal det ikke være Tilfældet. I Stedet for at trække sig tilbage i Stilhed og, uden at læse Bogen eller at tale med noget Menneske derom, rent objectivt at tilspeculere sig Forfatteren, have de begaaet den Uforsigtighed at indlade sig med Andre. Ved denne Berøring ere de blevne ►Mediationen for de tidligere Differenser. Trods deres Redelighed 9332 faae de imidlertid de latterligste Resultater, alt eftersom de tale med En, der slutter fra første Deel til hele Bogen, eller med Een, der slutter fra anden Deel til hele Bogen. For dog at have en Mening antage de, at der er to Forfattere, og det saa meget mere som ►Cancelliraad 👤Fribert ►har ladet denne Sag staae uafgjort.
✂ Da Fortalen efter Fleres Forsikkring, der alene har læst den, skal være forskjellig fra hele Bogen, antage Nogle, at der er 3 Forfattere. Denne Omstændighed har givet en lille Flok Anledning til at overbyde hinanden indbyrdes i dristige Hypotheser, der bevæge sig i Tallets Sphære. Denne Skare seer sig ogsaa i Stand til at fjerne Vanskeligheden med Trykke-Omkostningerne, da den antager, at der er saa mange Forfattere, at det Hele maaskee vil blive 5 Rbd. ►til Mands.
✂ De, der trænge dybere ind i Værket, søge fornemmelig at opfatte Forfatterens Individualitet, som den afpræger sig i Stilen, og ad den Vei at opspore ham. ►Et hic diversi abeunt interpretes. Nogle antage, at det er et ungt Menneske, Andre, at det er en gammel Mand; Nogle, at det er et ryggesløst Menneske, Andre, at det er en retsindig Mand; Nogle, at det er et løst og ledigt Menneske, Andre, at det er en Embedsmand; Nogle, at det er en Pebersvend, Andre, at det er en Ægtemand.
✂ 21Nogle see mere paa det Ydre i Stilen, og som finere Iagttagere fæste de især Blikket paa smaa Tilfældigheder, da det ikke undgaaer ⓘ deres Skarpsindighed, at Forfatteren vel har søgt at skjule sig. En Theolog troer saaledes at have bemærket, at Værket forraader for megen philologisk Dannelse, til at det kan være af en Theolog. En Philolog troer at 51have bemærket, at Forfatterens philologiske Dannelse netop er saaledes, som man kan vente det af en Theolog; thi en Philolog vilde ►accentuere det Græske nøiagtigere.
✂ Nogle, disse ere de snildeste af Alle, ere opmærksomme paa et ganske enkelt Ord. Paa mangen underfundig Maade vide de at faae det anbragt, naar de tale med mistænkelige Personer, og passe da nøie paa, hvad Virkning det gjør. Paa den Maade vil det nok lykkes dem, og saavidt jeg veed har deres Forsøg allerede havt et ualmindeligt Held; thi Een af dem har paa et eneste Ord fanget 50 Forfattere af Bogen.
✂ De Fleste, iblandt disse ogsaa Forfatteren af denne Artikel, mene, at det ikke er Umagen værd at bekymre sig om, hvo Forfatteren er; de glæde sig ved, at Forfatteren er skjult, for at de alene kunne have med Værket at gjøre, uden at generes eller distraheres af hans Personlighed.