Uddrag fra Frygt og Bæven

Da Amor forlader Psyche ... Hemmeligheden : Sagnet om 👤Amor og 👤Psyke blev gendigtet af den rom. forfatter 👤Lucius Apuleius (f. o. 125), der indlagde det i sit hovedværk, den satiriske roman Metamorphoses. Her fortælles det bl.a., hvorledes Amor forelskede sig i den underskønne Psyke, men kun besøgte hende om natten og forbød hende at se ham. Da han en nat trækker sig tilbage, pålægger han hende atter tavshed og føjer til: »Thi inden kort Tid vil vor Familie blive forøget, og Du vil føde en Søn, som Du bærer under Dit Hjerte, og som vil blive udødelig, hvis Du bevarer vor Hemmelighed, men dødelig, dersom Du røber den«, 📖 Æslet eller Forvandlingen, en Fortælling i 13 Bøger af Apuleius fra Madaura, overs. af 👤Fr. Schaldemose, 📌Kbh. 1842, s. 146f. SK ejede flere udgaver, såvel latinske som tyske, af Apuleius' gendigtning af sagnet om Amor og Psyke, jf. ktl. 1215-1217. Under udarbejdelsen af Enten – Eller benyttede han 📖 Amor und Psyche, overs. af 👤J. Kehrein, 📌Giessen 1834, ktl. 1216, og afskrev de citerede linier, jf. Pap. III B 179,42.

I trykt udgave: Bind 4 side 177 linje 31