Uddrag fra Forord

Som tidligere nævnt er ms. til forord nr. VII oprindelig dateret »📌Kiøbenhavn 1844.« Da Begrebet Angest sandsynligvis er renskrevet i april- maj 1844,* kan forordet tidligst være blevet kasseret i begyndelsen af denne periode. Det blev da lagt til side med følgende bemærkning (se illustration 23

23. Renskrift af forord nr. VII, ms. 4.2, s. 42. Øverst til højre den slettede bemærkning om, at forordet ikke passer til Begrebet Angest
): »NB. Dette bruges ikke da det vilde være at distrahere Opmærksomheden fra Sagen. Derfor har jeg skrevet et lille Forord, der skal trykkes med Bogen.«* Med det distraherende element må SK sigte til forordets polemiske tone, som ikke passer til Begrebet Angest i øvrigt. På et tidspunkt efter kassationen – et tidspunkt, som vil blive diskuteret nærmere nedenfor – har han slettet forordets datering og ompagineret bladene med blyant, så de passede ind i den fortløbende pagineringaf renskriften af F.