Kierkegaard, Søren Journalen EE : 1839

↩

70 IIA808 1 ►Discursive Raisonements og ubegribelige Apropos

^[a] betræffende

den høiere Galskabs Kategorie.

Forord.

Jeg troer, at jeg vilde gjøre Philosopherne en stor Tjeneste, naar de ville adoptere en Kategorie, jeg selv har opfundet, og med stort Held og Udbytte anvendt til at udtømme og udtørre en Mængde Forhold og Bestemmelser, som endnu ikke ret have villet gaae op i andre – den høiere Galskabs Kategorie. Kun ⓘ ønskerønsker] , først skrevet op jeg den ikke opkaldt efter mig, men det har da hell. ingen Nød, og desuden pleier man i Tilfælde, der ere an[a]loge med dette ikke at opkalde efter den aktive, men efter den passive, ►Riset opkaldes jo ikke efter den, der slaaer, men efter den, der faaer først af det.

Den er den concreteste af alle Kategorier, den fyldigste, da den ligger Livet nærmest, og ikke har sin Sandhed i et Hiinsides Overjordisk, men i et underjordisk Nedenom, og saaledes vilde, dersom den var en Hypothese, der kunde føres et grandios Erfaringsbeviis for dens Sandhed.

Det er denne Kategorie, hvorved Overgangen dannes fra det abstrakte Vildskab til den concrete Galskab.

Formelen for den er udtrykt fra een Side af ►👤Baggesen ►7d B. p. 195

►ⓘ GalskabsGalskabs] , først skrevet Alsk Eet i Alskabs To.

men speculativt udtrykkes den

Alskabs Eet i Galskabs To.

Alskab antyder nemlig Mangfoldigheden ɔ: ►Quodlibet ell. ►jo galere jo bedre.

GalskabsTo. Vi kunne nemlig ikke længere blive staaende ved de ►discrete og partielle Afsindig2heder, men ogsaa her maa Art og Slægtsbegrebet have sin Gyldighed.