↩ Lad mig tage endnu et Exempel. ►Der var en Tid, da Kunsten forsøgte sig ⓘ i at fremstille Verdens Frelser, 👤Jesus Christus. Det var vistnok en Misforstaaelse; thi saaledes 39 lader han sig da umuligt fremstille, da hans Herlighed er den usynlige, den inderlige, og ►han, Modsigelsens-Tegn – hvilken Modsigelse at ville male dette! – skjult i modsat Udvortes. Altsaa Kunsten vil forgjeves forsøge sig derpaa. Men hvad om ⓘ Ordets Kunst forsøgte sig derpaa? Tænk Dig da et Menneske grebet af disse Indtryk, og han vil nu opdrive Alt hvad Sproget formaaer for at fremstille Verdens Frelser. Men dertil maa han have Ro, siger han, en Omgivelse der kan begunstige dette Arbeide; og han maa være uforstyrret af Alt, siger han, og fremdeles, om muligt, understøttet af Alt, hvad der kan tjene til at holde ham i Stemning. Saa vælger han i en yndig Egn den deiligste Omgivelse, og han forskjønner sig det Alt med Kunst og med Smag, og aldrig har der været lokket saaledes for nogen Digter som for ham – men det er jo ogsaa den betydningsfuldeste Opgave. Berømt er han allerede iforveien, beundrende seer man op til ham, beundrende imødeseer man Mesterværkets Tilblivelse, og Bladene har allerede bebudet det, samt forudbetalt en Deel af Beundringen – men det er jo ogsaa den alvorligste Sag. Er dette at være ædru? Den blot menneskelige Betragtning er vistnok af den Mening, Du hører det jo af Bladene, Du seer det jo paa Alles Deeltagelse for dette Foretagende, der formodentlig fuldkomment vil kunne erstatte os, at vi ikke have været samtidige med Christus, hvad vi vel ogsaa af andre Grunde 40 ere i een Forstand vel tjente med, hvor meget end Præsterne forsikkre, at det – uforklarligt! – er deres hedeste Længsel at have været samtidige med 177ham. Men Christendommen154 er af den Mening, at dette er Beruselse, at end den mindste Selvfornegtelse er at være ædru i Sammenligning med denne Beruselse. Thi Christendommen mener, at det at være ædru er, at Din Forstaaen er Din Handlen, at som ►Tempelskatten betaltes i en egen Mønt, at saaledes Din Forstaaen bestandigt ►gives ud som Handling, varm og fuld og heel, strax fra første Haand, strax som Du har forstaaet Noget.