Uddrag fra Dømmer selv! Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet

hiin Konge blegnede, da en usynlig Haand skrev ... Du er veiet og fundet for let : sigter til beretningen i Dan 5 om skriften på væggen. Under et stort gilde, som den babylonske kong 👤Belshassar holdt for sine stormænd, fremviste han sin fars krigsbytte fra templet i 📌Jerusalem. »Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd; den skrev i kalken på kongepaladsets væg (...) og kongen så selv hånden, mens den skrev. Hans ansigt skiftede farve, hans tanker slog ham med rædsel, benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden«, v. 5f. Da det viste sig, at ingen af landets vismænd, stjernetydere og himmelgranskere kunne tyde skriften, mindede dronningen kongen om, at profeten 👤Daniel havde en fremragende evne til at tyde drømme og løse gåder. Kongen lod straks Daniel hente og tilbød ham stor rigdom og megen magt, hvis han kunne tyde skriften på væggen. Daniel afslog gaverne, men lovede at tyde skriften. Efter en længere begrundelse for, at ordene blev skrevet på væggen, sagde Daniel: »Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne«, v. 25-28.

I trykt udgave: Bind 16 side 242 linje 20