↩
Nogle få personer har SK formentlig tilsendt alle sine skrifter: biskop 👤Mynster har angiveligt modtaget de fleste bøger (se illustration 12), ligesom 👤J.L. Heiberg nok også har haft æren.*I Papir 571 skriver SK den 29. juni 1855 om forholdet til 👤Mynster og noterer under overskriften »Min Optræden som Forf.« følgende: »Mynster sendte 👤Reitzel Enten – Eller tilbage, men forlangte den dog nogen Tid efter. / Frygt og Bæven. Systemet. 👤Mynsters Omtale i Intelligentsbladene. / Mit Skridt mod Corsaren har vistnok gjort 👤Mynster det tydeligt, hvor ueensartede vi var. / Afsluttende Efter. Den bragte jeg ham. Det var første Gang jeg efterat være optraadt som Forf. var hos ham. / (...) / Saa gik Aarene hen. Han sendte mig sine Bøger, ligesom jeg mine« (SKS 27, 668,16-30). I Brev 77 til 👤J.L. Heiberg, som ledsager To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851) samt et deri indlagt brev (Brev 78) til 👤Johanne Luise Heiberg, der igen ledsager Om min Forfatter-Virksomhed, skriver SK: »jeg [har], vistnok plagende Dem, holdt fast ved min første Beslutning, at De skulde have et Exemplar af Alt hvad der kommer fra mig. Jeg erkjender fuldk., hvor sandt det er, hvad De engang i en Samtale yttrede, at jeg overøser Dem med Bøger; jeg erkjender det i den Grad, at jeg forstaaer, at det er Dem, Hr E. [etatsråd], der, medens jeg har været vedholdende i at følge min Lyst, har viist Standhaftighed eller Taalmodighed ved at ville finde Dem i, at udholde disse stadige Overøsninger« (SKS 28, 135,7-13). Yderligere må det formodes, at barndomsvennen 👤Emil Boesen samt redaktøren af Fædrelandet, 👤J.F. Giødwad, også har modtaget en anseelig del af forfatterskabet (jf. nedenfor). De øvrige modtagere har fået tilsendt færre eller kun en enkelt bog. I alt kan modtagergruppen inddeles som følgende: