Dedikationer

2. Modtagere

✂ 38 modtagere af håndskrevne dedikationer kendes pr. 2012. Fra et udkast til dedikationer (Dedikation 119 i SKS 28, 523-524), der skulle ledsage Om min Forfatter-Virksomhed (1851), kendes navnene på yderligere tre personer, SK har haft i tankerne som modtagere af et gaveeksemplar,*Udkastet i Dedikation 119 omfatter i alt fem dedikationer: hhv. til ægteparret 👤Anna og 👤N.P. Nielsen, 👤J.L. Phister, 👤C.N. Rosenkilde, 👤Johanne Luise Heiberg samt 👤Thomasine Gyllembourg. To heraf kendes som dedikationsbreve ledsagende Om min Forfatter-Virksomhed (Dedikation 118 til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen, se illustration 11, samt dedikationen i Brev 78 til 👤Johanne Luise Heiberg).

11. Dedikation 118. Til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen
mens eksistensen af dedikationsbreve til 👤Phister, 👤Rosenkilde og 👤Gyllembourg ikke har kunnet bekræftes. Det er dog hævet over enhver tvivl, at de fem dedikationer var skrevet med henblik på at skulle ledsage samme skrift, da de er noteret på samme blad.

✂

12. Dedikation 112. Til 👤J.P. Mynster

✂ 653654Nogle få personer har SK formentlig tilsendt alle sine skrifter: biskop 👤Mynster har angiveligt modtaget de fleste bøger (se illustration 12), ligesom 👤J.L. Heiberg nok også har haft æren.*I Papir 571 skriver SK den 29. juni 1855 om forholdet til 👤Mynster og noterer under overskriften »Min Optræden som Forf.« følgende: »Mynster sendte 👤Reitzel Enten – Eller tilbage, men forlangte den dog nogen Tid efter. / Frygt og Bæven. Systemet. 👤Mynsters Omtale i Intelligentsbladene. / Mit Skridt mod Corsaren har vistnok gjort 👤Mynster det tydeligt, hvor ueensartede vi var. / Afsluttende Efter. Den bragte jeg ham. Det var første Gang jeg efterat være optraadt som Forf. var hos ham. / (...) / Saa gik Aarene hen. Han sendte mig sine Bøger, ligesom jeg mine« (SKS 27, 668,16-30). I Brev 77 til 👤J.L. Heiberg, som ledsager To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851) samt et deri indlagt brev (Brev 78) til 👤Johanne Luise Heiberg, der igen ledsager Om min Forfatter-Virksomhed, skriver SK: »jeg [har], vistnok plagende Dem, holdt fast ved min første Beslutning, at De skulde have et Exemplar af Alt hvad der kommer fra mig. Jeg erkjender fuldk., hvor sandt det er, hvad De engang i en Samtale yttrede, at jeg overøser Dem med Bøger; jeg erkjender det i den Grad, at jeg forstaaer, at det er Dem, Hr E. [etatsråd], der, medens jeg har været vedholdende i at følge min Lyst, har viist Standhaftighed eller Taalmodighed ved at ville finde Dem i, at udholde disse stadige Overøsninger« (SKS 28, 135,7-13). Yderligere må det formodes, at barndomsvennen 👤Emil Boesen samt redaktøren af Fædrelandet, 👤J.F. Giødwad, også har modtaget en anseelig del af forfatterskabet (jf. nedenfor). De øvrige modtagere har fået tilsendt færre eller kun en enkelt bog. I alt kan modtagergruppen inddeles som følgende:

• - Tidligere lærere, dels fra 📌Borgerdydsskolen, dels fra 📌Universitetet
• - Honoratiores og notabiliteter, dels gejstlige, dels verdslige (den talrigeste gruppe)
• - Litterære kolleger og scenekunstnere, dvs. skuespillerinder og skuespillere
• - Familie og personligt bekendte, som ikke dækkes af de tre andre grupper*Jf. inddelingen foretaget i 👤Niels Jørgen Cappelørn, 👤Gert Posselt og 👤Bent Rohde Tekstspejle. Om 👤Søren Kierkegaard som bogtilrettelægger, boggiver og bogsamler, Esbjerg 2002, s. 74.

✂ Samlet set var det i høj grad magtens mænd, SK betænkte med gaveeksemplarer; personer, der var ældre end han selv, beklædende indflydelsesrige poster med ansvar for samfundets indretning og opretholdelse. Desuden kendes et par dedikationseksemplarer til SKs halvfætter 👤H.P. Kierkegaard (jf. Dedikation 42 og 65), som var fysisk handicappet fra fødslen, hvorfor SK 655656muligvis af omsorg har betænkt ham med en dedikation.*Se også den overleverede brevveksling mellem SK og 👤H.P. Kierkegaard, der vidner om halvfætrenes indbyrdes forhold, Brev 24-28 i SKS 28, 46-50. Det er et åbent spørgsmål, om familien i øvrigt har modtaget gaveeksemplarer med håndskreven dedikation.

13. Dedikation 30. Til 👤J.F. Giødwad

✂ Kategorien 'personligt bekendte' tæller i realiteten kun 👤Emil Boesen og 👤J.F. Giødwad (se illustration 13), begge jævnaldrende med SK.*👤J.F. Giødwad bliver i journalerne flere gange omtalt som en nær ven. Se fx NB9:28, hvor SK skriver: »Og dog har 'Fædrelandet' forraadt mig, saa godt som Nogen, og 'Fædrelandet' er lige saa feig, misundelig som alt det Andet. 👤Giødvad er min personlige Ven, det er noget Andet. Og i Grunden ubegribeligt, at jeg har havt en Ven, som var Journalist« (SKS 21, 214,8-12). Se også NB18:44 i SKS 23, 277-280, eller NB25:112 i SKS 24, 525f. Der foreligger ingen vidnesbyrd om, at nogen siden 1900-tallets begyndelse har haft en gavebog fra SK til 👤Boesen i hånden; kun findes en trykt gengivelse af ordlyden i SKs debutbog samt et par takkebreve fra 👤Boesen til SK (jf. Brev 118 og 119). Ifølge en mundtlig tradition, som ikke har kunnet verificeres, gik 👤Emil Boesens samling af SKs skrifter til grunde i marts 1945.

✂ Hidtil har heller ikke dedikationseksemplarer til 👤J.F. Giødwad været offentligt kendte. 👤Giødwad fungerede som mellemmand i forhold til indgåelse af aftaler med trykkeri og boghandel ved udgivelsen af de pseudonyme skrifter, hvor SK ikke personlig kunne træde frem – en funktion, der trådte i kraft i 1843 med udgivelsen af Enten – Eller. I Brev 210, der består af en kladde, udfærdigede SK en dedikation, der formentlig skulle have været trykt. Heri påskønnes 👤Giødwads indsats netop i forbindelse med udgivelsen af de pseudonyme skrifter. Dedikationen blev dog ikke benyttet.

✂ Imidlertid eksisterer i privateje en betydelig del af 👤Giødwads samling af SKs skrifter. Heraf er 10 indbundet i det karakteristiske sorte glanspapir (se illustration 29 i SKS 28, 515), og otte er forsynet med SKs dedikation (se illustration 13); alle er uden tvivl gaveeksemplarer, som han selv har givet. Dermed kan dedikationer til 👤Giødwad for første gang dokumenteres med udgivelsen af SKS 28. Det skal bemærkes, at der i den samling ikke findes dedikationseksemplarer af bøger udgivet før 1846. Det har muligvis sin forklaring. I 1845 har 👤Giødwad følt sig nødsaget til at bortauktionere et antal af sine bøger og møbler, »som sælges for Mulcter [bøder], idømte i Pressesager«.*Jf. Fortegnelse over Bøger og Meubler, tilhørende Hr. 👤J. F. Giødwad, som sælges for Mulcter, idømte i Pressesager, ved Auctionen paa 📌St. Kjøbmagergade Nr. 54 2den Sal, Mandag den 1ste Sept. 1845 Formiddag Kl. 10, 📌Kbh. 1845. Seks af SKs bøger er repræsenteret i auktionskataloget, men uden oplysning om deres udstyr, endsige om de var med håndskreven dedikation. Det har ikke været muligt at skaffe oplysning om, hvorvidt de også blev solgt.