↩ »Der Han velsignede dem skiltes Han fra dem.« Disse Ord indeholde Beretningen om Hans Himmelfart, Han skiltes fra dem ►»og foer op til Himmelen« (►Luc. 24, 51); ►»en Sky tog Ham bort fra deres Øine« (Apost. Gj. 1, 9), men Velsignelsen blev tilbage; de saae Ham aldrig mere, men Velsignelsen fornam de; ►»de stirrede op mod Himlen« (Apost. Gj. 1, 10), thi Han skiltes velsignende fra dem. ►Men saaledes skilles Han jo altid fra Sine, velsignende; o, og saaledes kommer Han altid til Sine, velsignende; og saaledes er Han altid hos Sine, velsignende. Paa anden Maade skilles Han ikke fra Nogen, uden at denne selv forfærdeligt bærer Ansvaret derfor. Som ►hiin det jødiske Folks Stamfader, der han stred med Gud, sagde »jeg slipper Dig ikke, uden at Du velsigner mig«: saaledes siger Han ligesom 74 »jeg skal ikke forlade Dig, uden at velsigne Dig, og 322hver Gang Du atter mødes med mig, jeg skal ikke skilles fra Dig uden at velsigne Dig.« Naar de, der her idag ere forsamlede for at mødes med Ham, vende hjem fra dette Møde, ►da ønsker man279 dem til Velsignelse; thi derom er man forvisset, at da de skiltes fra Ham, eller da Han skiltes fra dem, da velsignede Han dem.