Tekstredegørelse
1. Bibliografisk beskrivelse
2. Manuskriptbeskrivelse
3. Tilblivelseshistorie
4. Udgivelsesmåde
1. Bibliografisk beskrivelse
✂ Christelige Taler blev indleveret til sætning og trykning hos Bianco Lunos Bogtrykkeri den 6. marts 1848. Den var færdigtrykt den 13. april samme år.* Bogen udkom på universitetsboghandler 👤C.A. Reitzels forlag og blev annonceret som udkommet i Kjøbenhavns kongelig alene priviligerede Adressecomptoirs Efterretninger (forkortet Adresseavisen) den 25. april. Bogen kostede 2 rd. og 3 mark (dvs. 48 sk.).*
✂ Fire eksemplarer af Christelige Taler (forkortet CT) er blevet kollationeret. De benyttede eksemplarer er:
A Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, tilhørende G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. 👤Gustaf Bernström, 📌Göteborg; tidligere hos greve 👤Albert Ehrensvärd, 📌Tosterup i 📌Skåne).
B 📌Det Kongelige Biblioteks eksemplar, katalogsignatur 6,1 – 244 – (02306) 8o.
C 📌Det Kongelige Biblioteks eksemplar, katalogsignatur KA, B pk. 38, læg 7.
D 📌Det Kongelige Biblioteks eksemplar, katalogsignatur Q 6053 – 8o.
✂ Ved en intern kollation af de fire eksemplarer er der ikke konstateret afvigelser. Eksemplar A ligger til grund for den følgende beskrivelse.
Kollationeringsformel *
| Titelblad, »Indhold« og »Første Afdeling«: | 8o. [1]8, 2-68, 74. $2 signeret. 52 blade. Paginering [1-12], 13-17, [18], 19-28, [29], 30-43, [44], 45-55, [56], 57-68, [69], 70-79, [80], 81-91, [92], 93-103, [104]. |
| »Anden Afdeling«: | 8o. [1]8, 2-48, 54, 62 (-62). $2 signeret. (-52). 37 blade. Paginering. [1-7], 8-17, [18], 19-26, [27], 28-37, [38], 39-47, [48], 49-57, [58], 59-63, [64], 65-74. |
| »Tredie Afdeling«: | 8o. [1]8, 2-68. $2 signeret. 48 blade. Paginering [1-7], 8-20, [21], 22-33, [34], 35-48, [49], 50-61, [62], 63-70, [71], 72-82, [83], 84-96. |
| »Fjerde Afdeling«: | 8o. [1]8, 2-48, 58 (-58). $2 signeret. 39 blade. Paginering [1-11], 12-22, [23-25], 26-30, [31-33], 34-39, [40-43], 44-49, [50-53], 54-59, [60-63], 64-69, [70-73], 74-77, [78]. |
✂
Formatet er oktav. CT har et samlet omfang på 352 sider. Den er delt i fire afdelinger, adskilt med hver sit deltitelblad. Hver afdeling har eget titelblad, egen indholdsfortegnelse og særskilt paginering. »Første Afdeling« omfatter 104 sider, »Anden Afdeling« 74 sider, »Tredie Afdeling« 96 sider og »Fjerde Afdeling« 78 sider. Desuden har bogen et fælles titelblad for alle fire afdelinger og en fælles indholdsfortegnelse med angivelse af titlen på hver af de fire afdelinger. Det fælles titelblad er gengivet på illustration 1 
1. Titelblad til CT. Naturlig størrelse, ubeskåret
, og de fire afdelingers titelblade på illustration 2 
2. Titelblad til »Første Afdeling«. Naturlig størrelse, ubeskåret
, 3 
3. Titelblad til »Anden Afdeling«. Naturlig størrelse, ubeskåret
, 4 
4. Titelblad til »Tredje Afdeling«. Naturlig størrelse, ubeskåret
og 5 
5. Titelblad til »Fjerde Afdeling«. Naturlig størrelse, ubeskåret
✂ »Første Afdeling« af CT består af 52 blade fordelt på 6½ ark, der er pagineret 13-103, idet bl. 1-6 og 52r og de blade, hvorpå der begynder en ny tale, er uden paginering. S. [1] udgør det fælles titelblad og s. [3] indholdsfortegnelsen »Indhold.« På s. [5]-[6] begynder »Første Afdeling« med et deltitelblad, derefter findes på s. [7] afdelingens titelblad, på s. [9] »Indhold« og på s. [11] en bøn. På s. [12] begynder »Evangeliet paa den 15de Søndag efter Trinitatis«, den tekst, der sammen med »Indgang« på s. [13] danner baggrund for alle syv taler i »Første Afdeling«. På s. [18] begynder afdelingens første tale: »I. | Armodens Bekymring«. S. [2], [4], [6], [8], [10] og [104] er blanke.
✂ »Anden Afdeling« består af 37 blade fordelt på 4½ ark plus 1 blad, og bladene er pagineret 8-74, idet bl. 1-4r og de blade, hvorpå der begynder en ny tale, er uden paginering. På s. [1]-[2] begynder »Anden Afdeling« med et deltitelblad, derefter følger på s. [3] afdelingens titelblad, på s. [5] findes »Indhold«, og på s. [7] begynder afdelingens første tale: »I. | Det Glædelige i: at man lider kun een Gang, men seirer evigt«. S. [2], [4] og [6] er blanke.
✂ »Tredie Afdeling« består af 48 blade fordelt på 6 ark, der er pagineret 8-96, idet bl. 1-4r og de blade, hvorpå der begynder en ny tale, er uden paginering. På s. [1]-[2] begynder »Tredie Afdeling« med et deltitelblad, derefter følger på s. [3] afdelingens titelblad, på s. [4] findes programmet for afdelingen, på s. [5] »Indhold«, og på s. [7] begynder afdelingens første tale: »I. | Forvar Din Fod, naar Du gaaer til Herrens Huus«. S. [2] og [6] er blanke.
✂ »Fjerde Afdeling« består af 39 blade fordelt på 5 ark minus 1 blad, og bladene er pagineret 12-77, idet bl. 1-6r og bl. 39v og de blade, hvorpå der begynder en ny tale, er uden paginering. På s. [1]-[2] begynder »Fjerde Afdeling« med et deltitelblad, derefter følger på s. [3] afdelingens titelblad, på s. [5] »Indhold« og på s. [7] »Forord«. På s. [9] indledes afdelingens første tale: »I. | ►Luc. XXII, 15«, hvis ordlyd begynder på s. [11] under overskriften »Bøn«. S. [2], [4], [6], [8], [10] og [78] er blanke.
✂ For alle fire afdelinger gælder, at første ark er uden signatur. Alle øvrige ark har primasignatur, dvs. arknummer (angivet med arabertal), og sekundasignatur, dvs. arknummer efterfulgt af asterisk. Titlen på hver afdeling, henholdsvis »Hedningenes Bekymringer«, »Stemninger i Lidelsers Strid«, »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse« og »Taler ved Altergangen om Fredagen«, er angivet på arkenes første rectoside til venstre for primasignaturen.
Beskrivelse af eksemplar A
✂ Den ubeskårne bogbloks blade måler ca. 130 × 210 mm,* og bogblokkens tykkelse er ca. 18 mm.
Papir
✂ Alle fire afdelinger er trykt på almindeligt trykpapir, der er af samme kvalitet bogen igennem.
Typografi
✂ Det fremherskende skriftsnit er fraktur, enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk). Til latinsk tekst er brugt antikva, og fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift eller en kombination af disse.
✂ En normalside har 37 tekstlinjer, og tekstkolumnen måler 88 × 158 mm. Teksten er sat med en punktstørrelse nærmest svarende til 8 punkt med 2 punkts skydning. Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Den sidste tekstside i hver tale i »Første Afdeling« afsluttes med en tynd vandret finalstreg, mens hver af de fire afdelinger afsluttes med en dobbelt finalstreg bestående af en fed og en tynd vandret streg. Rubrikkerne er gennem hele bogen sat med en punktstørrelse omtrent svarende til 12 punkt.
✂ Titelbladet til CT er med en prydbjælke delt i to: øverst står titel og forfatternavn, nederst, på sidens fod, er angivet udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelsesår. Titlen er sat med tekstur og med bogens største punktstørrelse. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit, og forfatternavnet »S. Kierkegaard« er sat med fraktur spatieret og fed i lidt større punktstørrelse end brødteksten. »Kjøbenhavn« er sat med tekstur ca. 4 punkt større end brødteksten, »Forlagt af Universitetsboghandler« er sat med fraktur i samme størrelse som brødteksten, »👤C.A. Reitzel« er sat med brødtekstens størrelse og desuden spatieret; »Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker« er sat med fraktur i petit og »👤Bianco Luno« med fraktur ligeledes i petit og desuden spatieret (se illustration 1).
✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat med tekstur, fed og spatieret i samme punktstørrelse som brødteksten. Listen over titlerne på de fire afdelinger er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De fire tekstlinjer er sat med en punktstørrelse, der er en anelse mindre end ordinær; afdelingerne med fed og titlerne herpå med ordinær.
✂ På de fire afdelingers deltitelblade er afdelingernes respektive numre trykt. Tekstlinjen er sat med en størrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, i fed og med ekstra lang nedrykning. Alle versosider er blanke.
✂ »Første Afdeling«
✂ Titelbladet til »Første Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 2): øverst står hovedtitlen, »Hedningenes Bekymringer«, sat med fed i en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, efterfulgt af undertitlen »Christelige Taler« sat med fed og ca. 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår, sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.
✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er spatieret og fed og sat med en punktstørrelse omtrent 2 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De otte tekstlinjer er sat med en punktstørrelse lidt mindre end brødteksten; »Indhold« er sat med fed og en punktstørrelse ca. 2 punkt større end ordinær. Numrene på talerne »I«-»VII« er sat med antikva og fed og i samme punktstørrelse som »Indhold«. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.
✂ Overskriften »Bøn« såvel som teksten til bønnen er sat med ordinær punktstørrelse og med en skydning ca. 3 punkt større end den ordinære skydning. Teksten begynder med ekstra lang nedrykning og afsluttes med en tynd vandret finalstreg. Øverst på næste side findes en rammestreg, bestående af en fed og en tynd vandret streg i fuld klummebredde. Herefter følger en lang nedrykning og rubrikken »Evangeliet paa 15de Søndag efter Trinitatis«. Overskriften er sat med ordinær, mens teksten er sat med en skriftstørrelse omtrent 2 punkt større end ordinær, og teksten afsluttes på næste side med en tynd vandret finalstreg. Umiddelbart herefter følger overskriften »Indgang« sat med fed i samme punktstørrelse som den foregående tekst og adskilt fra den efterfølgende tekst med en tynd vandret skillestreg. Teksten til »Indgang«, sat med ordinær, indledes med en uncial i fed og afsluttes med en tynd vandret finalstreg.
✂ Talerne i »Første Afdeling« begynder alle på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står talernes nummer sat med antikva og fed omtrent 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talernes overskrift i fed og sædvanlig størrelse og fordelt over en eller to tekstlinjer. Efter to blanke linjer følger en mellemrubrik i form af et sammentrukket bibelcitat, fordelt over to til fire tekstlinjer. Denne mellemrubrik er centreret som blok og ekstra langt indrykket fra forkant. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.
✂ »Anden Afdeling«
✂ Titelbladet til »Anden Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 3): øverst står titlen, »Stemninger i Lidelsers Strid«, sat med fed i en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, efterfulgt af undertitlen »Christelige Taler« sat med fed og omtrent 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Mellem forfatternavnet og en prydbjælke står et bibelcitat fra ►Sl 49,5; teksten er sat med petit og fordelt over tre linjer i en smal (38 mm) blok ved tekstkolumnens bagkant. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.
✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat i fed spatieret og med en punktstørrelse lidt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De 12 tekstlinjer er sat med mindre punktstørrelse end brødteksten; numrene på talerne »I«-»VII« er sat med antikva i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.
✂ Talerne begynder på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står talens nummer, sat med antikva og fed og med en punktstørrelse ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talens overskrift i fed fordelt over to tekstlinjer og med samme punktstørrelse som talens nummer; første tekstlinje holder for- og bagkant, mens anden tekstlinje er centreret. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.
✂ »Tredie Afdeling«
✂ Titelbladet til »Tredie Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 4): øverst står titlen »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 2 punkt mindre end »Christelige Taler« på det fælles titelblad; »– til Opbyggelse« er dog sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end første del af titlen. Herefter følger undertitlen »Christelige Foredrag« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel med forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.
✂ På s. [4], titelbladets bagside, står midt på siden den programtekst, der danner baggrund for talerne i »Tredie Afdeling«. Teksten er sat med ekstra perle (mindste petit), fordelt over seks linjer og stillet i en smal (70 mm) blok ved tekstkolumnens bagkant. Teksten begynder med almindelig indrykning af første tekstlinje.
✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er fed spatieret og sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De ni tekstlinjer er sat med en anelse mindre punkt end brødteksten; talernes numre »I«-»VII« er sat med antikva og i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.
✂ Også talerne i »Tredie Afdeling« begynder på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står numrene på talerne, sat med antikva i fed og ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talens overskrift sat med fed og i samme punktstørrelse som talens nummer. Overskriften er fordelt over en til tre tekstlinjer. Når overskrifterne løber over to eller tre tekstlinjer, holder første eller første og anden tekstlinje både for- og bagkant, mens sidste tekstlinje er centreret. I den syvende tale, hvor overskriften kun fylder én linje, er den centreret. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.
✂ »Fjerde Afdeling«
✂ Titelbladet til »Fjerde Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 5): øverst står titlen »Taler ved Altergangen om Fredagen« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 2 punkt mindre end »Christelige Taler« på det fælles titelblad. Herefter følger undertitlen »Christelige Taler« i fed og sat med en punktstørrelse ca. 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur og i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i ordinær punktstørrelse. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.
✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat med fed, spatieret og ca. 4 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De syv tekstlinjer er sat med lidt mindre punkt end brødteksten og talernes numre »I«-»VII« med antikva i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.
✂ Forordets overskrift, »Forord«, er ekstra spatieret og sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt større end brødteksten. Teksten er sat med petit og ekstra skydning, og den indledes med en uncial i fed. Dateringen og signeringen af forordet står med dobbelt indrykning fra henholdsvis for- og bagkant. Teksten er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden.
✂ Talerne i »Fjerde Afdeling« indledes alle med et deltitelblad, hvor teksten begyndes med ekstra lang nedrykning. Øverst står talernes nummer sat med antikva i fed og med en punktstørrelse, der er ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter to blanke linjer følger talernes overskrift, der er en henvisning til det skriftsted, som danner baggrund for talen. Denne tekst er sat i fed omtrent 4 punkt større end brødteksten. Versosiden er blank. Brødteksten indledes overalt på en rectoside under overskriften »Bøn«, der er sat i ordinær størrelse og spatieret; teksten til bønnen indledes med en uncial i fed. Afdelingens tredje tale, »III. | ►Joh. X, 27«, afsluttes med en blank linje efterfulgt af sidste strofe af 👤Kingos salme »Farvel Du hvilesøde Nat«.* I fjerde tale, »IV. | ►1 Cor. XI, 23«, begynder teksten med tre verslinjer af 👤Ove Mallings salme »Mind, o 👤Jesu! tidt mit Hierte«* sat i midten af kolumnen. Det første vers indledes med en uncial i fed, og salmens tredje verslinje leder, efter et komma og en blank linje, direkte over i brødteksten.
✂ For- og bagpermen af den originale blå kartonnage er indsat efter fribladet foran og fribladet bagi bogen. Det originale trykte rygtitelfelt af papir er indklæbet på indersiden af den oprindelige forperm og lyder: »S. Kierkegaards | christelige | Taler.« Rygtitelfeltet er omgivet af en rammestreg bestående af en fed og en tynd linje både foroven og forneden.
✂ Der er flere sætter- og trykfejl i førstetrykket. Fejlagtige bogstaver forekommer i »Førføriske« for »Forføriske« (SKS 10, 65,8) eller »Phærisærerne« for »Pharisærerne« (SKS 10, 296,20). Omvendte bogstaver, typisk 'n' og 'u', fx i »Gnd« for »Gud« (SKS 10, 98,13). Typeudfald forekommer ved sideskift, fx »een oldig« for »eenfoldig« (SKS 10, 248,1), hvor 'f' er faldet ud af satsen på den følgende side. Manglende bogstav optræder i »tibydes« for »tilbydes« (SKS 10, 185,31).
2. Manuskriptbeskrivelse
✂ Til CT findes følgende manuskripter, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek. Rækkefølgen afspejler kun tilnærmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3.
CT
1
1.1
Kladdehæfte bestående af 11 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 22 blade i 4o.* Bl. [1r] er ubeskrevet.
Ingen paginering.
Papir: groft, gulligt koncept. Mål: 200 × 243 mm.* Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Hedningernes Bekymringer / No I.«
På bl. [1v] findes overskriften: »Bøn.«, på bl. [2r] overskriften: »Evangeliet paa 15de Søndag efter / Trinitatis.« og længere nede på siden: »Indgang.« Bl. [8v] har overskriften: »No I /
Mange korrektioner.
1.1
1.2
Kladdehæfte bestående af 11 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 22 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, gulligt koncept. Mål: 199 × 234 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Hedningernes Bekymringer / No 2.« Teksten er fortløbende fra ms. 1.1 til ms. 1.2.
Bl. [3v] har overskriften: »III. / Ringhedens Bekymring« og bl. [15r] »No 4. / Høihedens Bekymring«. På bl. [14v] og [22r] er tekst slettet med blyant, og på bl. [20r] er en tilføjelse mærket med »NB« og ovenover står: »NB bruges tidligere.« »NB« er i begge tilfælde skrevet med blyant.
Mange korrektioner.
1.2
1.3
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 200 × 244 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Hedningernes Bekymringer / No 3.« Teksten er fortløbende fra ms. 1.2 til ms. 1.3.
På bl. [4r] er flere tilføjelser mærket med indvisningstegn skrevet med blyant, ligesom tekst i yderspalten er slettet med blyant. Bl. [6r] har overskriften: »V / Formastelighedens Bekymring«. I marginen på bl. [7v] indvises en tilføjelse skrevet på bl. [8r] med følgende blyantskrevne bemærkning: »cfr næste Pagina / i Margenen«. Bl. [17v] har overskriften: »No 6. / Selvplagelsens Bekymring.« I yderspalten på bl. [20v] er en tilføjelse slettet med blyant. Bl. [5v] er ubeskrevet.
Mange korrektioner.
1.3
1.4
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 200 × 244 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Hedningenes Bekymringer / No 4.« Teksten er fortløbende fra ms. 1.3 til ms. 1.4.
Bl. [5v] har overskriften: »No 7. / Tvivlraadighedens, Vankel- / modighedens, Trøstesløshedens Bekymring.« På bl. [4v], [6v], [8v], [13r], [14v]-[15r] og [18r] er tekst slettet med blyant. På bl. [17r]-[17v] er tekst indstreget med blyant med følgende bemærkning i marginalspalten ligeledes skrevet med blyant: »bruges senere«. På bl. [17v] står redigeringsbemærkningen: »NB / cfr foregaaende / Pagina.« Bl. [19]-[24] er ubeskrevet.
Mange korrektioner.
1.4
1.5
1.5.1
2 afrevne blade i 4o; afrivningen viser, at de to løse blade stammer fra samme ark.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 208 mm.
Bl. [1v] er beskrevet i sidens fulde bredde, bl. [2r] er foldet på tværs til et ark i 8o og derefter beskrevet, først på bl. [2v] og derefter på bl. [1r]. Begge blade er blevet foldet som indstiksmærker. Bl. [1r] og [2v] er ubeskrevet. Øverst på bl. [1v] står teksten: »
En del korrektioner.
1.5.1
1.5.2
2 blade i 4o.
Bl. [1] er med blyant pagineret 15-16, hvilket senere er overstreget; bl. [2] er upagineret. Pagineringen stammer fra renskriften, ms. 6.2.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 166 × 208 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
De to blade er taget ud af renskriften og henlagt som kladde (jf. ms. 6.2, s. 15-18).
Få korrektioner.
1.5.2
1.5.3
1 dobbeltblad, i alt 2 blade i 4o.
Dobbeltbladet er på bl. [1r] med blyant pagineret 23;bl. [1v]-[2] er upagineret. Pagineringen stammer fra renskriften. Bladet har været foldet som indstiksmærke.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Teksten er påbegyndt som renskrift, men siden henlagt som kladde.
Få korrektioner.
1.5.3
1.5.4
2 dobbeltblade, i alt 4 blade i 4o. Bladene har desuden været foldet som indstiksmærker.
De to ark er på den første side pagineret henholdsvis 35 og 39. Pagineringen stammer fra renskriften, ms. 6.2.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 207 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Teksten er påbegyndt som renskrift, men siden henlagt som kladde.
Flere indstregninger og sletninger med blyant. På bl. [2r] står en redigeringsbemærkning ud for indstreget tekst: »Maa endnu / længere tilbage«.
Mange korrektioner.
1.5.4
1.5.5
2 løse blade i 4o.
Bladene er med blyant pagineret 11a-11d.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 208 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Teksten er påbegyndt som oprindelig fortsættelse af renskrift, men siden henlagt som kladde.
Bl. [1r] har overskriften: »Udgang.« Sletninger med blyant øverst og midt på bl. [1r], øverst bl. [2r] og nederst bl. [2v]. Øverst i yderspalten på bl. [1r] og midt på bl. [2v] står med blyant: »NB« i forbindelse med tekst indstreget med blyant.
Mange korrektioner.
1.5.5
1.5
1
2
Mål i udfoldet stand: 599 × 666 mm.
Omslaget bærer påskriften: »Stemninger i Lidelsers Strid. / Concept.« og indeholder fire kladdehæfter:
2.1
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 204 × 244 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Stemninger i Lidelsens Strid / No 1.«
Bl. [1r] har overskriften: »Stemninger i Lidelsers Strid / christelige Taler / af / S. Kierkegaard«. Først har SK skrevet: »Stemninger i Striden«, der så er ændret til »Stemninger i Lidelsens Strid«, inden han har fundet den endelige overskrift, hvor »Lidelsens« er ændret til »Lidelsers«. På bl. [1v] står dedikationen, der opgives i renskriften: »
Mange korrektioner.
2.1
2.2
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 206 × 243 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Stemninger i Lidelsens Strid / No 2.« Teksten er fortløbende fra ms. 2.1 til ms. 2.2.
Bl. [2v] har overskriften: »II / Det Glædelige i: at Træng- / selen ikke berøver men forhverver Haab.« og bl. [12r]: »III / Det Glædelige i: at jo fattigere / jeg bliver desto rigere kan / jeg gøre Andre.« En passage er indstreget med blyant på bl. [7]. En del sletninger, heraf flere med blyant; nederst på bl. [14r] begynder en sletning, der løber over flere sider. Både på bl. [17v] og [18r] er der en indvist redigeringsbemærkning: »Ny Udgang«, skrevet med blyant. Indvisning med blyant på bl. [24r].
Mange korrektioner.
2.2
2.3
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 203 × 240 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Stemninger i Lidelsers Strid / No 3.« Teksten er fortløbende fra ms. 2.2 til ms. 2.3.
Bl. [1r] har overskriften: »IV / Det Glædelige i:at jo svagere
Mange korrektioner.
2.3
2.4
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 201 × 240 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Stemninger i Lidelsers Strid / No 4.« Teksten er fortløbende fra ms. 2.3 til ms. 2.4.
Bl. [1r] har overskriften: »VI. / Det Glædelige i: at naar jeg 'vinder / Alt', saa taber jeg jo slet Intet.« og bl. [8r]: »VII / Det Glædelige i: at Modgang / er Medgang.« Flere sletninger og indstregninger med blyant. Bl. [21v]-[24] er ubeskrevet. I kladdehæftet er indlagt tre stykker trækpapir påtrykt reklamer (med henholdsvis fransk og tysk tekst) for »EAU DE COLOGNE« og »Kölnisches Wasser«. Det ene trækpapir mangler øverste halvdel. Sletninger med blyant på bl. [4r] og [6v].
Mange korrektioner.
2.4
2
3
3.1
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 203 × 240 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Bl. [1] er ikke foldet.
Omslaget har påskrifterne: »Tanker, som saare bagfra – til Opbyggelse.« og på ny linje skrevet med blyant: »No 1.«
Deltitelbladet bl. [1r] lyder: »Tanker, som saare bagfra – til Opbyggelse. /
Mange korrektioner, heraf enkelte med blyant.
3.1
3.2
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 202 × 240 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Tanker, som saare bagfra – til Opbyggelse / No 2.« Teksten er fortløbende fra ms. 3.1 til ms. 3.2.
Bl. [6v] har overskriften: »III. / Alle Ting maae tjene os til Gode – naar / vi elske Gud.«. Tekst er indstreget med blyant på bl. [22r]-[22v]. Ud for den indstregede tekst står bemærkningen: »NB / Benyttes til Slutning paa / Talen.«, og nederst i marginen bl. [24v]: »NB. / cfr. 3die Blad herfra«. Redigeringsbemærkning med blyant i marginen bl. [6r]: »Ny Udgang«.
Mange korrektioner.
3.2
3.3
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 204 × 239 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Tanker, som saare bagfra – til Opbyggelse / No 3.« Teksten er fortløbende fra ms. 3.2-3.3.
Bl. [1r] har overskriften: »
Mange korrektioner.
3.3
3.4
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 203 × 239 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Tanker, som saare bagfra – til Opbyggelse / No 4.« Teksten er fortløbende fra ms. 3.3 til ms. 3.4.
Bl. [4r] har overskriften: »VI. / Det er dog
Mange korrektioner.
Mellem bl. [14] og [15] er indlagt:
3.4.1
1 afrevet lap i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 207 × ? mm.
Teksten er indvist med et blyantskrevet indvisningstegn i yderspalten på bl. [14v] i ms. 3.4 (svarende til SKS 10, 239,4). Lappen har været foldet som indstiksmærke. Bl. [1v] er ubeskrevet.
Få korrektioner.
3.4.1
3.4
3.5
Kladdehæfte bestående af 12 ark med omslag af groft, blåligt papir, i alt 24 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 202 × 239 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Omslaget bærer påskriften: »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse / No 5« (tankestregen er tilføjet over linjen). Teksten er fortløbende mellem ms. 3.4 og ms. 3.5.
Nederst på bl. [1r] findes følgende bemærkning til talens udsigelse: »det maa forebygges, at det ikke er mig, men et almdl: jeg, der / taler.« Bl. [8v]-[24] er ubeskrevet.
Mange korrektioner.
3.5
3
4
4.1
1 sammenhæftning af 10 blade + 1 sammenhæftning af 6 blade, i alt 16 blade i 4o.
Bl. [1]-[11r] er på hver anden side (rectosiderne) med blyant pagineret 1-21; bl. [9r]-[10r] er fortløbende pagineret 17-19. Pagineringen stammer fra renskriften, ms. 6.5.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm. Rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Teksten er påbegyndt som renskrift, men siden henlagt som kladde.
SK er begyndt beskrivningen af den første sammenhæftning på bl. [2r]. Bl. [1r] har overskriften: »►Luc: 22,15« efterfulgt af »Bøn«; øverst i marginen står: »Fredags-Prædiken«. På bl. [5r] er en tilføjelse til bl. [4v] indvist med blyant. Bl. [1] og [13]-[16] er ubeskrevet.
Mange korrektioner.
4.1
4.2
1 løst blad i 4o.
Begyndelsen til et 3-tal, skrevet med blyant, øverst bl. [1r].
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 207 mm.
Bladet er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Teksten er en variant til ms. 6.5 bl. [4r] og er påbegyndt som renskrift, men er siden henlagt som kladde. Bl. [1v] er ubeskrevet.
En del korrektioner.
4.2
4.3
1 sammenhæftning af 12 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm. Sort hæftetråd.
Bl. [1]-[7] er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser; bl. [8]-[12] er ikke foldet.
På bl. [12v] står på langs ad siden: »Prædiken holden i 📌Frue Kirke / en Fredag.« Bl. [7v]-[12r] er ubeskrevet.
En del korrektioner.
4.3
4.4
1 sammenhæftning af 4 blade + 1 ark foldet til 2 blade i 4o + 1 løst blad, i alt 7 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm. Sammenhæftningen har rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Det løse blad er ikke foldet, men beskrevet i sidens fulde bredde.
Bl. [1r] har overskriften: »►Joh. X, 27.« og øverst i marginen tilføjelsen: »Fredags-Prædiken / holden d. 27 Aug 47 i / 📌Frue Kirke.« I marginen bl. [6v] står: »Talen kan ende med et Vers af / 👤Kingo sidste Vers af 5te / Morgen-Suk.« Teksten er påbegyndt som renskrift, men er efterfølgende blevet henlagt som kladde. Bl. [7v] er ubeskrevet.
En del korrektioner.
4.4
4.5
Kladdehæfte bestående af 10 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 20 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, gulligt koncept. Mål: 198 × 243 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1r] har overskriften: »No IV. / ►1 Cor. XI, 23.« og bl. [13r]: »V. / ►2 Timoth: II, 12-13.« Øverst i marginen bl. [1r] og [13r] står skrevet: »Fredags-Prædiken.« Flere understregninger og sletninger med blyant på bl. [11]-[12r] og [18v]; på bl. [13r] står redigeringsbemærkningen: »cfr Journalen NB2 p. 157.« På opslaget bl. [11v]-[12r] findes en fortløbende tilføjelse, der senere er blevet slettet med blyant. Understregning med blyant over to linjer og sletning af tre linjer på bl. [11r]. Bl. [6v], [12v] og [20v] er ubeskrevet; på bl. [17] er yderspalten bortklippet og inderspalten ubeskrevet.
Mange korrektioner.
4.5
4.6
Kladdehæfte bestående af 11 ark med omslag af groft, gråligt papir, i alt 22 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: groft, gulligt koncept. Mål: 199 × 244 mm. Naturfarvet hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1r] har overskriften: »VI. / ►Joh: III, 20.« og bl. [7v]: »
Mange korrektioner.
4.6
4.7
4.7.1
2 foldede ark lagt ind i hinanden, i alt 4 blade i 4o. Arkfordeling: [1] + [4], [2] + [3].
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 169 × 207 mm.
Bl. [1r] bærer overskriften: »Taler ved Altergangen om Fredagen.« og nedenunder er skrevet: »Forord«; bl. [2r] har en tilføjelse på langs ad siden. Bl. [1r] og [3r] er beskrevet i deres fulde bredde; bl. [3v] er dog beskrevet på langs, og teksten slutter midt på med ordene: »Bogen skal dediceres Biskop 👤Mynster.« Bl. [1v], [2v]-[3r] og [4] er ubeskrevet.
En del korrektioner.
4.7.1
4.7.2
1 blad foldet på tværs, så det derved danner et ark i 8o.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 169 × 208 mm.
Nederst på omslagets forside er med blyant skrevet: »Forord til / Fredags-Taler.« og derunder med blæk: »brugt til Noten No 3 i tre Noter.«
Ingen korrektioner.
Omslaget indholder følgende fire manuskriptdele:
4.7.2
4.7.3
1 ark foldet til 2 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 208 mm. Rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
På bl. [1r] står den ubrugte dedikation: »Hans Excellence / Høiærværdige Hr Biskop Dr 👤Mynster / St af D og DM m: m: / helliges / dette lille Skrift / i dyb Ærefrygt.« På bl. [2r] står overskriften: »Forord« og herudfor sætteranvisningen: »For Sætteren / sættes med den mindst mulige / Petit.« Forordet er nederst på bl. [2v] signeret og dateret »S. K. / i Oct. 47.« Bl. [1v] er ubeskrevet.
Få korrektioner.
4.7.3
4.7.4
1 foldet ark, i alt 2 blade i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 208 mm.
Bladet er beskrevet i sin fulde bredde, med en smal margin til begge sider.
Bl. [1r] har overskriften: »Forord.« og sætteranvisningen: »For Sætteren. / med den mindst / mulige Petit.« Bl. [1v]-[2] er ubeskrevet.
En del korrektioner.
4.7.4
4.7.5
1 løst blad i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm.
Bladet er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1r] bærer overskriften: »Forord« og herudfor sætteranvisningen: »For Sætteren / med den mindst mulige / Petit.«; øverst på siden findes bemærkningen: »NB / Dette er det som bruges i / Bilaget No 3 til Synspunktet for / min Forfatter-Virksomhed.« (NB er skrevet med blyant). Kladden er på bl. [1v] signeret og dateret »S. K. / i Oct. 47.«
Få korrektioner.
4.7.5
4.7.6
1 løst blad i 4o.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm.
Bladet er beskrevet i sin fulde bredde.
Øverst bl. [1r] står: »I Forordet til Fredags-Taler«. Det meste af teksten bl. [1r] er indrammet med blyantparenteser; flere tilføjelser mellem linjerne, og en enkelt tilføjelse på langs ad bl. [1r].
Mange korrektioner.
4.7.6
4.7
4
5
1 afrevet lap i 8o.
Papir: groft, hvidligt koncept. Mål: 121 × 207 mm.
Ingen paginering.
Bl. [1r] har overskriften: »Forord.« Øverst til venstre på bl. [1r] er skrevet: »christelige Taler« og øverst til højre en henvisning: »cfr. Journalen NB3 p. 30.« Lappen er foldet to gange på langs på midten. Bl. [1v] er ubeskrevet. Om placeringen af ms. 5 blandt SKs papirer står der i B-fort.:»Hvad der laa i Bibelfoderalet, ældre end 1848.« (se nedenfor s. 66 ff. og illustration 14).
Få korrektioner.
5
6
6.1
2 ark + 1 løst blad, i alt 5 blade i 4o.
Bl. [1v]-[2r] er pagineret II-III, bl. [3]-[5r] er pagineret V-IX; pagineringen er med blyant. Bl. [1r], [2v], [3v], [4v] og [5v] er upagineret.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 207 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1r] rummer titelblad, bl. [1v] indholdsfortegnelsen over de fire afdelinger, bl. [2r] og [3r] rummer de to deltitelblade, bl. [4r] den ubrugte dedikation: »
Tre korrektioner, heraf to med blyant.
6.1
6.2
1 løst blad + 1 sammenhæftning af 2 blade + 5 løse blade + 1 ark + 4 løse blade + 1 ark + 2 løse blade + 1 ark + 2 løse blade + 2 ark + 4 løse blade + 4 ark + 4 løse blade + 4 ark + 4 løse blade, ialt 54 blade i 4o.
Bladene er med blyant pagineret 1-138; de fleste på hver anden side (rectosiderne), en del dog på hver side.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 208 mm. Sammenhæftningen har rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Alle bladene bærer spor efter foldning på tværs.
På bl. [1r] står titelbladet til »Første Afdeling«: »Hedningenes Bekymringer. /
Mange korrektioner.
6.2
6.3
½ løst blad + 15 løse blade + 1 ark + 45 løse blade, i alt 62½ løse blade i 4o.
Bladene er med blyant pagineret 5-121, de fleste på hver anden side (rectosiderne). Pagineringen begynder på bl. [4]; bl. [62] er ikke pagineret.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 207 mm.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Det halve bl. [1] er ikke foldet på denne måde.
Bl. [1r] rummer afdelingens første deltitelblad: »2den Afdeling.«, og [2r] rummer titelblad: »Stemninger i Lidelse
En del korrektioner.
6.3
6.4
18 løse blade + 1 sammenhæftning af 4 blade* + 20 løse blade + 1 sammenhæftning a 4 blade + 9 løse blade + 1 ark i 2o + 27 løse blade, i alt 84 blade i 4o.
Bl. [1]-[3] er upagineret; bl. [4]-[84] er på hver anden side (rectosiderne) med blyant pagineret 1-162.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 171 × 207 mm. De to sammenhæftninger har rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1r] rummer det første deltitelblad: »3die Afdeling«, skrevet med blyant; bl. [2r] titelblad: »Tanker, som saare bag- / fra – til Opbyggelse. / Christelige
En del korrektioner.
6.4
6.5
2 løse blade i 4o + 2 løse blade i 8o + 3 løse blade i 4o + 4 ark i 4o + 1 læg af 10 blade i 4o + 5 løse blade i 4o + 1 ark i 4o + 9 løse blade i 4o + 1 ark i 4o med rød hæftetråd + 4 løse blade i 4o, i alt 45 blade i 4o og 2 blade i 8o.
Bl. [1]-[4] er upagineret, bl. [5]-[7] er pagineret 1-6, bl. [8]-[15] er på hver anden side pagineret 7-19, bl. [16]-[22] er på hver anden side pagineret 33-45, bl. [23]-[25] er upagineret, bl. [26]-[47] er på hver anden side pagineret 46-88. Pagineringen er over alt foretaget med blyant.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 170 × 208 mm. Arket, der udgør bl. [40]-[41], har rød hæftetråd.
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser.
Bl. [1v] rummer deltitelblad: »
Mange korrektioner.
6.5
6.6
2 løse blade. De to blade har udgjort et foldet ark i 4o, hvilket fremgår af, at kanterne i bladenes venstre side passer sammen.
Ingen paginering.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 113 × 185 mm.
Bladene er beskrevet i deres fulde bredde.
Bl. [1r] har overskriften: »Indhold.« og bl. [2r]: »Forord« med bemærkningen: »For Sætteren / med den mindst / mulige Petit.« Bl. [1v] og [2v] er ubeskrevet.
En korrektion.
6.6
6.7
6 løse blade i 8o (se illustration 10).
De første fem blade er på hver anden side (rectosiderne) med blyant pagineret 21-29; det sjette blad er med blyant pagineret 31-32. Pagineringen passer ind i den øvrige tælling i renskriften, ms. 6.5. S. 27-[28] har oprindelig bestået af et foldet ark, hvoraf kun en smal rest er tilbage af det oprindelige bl. [2]; herpå findes spor af bogstavrester på rectosiden.
Papir: glat, gulligt koncept. Mål: 104-113 × 170 mm.
Bladene er beskrevet i deres fulde bredde.
Bl. [1r] har overskriften: »II / ►Mth: XI, 28.«
Få korrektioner, heraf en med blyant.
6.7
6
7
2 ark a 8 blade + 2 løse blade + 1 ark af 4 blade + 2 løse blade + 6 ark a 8 blade + 3 ark a 2 blade + 1 løst blad + 1 ark af 2 blade + 6 ark a 8 blade + 1 ark af 6 blade + 3 ark a 8 blade + 3 løse blade + 1 ark af 2 blade + 1 løst blad, i alt 165 blade i 8o.
Korrekturen har samme paginering som førstetrykket, dvs. hver af de fire afdelinger er pagineret selvstændigt. Dog er s. 60 i »Anden Afdeling« fejlagtigt pagineret '33' og s. 67 i »Tredie Afdeling« fejlagtigt pagineret '66'. I forhold til førstetrykkets 176 blade mangler der i korrekturen 11 blade eller 22 sider; de manglende sider er: s. 97-[104] i »Første Afdeling«, s. 49-50, 67-70 og 73-74 i »Anden Afdeling« samt s. [1]-[2], 15-16 og 77-[78] i »Fjerde Afdeling«.
Papir: korrekturpapir, uregelmæssigt afskåret. Mål: ca. 140 × 215 mm.
Mange korrektioner, både af SK og 👤Israel Levin. De hyppigste korrekturrettelser, der varierer i antal fra en op til ca. 40 på en side, gælder især interpunktion og ortografi, men også manglende ord og sætninger. Dertil kommer et antal korrektioner af mere indgribende karakter, fx ændringer af enkeltord, sætninger og tilføjelser (se nærmere nedenfor, s. 69ff. og illustration 15).
På s. [11] (SKS 10, 19) i »Første Afdeling« har SK øverst på siden med blæk skrevet et »NB«, der siden er slettet med blyant. På s. 27 ud for anden tale i »Tredie Afdeling« har SK med blyant skrevet et »NB«, der efterfølgende er streget over med blæk (SKS 10, 192,24-28). Nederst s. [49] i samme afdeling en bemærkning med blæk af 👤Levin: »Hermed Reentryk af 1ste Afdeling.« (SKS 10, 211). På s. [62] ud for overskriften til femte tale i »Tredie Afdeling« har SK med blyant skrevet »NB« (SKS 10, 222,2). Desuden et »NB« og en indramning med blyant på s. [31] i »Fjerde Afdeling« (SKS 10, 285,1).
7
8
Håndeksemplaret er indbundet i sort glanspapir og med tresidet guldsnit. Ryggen er inddelt i fem felter, adskilt ved tynde guldstreger; i andet felt foroven er trykt med guld: »S. Kierkegaard | Christelige | Taler«. Bindets indersider er betrukket med beigefarvet forsatspapir.
Papir: velin. Mål: 125 × 204 mm.
Eksemplaret indeholder et betydeligt antal rettelser, hvoraf størstedelen findes i første og anden afdeling; langt de fleste rettelser er foretaget med sort blæk, hvortil kommer ganske få rettelser og indstregninger foretaget med blyant. Dertil kommer indbøjede 'æselører' (se nærmere nedenfor s. 80ff.).
8
3. Tilblivelseshistorie
✂ CT blev som nævnt indleveret til trykkeriet den 6. marts 1848. Bogen indeholder en enkelt datering, idet forordet til fjerde afdeling, »Taler ved Altergang om Fredagen. Christelige Taler«, er dateret feb. 1848. Denne datering er først kommet til i korrekturfasen i marts måned, hvilket fremgår af førstekorrekturen (ms. 7), men der er umiddelbart ingen grund til at betvivle, at forordet er skrevet i februar. De to kladder til dette forord, mss. 4.7.3 og 4.7.5, er dateret »Oct. 47«.* Samme forord meddeler, at anden og tredje tale i fjerde afdeling, »Taler ved Altergang om Fredagen«, er holdt af SK i 📌Vor Frue Kirke. Af kladdematerialet, ms. 4.4, fremgår det, at tredje tale er en »Fredags-Prædiken holden d. 27 Aug 47 i 📌Frue Kirke«,* mens kladden til anden tale, ms. 4.3, blot oplyser, at det drejer sig om en »Prædiken holden i 📌Frue Kirke en Fredag«.* Denne tale blev formentlig holdt fredag den 18. juni 1847.* Hvornår SK har skrevet disse prædikener, kan dog ikke nærmere bestemmes.
Kronologi ud fra SKs journaler
✂ De første vidnesbyrd om SKs arbejde med CT findes i journalen NB2. Det drejer sig i første række om optegnelsen NB2:72, der knytter sig til anden afdeling af CT, »Stemninger i Lidelsers Strid«. Denne optegnelse og optegnelserne NB2:181, 201 og 237 er af SK forbundet indbyrdes med sidehenvisninger til deres respektive placering i journalen.
✂ NB2:72 er et udkast til en disposition til anden afdeling og må være skrevet den 9. juni 1847 eller kort efter, idet NB2:69 bærer denne datering. Optegnelsen lyder:*
Lidelsernes Evangelium
No 2.
1. Det Glædelige i at man lider kun een Gang men seirer evigt.
cfr Journalen NB. p. 206.*
2. Det Glædelige i at Trængselen ikke berøver men forhverver Haab.
cfr denne Bog p. 238.*
3. Det Glædelige i at jo fattigere man selv bliver desto rigere kan man gjøre Andre.
thi al verdslig Besiddelse (Riigdom, Ære, Magt o: s: v:) formindsker Andres Besiddelse i samme Grad som min voxer.
Aandens Fattigdom. jo lærdere jeg bliver, jo Færre kan jeg gjøre mig forstaaelig for.
[I marginen:]
Hellere:
»Beroligende og glade Tanker,
christelige Taler
af
S.K.
4. Det Glædelige i: at jo svagere jeg bliver desto stærkere bliver Gud i mig.
5. Det Glædelige i: at hvad jeg taber timeligt det vinder jeg evigt.
6. Det Glædelige i: at formaaer i Anfægtelsen den Troende ikke at holde Ankeret, saa formaaer Troens Anker at holde den Troende.
cfr p. 190 og 191 p. 210 i denne Bog.*
✂ Optegnelsen NB2:181 bærer ligesom NB2:72 overskriften »Lidelsernes Evangelium / No 2«, hvilket skyldes, at SK vil skelne disse udkast fra tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, der ligeledes har titlen »Lidelsernes Evangelium« med undertitlen »Christelige Taler«. NB2:181 må være fra anden halvdel af sept. 1847* og føjer yderligere et punkt til dispositionen i NB2:72:
cfr. p. 73 i denne Bog og p. 210.*
Lidelsernes Evangelium
No 2.
VII.
Det Glædelige i, at det er »for Glæde« at man ikke tør troe det Saligste.
Du troer det ikke – men fat dog Mod, thi Grunden er egl. blot, at det er altfor glædeligt, fat Mod thi det er Glæden der forhindrer Dig – er dette ikke glædeligt.
Der staaer om Disciplene, at de turde for Glæde ikke troe. ►Luc. 24, 41.
[I marginen:]
Maaskee hellere:
Beroligende Tanker
christelige Taler
af
S.K.
... At Du hvert Øieblik Du vil kan lukke Din Dør og faae Gud i Tale, uden Mellemmand, uden fornem Nedladenheds Afgift og Tyngde – er dette ikke saligt – men Du troer det ikke? Hvorfor troer Du det ikke? Dog vel fordi det er altfor glædeligt – men er dette dog ikke glædeligt. – Saaledes Synds-Tilgivelse o: s: v:.*
✂ Dette udkast blev imidlertid ikke brugt i den endelige version af CT, men blev erstattet af det tema, som SK – igen med henvisning til NB2:72 og 181 * – slår an i NB2:201: »det Glædelige i: at christeligt forstaaet er Modgang Medgang.«
✂ I NB2:237, der er fra medio okt. 1847,* projekterer SK yderligere nogle taler med afsæt i ►Rom 5,3-5:*
Nogle glade Tankers Sammenhæng
4 Taler
No 1.
Trængselen giver Standhaftighed.
No 2.
Standhaftigheden giver Forfarenhed.
No 3.
Forfarenheden Haab
No 4
Haabet beskæmmer ikke.*
✂ I marginen til denne optegnelse bemærker SK dog, at disse taler »benyttes maaskee bedre i en af Talerne i Lidelsernes Evangelium«* (dvs. anden afdeling, »Stemninger i Lidelsers Strid«), og viser tilbage til temaet for anden tale i optegnelsen NB2:72: »2. Det Glædelige i at Trængselen ikke berøver men forhverver Haab.« (jf. SKS 10, 117,2-3).
✂ I en lille gruppe optegnelser fra aug.-sept. 1847 anslår SK en række forskellige temaer til fredagsprædikener, bl.a. til fem af de syv taler i fjerde afdeling, »Taler ved Altergang om Fredagen«. De to andre, anden og tredje tale, foreligger som nævnt allerede på dette tidspunkt og udgør taler over ►Matt 11,28 og ►Joh 10,27 holdt i 📌Vor Frue Kirke i juni og aug. 1847. I NB2:146 angives temaet for syvende tale: »og det skete, der han velsignede dem, skiltes han fra dem« (►Luk 24,51); i NB2:151 temaet for fjerde tale: »i den Nat der han blev forraadt« (►1 Kor 11,23); i NB2:152 temaet for sjette tale: »Om end vort Hjerte fordømmer os, saa er Gud større end vort Hjerte« (►1 Joh 3,20); i NB2:153 temaet for femte tale: »dersom vi fornegte, skal han og fornegte os; dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv« (►2 Tim 2,12-13);* og endelig angives i NB2:170 temaet for første tale: »jeg har inderligt længtes efter at spise dette Paaske-Maaltid med Eder« (►Luk 22,15).
✂ I slutningen af okt. 1847 ses SK at være i gang med renskriften af fjerde afdeling. Ud over kladdeforlægget til samme afdelings forord, mss. 4.7.3 og 4.7.5, der som nævnt er dateret »Oct. 47«, er også NB2:256 fra dette tidspunkt. Optegnelsen udgør en afskrift af og kommentar til en overstreget passage fra renskriften af fjerde afdelings første tale, ms. 6.5 bl. [4r], og lyder:
af Fredags Tale No 1.
I den Nat der han blev forraadt. Det er Midnat; Søvnen hviler over Byen, den folkerige Stad er som uddød, Alt saa stille, saa fredeligt i Natten. Kun Forræderiet, der gaaer ud ved Nattetid, sniger sig i Mørket; kun Ondskaben, der gjør Nat til Dag, vaager som var det nu Dag; kun »Ypperstepræsterne ere glade« (►Luc: 22, 5), at Mørket har seiret og maa seire »uden at der kan blive noget Opløb« (►Luc: 22, 6). I »den store Sal« sidder han for sidste Gang tilbords med Apostlene.
blev ikke brugt – her er ogsaa en Feil, da det er Aften ikke Midnat.
Dog staaer der i ►Joh: 13, 30, at det var Nat.*
✂ Journalen NB3 indeholder ligeledes optegnelser, der knytter sig til arbejdet med CT. Det drejer sig om NB3:29 og 36 fra slutningen af nov. 1847.*
✂ NB3:29 er en bortredigeret passage, som SK har villet bevare ved at skrive den ind i journalen. Det lange tekststykke stammer fra fjerde tale, »Høihedens Bekymring«, i første afdeling, »Hedningenes Bekymringer«. En næsten enslydende passage er overstreget i renskriften, ms. 6.2 bl. [36v]-[37v]. Den slutter med ordene (se illustration 6)
6. Ms. 6.2, bl. [37v]. Den lange bortredigerede passage, bl. [36v]-[37v], er slettet med blyant
Men i vore eenfoldige, redelige, oprigtige troskyldige Tider, hvor, ligesom Eiendomssikkerheden er bleven saa stor, at det hverken gjør fra eller til, om man lukker sin Dør, saaledes ogsaa Tiltroen mellem Mand og Mand er bleven den størst mulig – naar der En forsikkrer det, om end hans udvortes Liv udtrykker det Modsatte, man troer ham, han behøver end ikke at forsikkre det, man troer det alligevel, den gjensidige Tiltroe er saa stor, at Forsikkringen egentligen gjør hverken fra eller til. Vi troe alle hinanden, at vi i det Inderste o: s: v:; vi have næsten vor Moerskab af – dog nei bort med Spøg, naar Talen er om Tidens Alvor – vi sætte aandeligt en Ære i, at vort udvortes Liv udtrykker det Modsatte, thi vi veed med os selv og med hinanden indbyrdes, at vi i det Inderste o: s: v:; vi smile aandeligt ad hiin Usikkerhed og Mistillid til sig selv, der maatte tage Udvortesheden til Hjælp, thi vi ere sikkre nok paa os selv, at vi i vort Inderste o: s: v:. Nu, i ethvert Tilfælde er det ganske beqvemt, saa ethvert Huus maa sørge for at have en saadan Beqvemmelighed.*
✂ I NB3:36 opgiver SK desuden en oprindelig plan om at tilegne fjerde afdeling, »Taler ved Altergang om Fredagen«, til biskop 👤Mynster (se nedenfor, s. 61).
✂ Endelig er hele journalen NB4 præget af arbejdet med og overvejelser angående CT. * NB4:5, der må være fra omkring årsskiftet 1847/48,* er en disposition til tredje afdeling, »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse«, som SK følger i den endelige udarbejdelse:
Der skal skrives nogle Taler
til Opvækkelse
Tanker, som anfalde saare bag fra – til Opbyggelse.
»Forvar Din Fod naar Du gaaer til Herrens Huus« (Prædikeren) cfr en af de tidligere Journaler.
Denne skal være Indgangen.
I de følgende Taler skal saa Texten vælges saaledes, at det seer ud som et Evangelium, og ogsaa er det, men saa kommer Braaden.
No 1). »Hvad skulle vi have, som have forladt Alt«. og Christus svarer: I skulle sidde paa Throner o: s: v:*
Det Satiriske for os i dette Spørgsmaal – vi som nok slet ikke have forladt Noget.
No 2.
Al Ting tjener os til Gode, naar vi elske Gud.
naar vi elske Gud. (Ironien).
No 3. De Dødes Opstandelse forestaaer baade de Retfærdiges og de Uretfærdiges.
Glæd Dig, Du skal ikke spørge om de 3 Beviser – det er vist nok, at Du er udødelig – det er ganske vist – thi Du skal for Dommen. Dette er et nyt Argument for Udødeligheden.
No 4. Det er saligt – at blive forhaanet for en god Sag. (glæder Eder, naar Mskene tale allehaande Ondt om Eder).
Saa glæd Dig da – men maaskee er her Ingen tilstede hvem denne Tale angaaer. Du, m: T:, glæder Dig maaskee ved at være høit æret og agtet og anseet. Ja, saa er det jo et Maaltid for Dig som Storkens hos Ræven.
det Satiriske.
»Vee Eder om Alle tale godt om Eder.« Her tilføies ikke »og lyver«, det behøves ikke, thi hvis alle tale godt om En, saa maa det være Løgn.
No 5. »Vi ere nu Frelsen nærmere end da vi bleve Troende.«
Men er Du sikker paa at Du er bleven en Troende.
No 6. Han (Christus) blev troet paa Jorden (►1 Tim: 3, 16)
Men det er maaskee blot en historisk Efterretning.*
✂ I marginen til denne optegnelse henviser SK til to ældre optegnelser, NB2:142 og NB2:243. NB2:142 er fra anden halvdel af aug. 1847* og citerer ►Præd 4,17, »forvar Din Fod, naar Du gaaer til Herrens Huus«, som er temaet for første tale i tredje afdeling. NB2:243 er fra medio okt. 1847* og lægger sig indholdsmæssigt i forlængelse af NB2:142.*
✂ I NB4:8 skriver SK, at han »arbeider af yderste Evne, mere og mere anstrænget, ene fordybet i at bringe Tankerne frem i den klareste, den skjønneste, den sandeste Form – ligegyldig ved alt Andet!«* Denne og fire yderligere optegnelser fra jan. 1848 vidner om hans intense arbejde med CT, især med anden afdeling, »Stemninger i Lidelsers Strid«. I NB4:11 med overskriften »Omvendt Dialektik« refererer han således til temaet for anden afdelings sjette tale,* og i NB4:19 afskriver han tre temaer til anden afdeling, der ikke blev brugt. Optegnelsen lyder:
NB.
Til »Stemninger i Lidelsers Strid« blev kun 7 Themata benyttede, her blev tre lagte til Siden.
No 1. Det Glædelige i: at formaaer i Anfægtelsen den Troende ikke at holde Ankeret, saa formaaer Ankeret at holde den Troende.
cfr Journalen NB2 p. 73.*
No 2. Det glædelige Sammenhæng i: at Trængselen giver Standhaftighed, Standhaftigheden Forfarenhed, Forfarenheden Haab.
cfr Journalen NB2 p. 238.*
No 3. Det Glædelige i: at det er for Glæde man ikke tør tro det Saligste.*
cfr Journalen NB2 p. 190 og 191*
Saaledes Act: 12, 14. Den Pige, 👤Rhode, der skulde lukke 👤Peder op: da hun kjendte 👤Petri Røst »aabnede hun af Glæde ikke Døren« – af Glæde lod hun ham staae udenfor.*
✂ Af de fire afdelinger i CT er kun den sidste, »Taler ved Altergang om Fredagen«, i sin endelige form forsynet med et forord.* I NB4:22 udkaster SK ideen til et forord, der kunne have indledt anden afdeling, »Stemninger i Lidelsers Strid«. Det skulle have været »af følgende Art. Hiint tappreste Folk i Oldtiden (Lacedemonierne) forberedte sig til Kamp ved Musik: saaledes ere disse Stemninger den seierrige Glædes, der stemmer til Striden, og langt fra at forstemme En i Striden, netop vil gjøre En velstemt.«* Den følgende optegnelse, NB4:23, er en refleksion over anbringelsen af synden og dens fordærvelse i talerne i anden afdeling, samt hvorledes disse taler adskiller sig kategorielt fra talerne i tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, »Lidelsernes Evangelium«.*
✂ To optegnelser fra henholdsvis slutningen af jan. og første halvdel af feb. 1848 antyder, at fokus for SKs arbejde med og overvejelser omkring CT nu er netop tredje afdeling, »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse«. Her strejfes den fejlagtige forestilling, der ser en fristelse af Gud i det at opgive de jordiske goder (NB4:30),* og den gængse reaktion på et menneske, der frivilligt udsætter sig for fare: at det er hans egen skyld (NB4:45).* Dette genfindes i tredje afdeling, SKS 10, 189,17-31 og 193,27-30.
✂ I yderligere en række optegnelser fra feb. og marts 1848 beskæftiger SK sig udførligt med tredje afdeling. I NB4:66 nævner han »mine sidste Taler«,* hvis tema, at såre bagfra, han mener kan gælde som grundmotiv for hele hans forfatterarbejde. I NB4:76 udkastes ideen til en ny bog, der skal hedde »Tanker, der helbrede i Grunden, christelig Lægedom«. SK opdeler i første omgang bogen i tre dele, hvoraf den første skal udgøres af netop »Tanker som saare bagfra« og de to andre af »Sygdommen til Døden« og »Helbredelsen i Grunden«.* Men på et tidspunkt har han slettet »Tanker som saare bagfra« fra dette udkast til bogens disposition. Den følgende optegnelse, NB4:77, indledes med ordene: »Nær havde jeg gaaet hen og forstyrret hele Anlægget i 'christelige Taler' og hele deres oprindelige Bestemmelse ved i dem at optage 'Tanker, som saare bagfra til Opbyggelse', fordi jeg just havde disse Taler liggende færdige.«* Optegnelsen fortsætter med at konstatere, at CT er mild i modsætning til den stærke polemik i Kjerlighedens Gjerninger. * At CT imidlertid ifølge SK ville blive alt for mild uden »Tanker som saare bagfra« konstateres i den følgende lange optegnelse, NB4:78, der indledes således:
Nei, Nei, Nei, nei snarere: nær havde jeg ikke paaskjønnet hvorledes Styrelsen havde i den 3die Afdeling føiet det til som jeg behøvede. Men Sagen er, jeg vilde være lidt klog, selv arrangere Noget.
Som det saa ofte er hændt, saaledes ogsaa her. Den 3die Afdeling som er skrevet sidst havde jeg vel ikke tænkt mig skulde høre med i christelige Taler. Men see just den hører med. Det havde jeg ikke tænkt paa, men Styrelsen føiede det saaledes, at ganske rigtigt den lille Bog var færdig just som jeg skulde til at udgive christelige Taler.
Uden 3die Afdeling er christelige Taler meget for milde, usande i Forhold til min Charakteer, de ere milde nok endda. Og hvor i al Verden skulde jeg faae en lykkeligere Sammenstilling end den uhyre impetus i 3die Afdeling – og saa den skjulteste Inderlighed i 4de, just fordi det er Altergang om Fredagen.
Bogen bliver hell. ikke for stor tvertimod uden denne 3die Afdeling havde jeg jo endog maattet lade den trykke med større Typer end ellers for dog at naae et vist Arke-Antal.
Uden 3die Afdeling er ogsaa christelige Taler for meget Repetition.*
✂ Det er sandsynligvis i forbindelse med denne beslutning om alligevel at lade tredje afdeling indgå i CT, * at SK går tilbage til optegnelsen NB4:76 og sletter »Tanker som saare bagfra« fra sin oversigt til den påtænkte nye bog. Det er desuden sandsynligt, at disse optegnelser er skrevet omkring den 6. marts 1848. Året efter skriver SK nemlig i sin journal, NB10:38, med henvisning til den 6. marts 48, at »paa den Dag besluttede jeg, at udgive christelige Taler«.*
✂ I NB4:80 afskriver SK en passage, der er slettet i renskriften til sjette tale af tredje afdeling, ms. 6.4 bl. [70]. Den lyder:
Af Tanker som saare bagfra til Opbyggelse
Tale VI
... Som naar et Barn, der skal have Prygl, Læreren uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien, saa han ikke mærker Slagene: saaledes er, ak, ja selv en Straffeprædikant – af gode Grunde Menigheden behjælpelig i at underskyde en anden Skikkelse, der nu bliver afstraffet – til Menighedens Opbyggelse, Con[ten]tement og Fornøielse. Af gode Grunde; thi i hiint Tilfælde med Barnet er der ingen Fare forbunden med at være Læreren, der skal slaae; men i Sandhed at være en Straffeprædikant, ja her slaaer Begrebet om, det betyder ikke saa meget at slaae Andre som selv at blive slaaet. Jo flere Prygl Straffeprædikanten faaer, jo bedre er han. Derfor tør en saakaldet Straffeprædikant ikke slaae virkelig, fordi han meget godt veed og kun altfor godt forstaaer, at det ikke er Børn han har for sig, at de Andre, dem han skal slaae, Øieblikket ell. de ved at tjene Øieblikkets Lidenskaber Ærede og Anseete og Prisede med samt deres Tusinder ere langt langt de Stærkeste, der slaae virkeligen igjen, slaaer ham maaskee ihjel; thi at være den store Straffeprædikant er at blive slaaet. Derfor indskrænker Straffeprædikanten sig til – at slaae i Prædikestolen. Paa den Maade opnaaer han sin latterlige Hensigt, at blive den latterligste af alle Vanskabninger: en Straffeprædikant, som er æret og anseet, hilset med Acclamation!*
✂ I NB4:92, 111 og 113 kommenterer SK desuden anlægget og indholdet af netop sjette tale i tredje afdeling,* mens han i NB4:102 konstaterer en overensstemmelse mellem samme afdelings anden tale og 👤Johann Taulers Nachfolgung des armen Lebens Christi, 📌Frankfurt am Main 1821, ktl. 282.* I NB4:104 omtaler SK endvidere første tale i første afdeling og berører i NB4:105 atter kontrasten mellem tredje og fjerde afdeling.*
✂ NB4:117 er et indlagt løst ark mærket »139« og placeret i journalen NB4 ved side 139. Det drejer sig om en kasseret side renskrift til en oprindeligt påtænkt »Udgang« på første afdeling, »Hedningenes Bekymringer«. Dette ark er en let bearbejdet version af en tidligere kasseret renskrift, ms. 1.5.5,* som SK har villet bevare ved at indlægge det i journalen.*
✂ De følgende to optegnelser, NB4:118 og 119, er begge dateret den 27. marts 1848. På ny tager SK det berettigede i udgivelsen af CT op til overvejelse, nu på baggrund af de politiske begivenheder i landet.* I NB4:118 hedder det indledningvis:
Jeg har igjen et Øieblik bekymret optaget mit Ansvar ved nu at lade de christelige Taler, især 3die Afdeling udgaae. Hvad der er skrevet under ganske andre Forhold, at lade det læse under disse, er ligefrem farefuldt for mig. Men jeg kan det ikke anderledes. Det er Styrelsen, der har lagt det saaledes til Rette for mig. Jeg har ikke styrtet mig i nogen Fare. Mit Manuscript har været indleveret længe førend dette Sidste skete, som vistnok har forandret Mskene en Deel. At det er sandt hvert Ord i mine Taler, Intet er vissere; jeg har Intet at forandre. Altsaa af Frygt for personlig Fare skulde jeg nu tage det tilbage? Nei, det tør jeg ikke. Hvad jeg er, er jeg ene og alene ved at troe og lyde Gud.*
✂ I NB4:119 understreger SK igen, at »Styrelsen har hjulpet mig ved at jeg iforveien har indleveret Manuscriptet«, og også her afviser han »at træde tilbage«* af hensyn til sin personlige sikkerhed. Frygten for konsekvenserne ved udgivelsen af CT melder sig igen i NB4:131, hvor han tilmed overvejer muligheden af at ende som »det mishandlede Offer«.*
✂ Til de mange overvejelser og bekymringer for og imod udgivelsen af CT føjer SK i en optegnelse fra begyndelsen af maj 1848, NB4:158,* yderligere et par faktorer, der kaster lys over betingelserne for korrekturlæsningen. Optegnelsen begynder:
Men jeg trænger til legemlig Recreation og Hvile. Correctur-Læsningen af den sidste Bog i en saadan Tid, Anfægtelsen m: H. t: Udgivelsen, det pecuniaire Spørgsmaal i Tidens Vanskelighed, 7 Aars fortsatte Arbeiden, at jeg skal flytte, at man nu endog tager min Anders fra mig, og jeg staaer ganske [ene] – dog bestandigt (Gud være lovet! det Eneste, der hjælper mig!) arbeidende og producerende (thi selv i disse Dage har jeg skrevet paa den ny Bog om Sygdommen til Døden): alt Dette har anstrenget mig lidt. Nu havde jeg tillige regnet paa iaar at skulle reise endog meget – og saa er der intet Sted at reise hen.*
✂ I nogle senere optegnelser rekapitulerer SK dette krævende sammenfald af omstændigheder, således i NB7:114 fra slutningen af nov. 1848,* der bekræfter, at SK »sad midt i Correcturen, da hele Forvirringen udbrød«.* I NB9:79 fra den 9. feb. 1849 og NB10:60, der formentlig er skrevet i marts 1849,* bemærker SK endvidere, at han aldrig har været tættere på at indstille forfattervirksomheden end ved udgivelsen af CT. *
✂ Ud over udkastene til og refleksionerne over CT er der en halv snes optegnelser i SKs journaler, der for nogles vedkommende falder uden for den egentlige tilblivelsesperiode, men som indholdsmæssigt ligner og i visse tilfælde formentlig direkte har udgjort forlæg for partier i bogen.
✂ I NB:124, fra første halvdel af feb. 1847, modstilles de mennesker, præsten søger underretning om og selskab med, når han står for at skulle flytte på landet, med det selskab, der venter i evigheden. Dette genfindes i omskrevet form i tredje afdelings sjette tale (SKS 10, 232,8-10).* NB:145, der formentlig er fra sidst i feb. 1847, og dele af den lange margentilføjelse NB:145.a er brugt forskellige steder i anden afdelings første tale, således i talens tema, »man lider kun een Gang, men seirer evigt« (SKS 10, 107,2-3), og i forbindelse med dette temas nærmere udførelse (SKS 10, 109,28-32).* Betragtningen over alteret i 📌Vor Frelser Kirke optræder desuden hen imod samme tales slutning (SKS 10, 114,28-115,18).* NB:176, fra marts eller april 1847, er en refleksion over bespisningsunderet i ►Joh 6,1-15, der genbruges i slutningen af fjerde afdelings sjette tale (SKS 10, 316,20-30).*
✂ Også en håndfuld optegnelser fra journalen NB2 kan identificeres i mere eller mindre omarbejdet skikkelse i CT. I NB2:98, nedskrevet sidst i juli eller begyndelsen af aug. 1847, refererer SK fortællingen om eneboeren, der arver en rig mand, men selv mener sig afdød længe før denne. Fortællingen, som SK har læst hos 👤Abraham a St. Clara, har fundet vej til første afdelings første tale (SKS 10, 29,6-13).* Et par optegnelser i umiddelbar forlængelse heraf er ligeledes blevet brugt. NB2:101 er en udlægning af evangeliet om den utro husfoged fra ►Luk 16,1-9, som SK benytter i første afdelings anden tale (SKS 10, 40,32-41,27).* Margentilføjelsen hertil, NB2:101.a, omhandler 'det uretfærdige mammon' fra samme tekststed og bruges i anden afdelings tredje tale (SKS 10, 126,31-127,12).*
✂ I NB2:102 konstaterer SK, at apostelordene fra ►Matt 19,28 ypperligt lader sig prædike over til opvækkelse, hvilket bringes til udfoldelse i tredje afdelings anden tale (SKS 10, 187,2-3).* NB2:227 fra okt. 1847 er en affærdigelse af den middelalderlige overtro på at bære Kristi sår på sit legeme som tegn på den sande tro, hvilket kort berøres i fjerde afdelings fjerde tale (SKS 10, 298,13-17).* NB2:236, ligeledes fra okt., er en refleksion over ordene fra ►Matt 6,24, »Ingen kan tjene to Herrer«. Dette er temaet for første afdelings syvende tale (SKS 10, 89,4), men optegnelsens indhold genfindes desuden næsten ordret i en passage i samme tale (SKS 10, 91,2-6).* Endelig indgår NB4:25 med overskriften »Af en mulig Fredags-Prædiken...« så godt som uforandret i fjerde afdelings fjerde tale (SKS 10, 296,7-15).* Optegnelsen, som tager sit udgangspunkt i 👤Jesu ord ved nadverens instiftelse (►1 Kor 11,23-25), er fra så sent som jan. 1848 og er formentlig meget kort tid efter indføringen i journalen blevet indarbejdet i CT.
✂ I SKs eget eksemplar af Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830, ktl. 381,* har han desuden på s. 264 med blyant understreget de med kursiv fremhævede ord, som er fra ►Joh 18,2 og indgår i »Vor Herre Jesu Christi Lidelses Historie« (s. 263-288): »Men og 👤Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi 👤Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple«. På foden af siden har han skrevet: »Saaledes altid: Forræderen veed ogsaa Stedet, ellers kunde han jo ikke forraade; han er i Viden en Discipel – og saa Forræderen« (se illustration 7)
7. SKs eksemplar af Forordnet Alter-Bog for Danmark, Kbh. 1830, ktl. 381, s. 264
✂ Sammenfattende kan det siges, at SK allerede i juni 1847 udkaster ideen til anden afdeling af CT og desuden må have haft den tale, han holder i 📌Vor Frue Kirke den 18. juni og som senere indgår i fjerde afdeling som anden tale, liggende færdig på dette tidspunkt. Arbejdet med CT synes imidlertid først for alvor at være taget op igen fra anden halvdel af sept. (jf. NB2:181). Dette kan forklares af, at SK i juli-aug. har travlt med at færdiggøre Kjerlighedens Gjerninger, som han desuden har læst korrektur på i aug.-sept.* I okt.-nov. bærer flere optegnelser i journalerne vidnesbyrd om arbejdet med anden og fjerde afdeling, ligesom første afdeling har været under udarbejdelse i slutningen af nov. (jf. NB3:29). Arbejdet med CT har ikke sat sig spor i journalen i dec. 1847, men i begyndelsen af jan. 1848 nævner SK sin store arbejdsbyrde (jf. NB4:8), hvilket først og fremmest må dreje sig om arbejdet med CT. * I perioden jan.-marts 1848 er journalen NB4 stærkt præget af overvejelser, kommentarer, dispositioner og afskrevne udkast knyttet til CT.
✂ At dømme efter kronologien, som den fremgår af SKs journaler, af de spredte udkast til CT, har han fået ideen til anden afdeling i juni 1847, mens ideerne til fjerde afdeling er fra aug.-sept. 1847 og formentlig er foranlediget af eller opstået i forbindelse med talen holdt den 27. aug. i 📌Vor Frue Kirke. Ideen til første afdeling kan ikke tidsfæstes ud fra journalerne, men den kan senest være fra nov. 1847. Endelig udkastes dispositionen til tredje afdeling ved årsskiftet 1847/48. Rækkefølgen af de enkelte afdelingers færdiggørelse er vanskeligere at udrede i detaljer, bortset fra tredje afdeling, der ifølge NB4:78 er skrevet sidst. Dog fremgår det, at renskriften af første afdeling er langt i nov. 1847 (jf. NB3:29), og at anden afdeling underkastes nogle overbliksprægede overvejelser i slutningen af jan. 1848 (jf. NB4:22-23). Fjerde afdeling er formentlig ligeledes færdig i renskrift i slutningen af januar, om end renskriften er i gang allerede i slutningen af okt. 1847 (jf. NB2:256), ligesom udkastene til forordet, mss. 4.7.3 og 4.7.5, er dateret »Oct. 47«. Første og navnlig anden og fjerde afdeling nævnes og kommenteres da også hovedsagelig til og med jan. 1848, mens tredje afdeling og de mange overvejelser om det berettigede i at optage den i CT dominerer optegnelserne fra feb. og marts. Manuskriptet er blevet leveret til trykning den 6. marts, og SK har, under medvirken af 👤Israel Levin, læst korrektur på CT i marts og april måned. Korrekturlæsningen er foregået under stærkt indtryk af de skelsættende indenrigspolitiske begivenheder,* og SK har i førstekorrekturen dateret sit forord til fjerde afdeling »Febr. 1848« (ms. 7), sandsynligvis for at gøre forordet samtidigt med afslutningen af hele renskriften og muligvis for at distancere sit skrift fra de turbulente martsdage.
Manuskriptmaterialet
✂ Manuskriptmaterialet til CT fremstår som helhed homogent og uden præg af indgribende redigering.* SKs sædvanlige praksis med at markere bestemte tekstafsnit i marginen af sin kladde og henvise dem til andetsteds i manuskriptet er dog også benyttet her, ligesom der findes tilfælde af hans gængse fremgangsmåde med at henlægge kasseret renskrift og derefter benytte den som kladde for en ny renskrift. I det følgende skal der gives eksempler på begge disse fænomener samt på hans redaktionelle bemærkninger og typografiske anvisninger.
✂ Et antal løse blade af kladden til dele af første afdeling, »Hedningenes Bekymringer«, udgør kasseret renskrift. Ms. 1.5.2 er to blade taget ud af renskriften, ms. 6.2 s. 15-[18], der svarer til den endelige tekst SKS 10, 26,25-29,6. Allerede i den oprindelige kladde, ms. 1.1 bl. [10v]-[12v], har SK adskillige tilføjelser til dette afsnit, og da han efter den første renskrivning har haft yderligere at tilføje, har han valgt at lægge de to blade til side og skrive afsnittet rent på ny. Noget lidt andet gør sig gældende for ms. 1.5.3, som er kasseret renskrift af slutningen af første afdelings første tale, SKS 10, 31,26-34,10. Afsnittet mangler helt i den oprindelige kladde bortset fra et kort udkast i marginen, ms. 1.1 bl. [15r], hvor hedningens ugudelige tungsind sammenlignes med fuglens sorgløshed og den kristnes tro (SKS 10, 33,24-34,10). Uden forlæg har SK altså improviseret første tales afslutning ved den første renskrivning, men har alligevel ved gennemlæsning måttet tilføje så meget, at han har set sig nødsaget til at henlægge det pågældende ark (tilføjelserne står alle i marginen på bl. [2r], ms. 1.5.3). Endelig fører SKs bearbejdning af afsnittet i første afdelings anden tale, der udlægger lignelsen om den utro husfoged (SKS 10, 41,7-43,20), til kassering af siderne 35-39, ms. 1.5.4. Ud over et stort antal tilføjelser og blyantoverstregninger bemærker SK ud for afsnittet SKS 10, 43,6-13, at det »Maa endnu længere tilbage«. Hvad 'tilbage' her skal betyde, bliver man usikker på, for i den endelige renskrift flyttes dette afsnit frem, så det i stedet for, som i ms. 1.5.4, at gå forud for nu følger efter afsnittet SKS 10, 42,24-43,5.
✂ Anden afdelings titel er i kladden, ms. 2.1 bl. [1r], rettet af to omgange. Først har SK skrevet »Stemninger i Striden«, hvilket han retter til »Stemninger i Lidelsens Strid« for endelig at ændre det til »Stemninger i Lidelsers Strid«. At titlen også i renskriften, ms. 6.3 bl. [2r], på et tidspunkt har været »Stemninger i Lidelsens Strid« åbner for muligheden af, at SK har skrevet en del af renskriften, før han har færdiggjort kladden. Dette kan dog ikke fastslås med sikkerhed.
✂ I kladden til anden afdeling, ms. 1.1 bl. [11r], anfører SK desuden med en indvist redigeringsbemærkning, at der på det pågældende sted skal være en »Ny Udgang«, dvs. alinea. Det redaktionelle »Ny Udgang« optræder yderligere nogle gange i kladden til anden afdeling, således to steder i tredje tale, ms. 2.2 bl. [17v] og [18r] (se illustration 8)
8. Ms. 2.2, bl. [17v]-[18r]. Kladde til tredje tale i »Anden Afdeling«
✂ Tredje afdelings titel har, som tilfældet var med anden afdeling, ligeledes voldt SK problemer. Nærmere bestemt drejer det sig om afdelingens undertitel og dens angivelse af talernes kategori eller genre. I kladden, ms. 3.1 bl. [1r], skriver SK både »christelige Taler« og »christelige Udviklinger«, inden han bestemmer sig for »christelige Angreb«. I renskriften, ms. 6.4 bl. [2r], bestemmer han sig endeligt for »christelige Foredrag« efter at have skrevet og igen overstreget først »christelige Taler«, så »christelige Udviklinger«, derpå »christelige Angreb, i Taler« og endnu en gang »christelige Taler« (se illustration 9).
✂
I kladden til slutningen af tredje afdelings tredje tale, ms. 3.2, foretager SK en omrokering af indrammet tekst med krydshenvisningen: »NB Benyttes til Slutning paa Talen« på bl. [22r] og »NB. cfr. 3die Blad herfra« på bl. [24v]. Omrokeringen svarer i den endelige tekst til passagen SKS 10, 210,3-16, der i kladden findes umiddelbart før afsnittet »Alle Ting maae tjene os til Gode – naar vi elske Gud« (SKS 10, 208,28). I tredje afdelings kladdemateriale findes redigeringsbemærkningen »Ny Udgang« ligeledes et par steder, i slutningen af anden tale, ms. 3.2 bl. [6r] (SKS 10, 197,31), og i begyndelsen af syvende tale, ms. 3.4 bl. 
9. Ms. 3.1, bl. [1r]. Kladden til titelbladet til »Tredie Afdeling«
[18r] (SKS 10, 243,9).
✂
Et mere uensartet manuskriptmateriale findes til fjerde afdeling.* Dette skyldes dels SKs mange udkast og kladder til afdelingens forord (mss. 4.7.1-4.7.6), dels den tidligere nævnte særlige omstændighed, at anden og tredje tale er uafhængigt udarbejdede prædikener afholdt i 📌Vor Frue Kirke i juni og aug. 1847. Således er renskriften af anden tale, ms. 6.7, formentlig af praktiske grunde og med højtlæsning for øje, udarbejdet på seks små blade og i denne skikkelse senere placeret direkte i renskriftmaterialet (se illustration 10) 
10. Ms. 6.7. Renskriften af anden tale i »Fjerde Afdeling«
. Renskriften til tredje tale (ms. 6.5, bl. [14r]-[23v]) er skrevet i et hæfte i kvarto sammen med den øvrige renskrift af fjerde afdeling, men kunne på samme måde tænkes oprindeligt at være udarbejdet i et mere håndterligt format. Endvidere er kladderne til første, anden og tredje tale, mss. 4.1-4.4, alle udarbejdet på den type papir, SK normalt benytter til renskrift. Af disse synes mss. 4.1, 4.2 og 4.4 at være henlagt renskrift, mens mss. 4.3 bærer mere præg af at være påbegyndt som kladde.
✂ I to af kladdeudkastene til forordet til fjerde afdeling planlægger SK en dedikation til biskop 👤Mynster. I ms. 4.7.1 hedder det: »Bogen skal dediceres Biskop 👤Mynster« og i ms. 4.7.3: »Hans Excellence / Høiærværdige Hr Biskop Dr 👤Mynster / St af D og DM m: m: / helliges / dette lille Skrift / i dyb Ærefrygt.« Denne dedikation opgiver SK som tidligere nævnt (jf. NB3:36), men ordlyden fra ms. 4.7.3 genfindes i det gaveeksemplar af CT, han senere forærede biskop Mynster (se illustration 11). Af omtalen af fjerde afdeling som henholdsvis en bog og et lille skrift ses det i øvrigt, at SK på et tidspunkt ikke har udelukket en separat udgivelse. Dette understøttes dels af den separate paginering af de fire afdelinger, en praksis SK første gang benyttede sig af i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, * dels af bogens særegne arkfordeling.* Begge forhold indikerer, at der langt hen i forløbet er blevet holdt en dør åben for muligheden af fire separat udgivne bøger.
✂ Størstedelen af den øvrige kladdetekst til forordet viser SK andetsteds hen, i ms. 4.7.2 (et omslag til mss. 4.7.3-4.7.7) med ordene: »brugt til Noten No 3 i tre Noter«, og mere udførligt i ms. 4.7.5 med bemærkningen: »NB Dette er det som bruges / i Bilaget No 3 til Synspunktet for / min Forfatter-Virksomhed«.* Endvidere er ms. 4.2 som nævnt kasseret og henlagt renskrift, hvilket fremgår af, at manuskriptsidens indledende tekst svarer til renskriftens, ms. 6.5 bl. [4r], men også af det kuriosum, at bladet er pagineret med et ufuldendt 3-tal, som svarer til renskriftens paginering.
✂ Endelig skal SKs bemærkninger til sætteren kort berøres. Ud over anvisninger om at sætte forordet til fjerde afdeling og programmet til tredje afdeling med mindst mulig petit, således på bl. [1r] i mss. 4.7.3 og 4.7.4, på bl. [2v] i ms. 6.4 og bl. [2r] i ms. 6.6, angives i renskriften til fjerde afdeling, ms. 6.5 bl. [2r], at »denne Afdeling [først skrevet: Bog] sættes med saadan Skrift som 2 opbyggelige Taler 1844« – en plan, der imidlertid ikke kom til udførelse. Nederst på samme blad er der en bemærkning »For Faktoren« om at anbringe et blankt blad mellem hver af afdelingens taler (se illustration 12). I ms. 1.1, bl. [2r] og [8v], og i ms. 6.2, bl. [3r], [7v], [14r], [23r], [42r], [50r] og [59v], anfører SK desuden, at evangelieteksten forrest og de sammentrukne bibelcitater herfra under titlen på hver enkelt tale i første afdeling skal trykkes som i alterbogen (se illustration 13). Disse anvisninger blev i hovedsagen fulgt.
✂ En særstilling i manuskriptmaterialet indtager den løse lap ms. 5, der oprindelig har ligget i SKs bibelfutteral.* Det drejer sig om et udkast til et forord med ordlyden (se illustration 14):
christelige Taler
cfr. Journalen NB3 p. 30
Forord.
Hiin Enkelte vil jeg ligefrem bede ikke at tabe Taalmodigheden – jeg har ikke gjort det før – jeg indseer meget vel selv, hvor vanskeligt det maa være for en Medlevende at holde ud med mig, at han ikke bliver træt, da jeg hverken under ham ell. mig Hvile, hvor vanskeligt at faae det rette Indtryk. Dette indseer jeg fuldt vel selv, just fordi jeg bedre maaskee end Nogen forstaaer, at først naar jeg engang er død og borte vil mine Skrifters Tid egl. være kommen, hvor de som mit Liv ville vise sig (som Maleren siger) og tage sig ud, fordi det, saa længe jeg lever hører med til min Opgave næsten med to Trediedele af min Kraft til at forvirre, at modarbeide mig selv, og svække Indtrykket – hvilket netop gjør mig vanskelig for den Samtidige
✂ Henvisningen øverst, »cfr. Journalen NB3 p. 30«, dvs. NB3:28, og påskriften »christelige Taler« forbinder dette forord med CT, men det er mere uklart, hvor i bogen, der knyttes an, da både første, anden og fjerde afdeling bærer undertitlen »christelige Taler«. Endelig kunne det dreje sig om et påtænkt forord til hele CT.
✂ NB3:28 er et længere tekststykke, der på nær de indledende linjer ikke har megen lighed med formuleringen i ms. 5. Optegnelsens overskrift »Af et Forord« synes at indikere, at der er tale om et stykke taget fra et ikke længere bevaret forord og indskrevet i journalen for at bevare det; men der kan også være tale om en idé til et forord udkastet direkte i journalen.* I det følgende opereres der med den første mulighed, da forbindelsen til ms. 5 ellers bliver den, at NB3:28 har fungeret som forlæg for ms. 5, hvilket virker usandsynligt. Optegnelsen er fra slutningen af nov. 1847, og da den efterfølgende optegnelse, NB3:29, er en afskrift af en slettet passage i renskriften til første afdeling, kunne man formode, at der var tale om et forord tiltænkt denne afdeling. I renskriften til første afdeling, ms. 6.1 bl. [4r], er der endvidere slettet en dedikation med ordlyden: »'Hiin Enkelte' / helliges / dette lille Skrift.« Dedikationen og forordet, der begge henvender sig til »Hiin Enkelte«, kunne dermed tænkes at være opgivet samtidig.
✂ Der foreligger imidlertid også den mulighed, at ms. 5 indgår i et forsøg på at formulere et forord til hele CT. Var det et udkast alene til et forord til en separat afdeling, havde manuskriptets påskrift forventeligt været den enkelte afdelings titel (fx »Hedningenes Bekymringer«, jf. NB3:29) og ikke som nu: »christelige Taler«. Forordet er da formuleret på et tidspunkt, hvor CT kun har bestået af tre afdelinger, eftersom NB3:28 er fra slutningen af nov., og SK først får ideen til tredje afdeling omkring årsskiftet 1847/48. At CT længe kun var tiltænkt tre afdelinger fremgår til overmål af SKs mange overvejelser for og imod optagelsen af tredje afdeling.
✂ Ms. 5 kan i øvrigt tænkes at være et udkast til et forord, der ikke har været tiltænkt noget specifikt skrift, men blot abstrakt er blevet formuleret og derefter henlagt. For dette taler, at det har ligget i bibelfutteralet, der rummede materiale »ældre end 1848«, hvor en del andre af denne type forord forefandtes. Det er blevet taget frem herfra og elaboreret til et forord, der enten har været identisk med eller har overlappet ordlyden af NB3:28. Da ideen om et forord opgives, hvad enten det nu har været til første afdeling eller til hele CT, indskrives det i journalen NB3, og ms. 5 påføres henvisningen til »christelige taler« og til NB3:28 og henlægges atter i bibelfutteralet.
✂ At ms. 5 skulle have forbindelse med de to andre afdelinger, der også bærer undertitlen »christelige Taler«, synes udelukket af, at det forord, som tiltænkes anden afdeling (NB4:22) og forordet til fjerde afdeling samt udkastene til dette, mss. 4.7.1-4.7.6, er af en ganske anden karakter.
Korrektureksemplaret
✂ Der er til CT bevaret en næsten komplet førstekorrektur (ms. 7). At der er tale om en førstekorrektur, kan strengt taget ikke bevises, men korrekturens omfang* og antallet af korrektioner synes at udelukke, at det skulle dreje sig om materiale fra en senere korrekturfase.
✂ I forbindelse med korrekturlæsningen af Enten – Eller og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift hjalp henholdsvis 👤J.F. Giødwad og 👤Israel Levin til med korrekturlæsningen.* Af korrekturen til CT fremgår det, at den er ført i to forskellige hænder, og ud over SKs håndskrift lader sig atter 👤Israel Levins identificere. 👤Levins indgreb er foretaget med en noget tykkere streg end SKs, og der er en lille overvægt i antallet af 👤Levins markeringer i de to første afdelinger, mens det forholder sig omvendt i de to sidste.
✂ Som det så ofte er tilfældet, fortsætter arbejdet med en tekst efter SKs indlevering af trykmanuskriptet til 👤Bianco Luno, og korrekturen til CT bærer da også præg af en ganske omfattende redaktion. Korrektionerne spænder over rettelser
11. Ms. 4.7.3, bl. [1r], og gaveeksemplaret til biskop Mynster med den næsten ordrette gentagelse af dedikationen fra ms. 4.7.3
✂
Man kan notere sig, at 👤Israel Levin står for størstedelen af interpunktionsrettelserne, og at SK i langt de fleste tilfælde tager sig af layoutet med angivelse af manglende eller fejlagtigt placerede blanke linjer, skillelinjer og titler ved arksignaturer. Både 👤Levin og SK markerer ændringer af små og store bogstaver, angiver sætteranvisninger og påpeger typografiske forhold som fx manglende eller fejlagtig spatiering (i SKS gengivet med kursiv). Langt de fleste teksttilføjelser, omformuleringer og sletninger af ord, sætninger eller hele passager er foretaget af SK. Dog er nogle tilføjelser indført af 👤Levin, således ordene i første afdeling: »kan (...) Christne« (SKS 10, 33,30-34) og: », hvad (...) selv.« (SKS 10, 51,29-30); i tredje afdeling: »blive (...) lettere at« (SKS 10, 226,7-8), og: »have (...) Mange« (SKS 10, 244,8) samt: »ikke (...) Du« (SKS 10, 245,23-24). I fjerde afdeling er ordene: »ogsaa (...) Fyldest« (SKS 10, 274,7) ligeledes tilføjet med 👤Levins hånd. Disse rettelser er foretaget med renskriften og udgør dermed tekst, der er blevet overset under sætningen. Der er imidlertid også eksempler på, at rettelser, der afviger fra renskriften, er indført af 👤Levin. Ordene: »thi den Christne beder om det daglige Brød« (SKS 10, 26,27) er i renskriften spatieret, men i korrekturen har 👤Levin bedt om, at spatieringen bortfalder med undtagelse af ordet 'beder'. Et lignende tilfælde findes i tredje afdelings anden tale, hvor 👤Levin gør opmærksom på, at spatieringen af passagen »Han (...) til:« skal bortfalde, mens det efterfølgende: »han forlod det Visse og valgte det Uvisse« beholder sin spatiering (SKS 10, 192,24-28). Ud for dette afsnit har SK med blyant skrevet et »NB«, der med blæk er streget over, angiveligt af 👤Levin, da han skriver sætteranvisningen.* I første afdelings første tale har 👤Levin endvidere ændret formuleringen: »Han troer, at et Menneske deri er forskjellig fra Fuglen, at han kan leve af ligesaa lidet, men at han ikke kan leve 'af Brød alene'« til: »Han troer, at et Menneske ikke deri er forskjellig fra Fuglen, at han ikke kan leve af ligesaa lidet, men deri at han ikke kan leve 'af Brød alene'« (SKS 10, 27,30-32). At der i disse tilfælde er tale om korrektioner foretaget efter SKs diktat, kan der næppe herske tvivl om. 
12. Ms. 6.5, bl. [2r]. Renskrift af titelbladet til »Fjerde Afdeling«
✂ Korrektionerne fra SKs egen hånd er til tider udbedringer af sætterens fejllæsninger i forhold til renskriften. Således retter han i indholdsfortegnelsen til første afdeling ordet »Selvpligtens« til »Selvplagelsens« og »Tøilesløshedens« til »Trøsteløshedens« (SKS 10, 17,8-9). I den indledende »Bøn« retter han »Sandheden« til »Sundheden« (SKS 10, 19,6), og i samme afdelings fjerde tale rettes »den fromme Christne« til »den fornemme Christne« (SKS 10, 63,25).
✂ Men nok så ofte er de af SK foretagne korrekturindgreb ikke tilpasninger efter renskriften, men omformuleringer eller stilistiske justeringer af teksten. Formuleringen: »at han sluttende fra at Landet jo er christent til« rettes til: »at han fra at Landet jo er christent sluttede til« (SKS 10, 23,31-32), og ordene »Gud har ikke Noget mod,« (SKS 10, 41,5) er en tilføjelse i korrekturen. Et eksempel på et indgreb af mere semantisk karakter er SKs ændring af udtrykket »en Forsamling af feige, frygtagtige Mennesker« i slutningen af tredje afdelings sjette tale, hvor »feige« erstattes med »verdsligsindede« (SKS 10, 239,31).
✂ På opslaget s. 40/41 i anden afdeling (SKS 10, 136,29-138,22) har SK skrevet en længere passage nederst på s. 41 (se illustration 15). Tilføjelsen, som er indvist sidst i andet afsnit med en medfølgende bemærkning om, at den ikke skal spatieres, lyder: »Naar saa det Første er gjort, naar det er gjort indlysende at det, at et Menneske bliver svag, indefter betyder, at Gud bliver stærk i ham:« (jf. SKS 10, 138,3-5). Det er 👤Levin, der med en bemærkning i venstre margin henleder sætterens opmærksomhed på, at tilføjelsen er placeret nederst på siden, hvilket igen kunne tale for, at 👤Levin har gennemset (denne del af) korrekturen, efter at den har været gennem SKs hænder. Man bemærker derudover, at førstetrykkets komma efter »indlysende« ikke har sit forlæg i SKs korrekturrettelse, ligesom udråbstegnet efter »Omverden« ikke har fundet vej til førstetrykket. Dette forhold kan skyldes en senere korrekturrunde.
✂ SK sletter også tekst i korrekturen, som oftest for at smidiggøre tunge konstruktioner eller passager med redundans. Et eksempel er begyndelsen af tredje afdelings fjerde tale, hvor ordene », som Ordsproget siger, skulde flyve ham ind i Munden, at disse Beviser« fjernes efter det indledende »Han har ikke forlangt, at disse Beviser« (SKS 10, 211,7).
✂ Af mere banale indgreb kan nævnes rettelser af sætterens fejllæsninger, fx flere steder af præpositionsforbindelsen 'hos Gud' til det korrekte 'for Gud', ortografiske justeringer af typen 'beskæftigede' til 'beskjeftigede' og udskrivning af tal, fx af »70« til »halvfjerdsindstyve«. Desuden forekommer hyppige stilistiske indgreb i form af ændringer af interpunktion, sletning af et stort antal citationstegn, fx omkring ord som 'imorgen', 'Idag' og 'den næste Dag' i første afdelings sjette tale samt et betydeligt antal ændringer til stort begyndelsesbogstav i pronominer som 'hans' og 'ham' i det meste af fjerde afdeling, navnlig i tredje og femte tale.
13. Forordnet Alter-Bog for Danmark, Kbh. 1830, s. 148, og CT, første afdeling, s. 13
✂ Korrekturen vidner desuden – ligesom kladden og renskriften – om SKs interesse og opmærksomhed på ikke blot teksten, men også bogens opsætning og tilrettelæggelse. Indledningsvis har SK således tilføjet de manglende oplysninger om udgivelsessted, trykkeri og forlægger på første afdelings titelblad (SKS 10, 7,4-7) og samme sted bemærket til sætteren angående placeringen af titelbladets tekst: »NB. Staaer ikke midt paa Siden«. Sætteranvisninger af denne type forekommer endvidere på første blad til fjerde afdelings første tale, hvor talens nummer, »I.«, bedes flyttet op før skriftstedsangivelsen, »►Luc. XXII, 15« (SKS 10, 263,1-2). Ud over de allerede nævnte er der desuden typografiske anvisninger to steder i tredje afdeling (begge med 👤Levins hånd). Det drejer sig om tredje tale, hvor der ud for ordene »at alle Ting maae tjene os til Gode – 'naar' vi elske Gud« (jf. SKS 10, 200,21) er anført: »NB. Alle Thema sættes med feed Skrift, som alle de tidligere, see f.E. S. 10 her lige foran. Ordet 'naar' spatieres istedet.« På s. [83] er der ud for det indledende skriftsted (►1 Tim 3,16) til syvende tale i samme afdeling desuden skrevet: »NB. Dette Skriftsted sættes med Petit« (jf. SKS 10, 241,3-6). Endelig må det bemærkes, at SK først i korrekturen tilføjer dateringen af forordet til fjerde afdeling: »Febr. 1848.« (SKS 10, 261,7).
✂ Gennemgangen af førstekorrekturen tegner et billede af, hvordan den overordnede arbejdsdeling mellem SK og 👤Israel Levin synes at have været under korrekturlæsningen: 👤Levin har først og fremmest tjekket manuskriptet i detaljer mod renskriften, sandsynligvis efter, at SK har benyttet korrekturen til at fortsætte sit arbejde med teksten, herunder dens layout. SKs blyantmarkeringer kunne tyde på endnu en gennemgang af korrekturen fra hans side, og der har desuden efter alt at dømme været tale om en fælles gennemgang, hvor SK har dikteret rettelser til 👤Levin, evt. i forbindelse med en højtlæsning af teksten. Dette fremgår af 👤Levins korrekturrettelser uden forlæg i renskriften og af hans fremhævelser og præciseringer af SKs blyantskrevne typografiske anmærkninger.
4. Udgivelsesmåde
✂ CT udkom som honorarbog hos universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel, og det fremgår af hans protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &c: 1835-[1858], at »Honoraret for 'christel. Taler' er 10 Rbd per Ark«. * Da bogens omfang svarer til 22 ark, har SKs honorar altså beløbet sig til 220 rd., svarende til 16,75% af udsalgsprisen. Honorarets størrelse svarer omtrent til de 17,5%, der var honoraret for Kjerlighedens Gjerninger (1847) og til datidens satser for honorarer i øvrigt.*
✂ Oplaget, hvis størrelse ikke kendes, har antagelig været på 525 eksemplarer. 👤Reitzels udgifter til papir og trykning kendes heller ikke, men kan estimeres med udgangspunkt i Kjerlighedens Gjerninger. Den har et omfang på 27 ark og kostede 210 rd. i trykkeomkostninger,* hvad der svarer til ca. 7 rd. og 72 sk. pr. ark. Overføres disse tal til CT, har bogen kostet ca. 170 rd. at trykke.
✂ I journaloptegnelsen NB7:31, der er skrevet ca. et halvt år efter udgivelsen af CT, bemærker SK med tydelig ærgrelse den mur af tavshed, der mødte bogen ved udgivelsen. De fleste af hans tidligere skrifter var blevet omtalt. Han skriver:
Saaledes behandles jeg egl. i 📌Kiøbh. (...) denne Forfatter-Virksomhed ansees som et Slags Liebhaberie ad modum at fiske o: D:. De der selv kunne præstere Noget, misunde mig og tie – de Andre forstaae Intet. Ikke med eet eneste Ord i Form af Anmeldelse o: D: understøttes jeg. Smaa-Propheter plyndre mig i piankede Foredrag paa Conventer o. D:, men nævne mig, nei det gjøres ikke fornødent.*
✂
Det kan kun være CT, han har i tankerne, da de næste udgivelser er artikelserien »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« i Fædrelandet den 24.-27. juli 1848, som SK dårligt kan forvente anmeldt, og andenudgaven af Enten – Eller, der udgives 14. maj 1849. 
14. Ms. 5, bl. [1r]. Udkast til et forord
✂ Ud over de skønnede 525 eksemplarer til boghandler 👤Reitzel blev der også trykt et antal, som SK brugte til gaver.* Blandt dem, der modtog bogen var biskop 👤J.P. Mynster (se illustration 11).* Dedikationen heri lyder:
Til
Hans Excellence
Høiærværdige
Hr Biskop Dr. 👤Mynster
St af D og DM: m: m:
i
dyb Ærefrygt
fra
Forfatteren.
✂ Med et oplag på 525 eksemplarer har et fuldt salg af CT med en stykpris på 2 rd. og 48 sk. repræsenteret en bruttoindtægt for 👤Reitzel på 1312 rd. og 48 sk. Herfra skal trækkes SKs honorar på 220 rd. plus omkostningerne til trykning anslået til 170 rd., i alt 390 rd. Det efterlader 👤Reitzel med en nettofortjeneste på ca. 920 rd. Herfra skal dog trækkes evt. udgifter til fx annoncering i dagspressen. Salget af CT er gået meget trægt; i en forlagsreklame i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (1859) fremgår det, at førstetrykket stadig kan erhverves for 2 rd. 48 sk. Først i 1862 udkom ved 👤P.C. Kierkegaard en andenudgave af CT.
✂ Der blev ikke foranstaltet nogen oversættelse af CT i SKs levetid.
Håndeksemplaret
✂ SKs håndeksemplar af CT (sigleret A) indeholder et betydeligt antal varianter og dertil flere udhævelser i form af understregninger og markerin-ger i margin.* Håndeksemplaret er registreret i auktionskatalogen (jf. ktl. 2154) over SKs bøger med bemærkningen »kom ej«, hvilket betyder, at arvingerne havde nedlagt forbud mod salg efter færdigtrykningen af auktionskatalogen.* I dag findes bogen på 📌Det Kongelige Bibliotek under katalogsignaturen KA, B pk. 38, læg 7.
✂ Hovedparten af rettelserne i håndeksemplaret drejer sig i alle fire afdelinger om ændringer af interpunktion, sletning eller ændring af konjunktioner og i mindre grad ændringer af spatiering til ordinær og omvendt. Langt de fleste rettelser forekommer i første og anden afdeling, mens der i tredje og fjerde afdeling kun forekommer ganske få rettelser.
✂ To steder i første afdeling og tre steder i tredje afdeling foretager SK mere omfattende ændringer af teksten. Øverst side 14 i første afdeling ændres »og en Spøg bliver det dog, forsaavidt Lilien og Fuglen er med, men desto helligere bliver Alvoren, netop fordi Fuglen og Lilien er med« (SKS 10, 21,11-12) til »thi om end Alvoren bliver desto helligere, netop fordi Fuglen og Lilien er med, dem bliver det ved den Spøg, og en Spøg bliver det dog, at Lilien og Fuglen er med.« Nederst side 41 i »Anden afdeling«, hvor SK ændrer »Intet, gjort til Intet, hvis han ophører at skabe. Saaledes er Gud den Stærkeste« (SKS 10, 138,14-15) til: »Intet; men han tænker vel mere Muligheden af et Wexel-Forhold«. Desuden tilføjer han tekst to steder på samme side: »ham som den Stærkeste, han« (SKS 10 138,12-13) bliver efter tilføjelsen til: »ham som den Stærkeste, hvad han jo evigt er, han«, og »i sin Kjerlighed gjør til« (SKS 10, 138,18-19) ændres ved tilføjelsen til: »i sin Kjerlighed gjør, den uendelig Stærkeste, til«. Syv steder i første afdeling udhæver SK tekst med lodrette blyantstreger i margin; det sker i førstetrykket s. 82, 85, 95, 96, 97, 98 og 100 (SKS 10 80,31-81,8, 83,8, 92,1-3, 92,26-29, 93,18-20, 94,29-34 og 96,7-10). I tredje afdeling og i fjerde afdeling er der kun ganske få rettelser, fra en til ti (på enkelte sider), heraf enkelte med blyant.
✂ I fem tilfælde er teksten i SKS rettet efter andre kilder, alle steder til samme form, som findes i håndeksemplaret. Det drejer sig om: »selv. Han« (SKS 10, 51,11), hvor SK indsætter det manglende punktum, »den Forstand« (SKS 10, 136,6), hvor det personlige pronomen 'din' rettes til artiklen 'den', »tænke sammen« (SKS 10, 146,32), hvor adjektivet 'samme' rettes til adverbiet 'sammen', »Fortabelse. Naar« (SKS 10, 149,2), hvor det manglende punktum indsættes, og »det foruroligende« (SKS 10, 221,8), hvor den substantiverede verbalform 'Foruroligende' rettes til participiet 'foruroligende'.