↩ Saaledes Hedningen; thi Hedenskabet var uden Gud i Verden, men Christendommen gjør det ►ret aabenbart, at Hedenskab er Ugudelighed. Det Ugudelige er endda ikke det at være bekymret, skjøndt det ►vistnok ikke er det Christelige at være det; det Ugudelige er, slet ikke at ville vide af Andet, og slet ikke at ville vide af, at denne Bekymring er syndig, at ►Skriften derfor siger, at et Menneske ganske i samme Forstand, som han kan besvære sit Hjerte med Fraadseri og Drukkenskab, kan besvære det ved Sorg for Næring (►Luc. 21, 34). Overalt i Livet er der Skillevei. Ethvert Menneske staaer engang, ved Begyndelsen, paa Skilleveien – dette er hans Fuldkommenhed og ikke hans Fortjeneste; hvor han ved Slutningen staaer (thi ved Slutningen er det umuligt at staae paa Skilleveien), er hans Valg og hans Ansvar. For Den, der er i Armod, og som altsaa ikke kan svinge bort fra Armoden, er Skilleveien: enten at svinge christeligt bort fra Bekymringen, ved at vende ad ►»Veien« op ad, eller ugudeligt at overgive sig til Bekymringen ved at dreie ad Afveien ned ad; thi evigt forstaaet er der aldrig to Veie, uagtet der er Skillevei, 32der er kun een Vei, den anden Vei er Afveien. Jo dybere han saa synker ned i Bekymringen, desto mere fjerner han sig fra Gud og fra 26 det Christelige; dybest er han sjunken, naar han intet Høiere vil vide, derimod vil, at denne Bekymring ikke blot skal være den tungeste (hvad den dog heller ikke er, thi det er Angerens Smerte), men skal være den høieste.