Christelige Taler

✂

Papir

✂ Alle fire afdelinger er trykt på almindeligt trykpapir, der er af samme kvalitet bogen igennem.

✂

Typografi

✂ Det fremherskende skriftsnit er fraktur, enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk). Til latinsk tekst er brugt antikva, og fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift eller en kombination af disse.

✂ En normalside har 37 tekstlinjer, og tekstkolumnen måler 88 × 158 mm. Teksten er sat med en punktstørrelse nærmest svarende til 8 punkt med 2 punkts skydning. Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Den sidste tekstside i hver tale i »Første Afdeling« afsluttes med en tynd vandret finalstreg, mens hver af de fire afdelinger afsluttes med en dobbelt finalstreg bestående af en fed og en tynd vandret streg. Rubrikkerne er gennem hele bogen sat med en punktstørrelse omtrent svarende til 12 punkt.

✂ Titelbladet til CT er med en prydbjælke delt i to: øverst står titel og forfatternavn, nederst, på sidens fod, er angivet udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelsesår. Titlen er sat med tekstur og med bogens største punktstørrelse. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit, og forfatternavnet »S. Kierkegaard« er sat med fraktur spatieret og fed i lidt større punktstørrelse end brødteksten. »Kjøbenhavn« er sat med tekstur ca. 4 punkt større end brødteksten, »Forlagt af Universitetsboghandler« er sat med fraktur i samme størrelse som brødteksten, »👤C.A. Reitzel« er sat med brødtekstens størrelse og desuden spatieret; »Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker« er sat med fraktur i petit og »👤Bianco Luno« med fraktur ligeledes i petit og desuden spatieret (se illustration 1).

✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat med tekstur, fed og spatieret i samme punktstørrelse som brødteksten. Listen over titlerne på de fire afdelinger er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De fire tekstlinjer er sat med en punktstørrelse, der er en anelse mindre end ordinær; afdelingerne med fed og titlerne herpå med ordinær.

✂ På de fire afdelingers deltitelblade er afdelingernes respektive numre trykt. Tekstlinjen er sat med en størrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, i fed og med ekstra lang nedrykning. Alle versosider er blanke.

✂ »Første Afdeling«

✂ Titelbladet til »Første Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 2): øverst står hovedtitlen, »Hedningenes Bekymringer«, sat med fed i en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, efterfulgt af undertitlen »Christelige Taler« sat med fed og ca. 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår, sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.

✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er spatieret og fed og sat med en punktstørrelse omtrent 2 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De otte tekstlinjer er sat med en punktstørrelse lidt mindre end brødteksten; »Indhold« er sat med fed og en punktstørrelse ca. 2 punkt større end ordinær. Numrene på talerne »I«-»VII« er sat med antikva og fed og i samme punktstørrelse som »Indhold«. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.

✂ Overskriften »Bøn« såvel som teksten til bønnen er sat med ordinær punktstørrelse og med en skydning ca. 3 punkt større end den ordinære skydning. Teksten begynder med ekstra lang nedrykning og afsluttes med en tynd vandret finalstreg. Øverst på næste side findes en rammestreg, bestående af en fed og en tynd vandret streg i fuld klummebredde. Herefter følger en lang nedrykning og rubrikken »Evangeliet paa 15de Søndag efter Trinitatis«. Overskriften er sat med ordinær, mens teksten er sat med en skriftstørrelse omtrent 2 punkt større end ordinær, og teksten afsluttes på næste side med en tynd vandret finalstreg. Umiddelbart herefter følger overskriften »Indgang« sat med fed i samme punktstørrelse som den foregående tekst og adskilt fra den efterfølgende tekst med en tynd vandret skillestreg. Teksten til »Indgang«, sat med ordinær, indledes med en uncial i fed og afsluttes med en tynd vandret finalstreg.

✂ Talerne i »Første Afdeling« begynder alle på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står talernes nummer sat med antikva og fed omtrent 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talernes overskrift i fed og sædvanlig størrelse og fordelt over en eller to tekstlinjer. Efter to blanke linjer følger en mellemrubrik i form af et sammentrukket bibelcitat, fordelt over to til fire tekstlinjer. Denne mellemrubrik er centreret som blok og ekstra langt indrykket fra forkant. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.

✂ »Anden Afdeling«

✂ Titelbladet til »Anden Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 3): øverst står titlen, »Stemninger i Lidelsers Strid«, sat med fed i en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end titlen »Christelige Taler« på det fælles titelblad, efterfulgt af undertitlen »Christelige Taler« sat med fed og omtrent 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Mellem forfatternavnet og en prydbjælke står et bibelcitat fra ►Sl 49,5; teksten er sat med petit og fordelt over tre linjer i en smal (38 mm) blok ved tekstkolumnens bagkant. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.

✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat i fed spatieret og med en punktstørrelse lidt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De 12 tekstlinjer er sat med mindre punktstørrelse end brødteksten; numrene på talerne »I«-»VII« er sat med antikva i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.

✂ Talerne begynder på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står talens nummer, sat med antikva og fed og med en punktstørrelse ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talens overskrift i fed fordelt over to tekstlinjer og med samme punktstørrelse som talens nummer; første tekstlinje holder for- og bagkant, mens anden tekstlinje er centreret. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.

✂ »Tredie Afdeling«

✂ Titelbladet til »Tredie Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 4): øverst står titlen »Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 2 punkt mindre end »Christelige Taler« på det fælles titelblad; »– til Opbyggelse« er dog sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt mindre end første del af titlen. Herefter følger undertitlen »Christelige Foredrag« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel med forfatternavn, er sat med fraktur i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i samme punktstørrelse som brødteksten. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.

✂ På s. [4], titelbladets bagside, står midt på siden den programtekst, der danner baggrund for talerne i »Tredie Afdeling«. Teksten er sat med ekstra perle (mindste petit), fordelt over seks linjer og stillet i en smal (70 mm) blok ved tekstkolumnens bagkant. Teksten begynder med almindelig indrykning af første tekstlinje.

✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er fed spatieret og sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De ni tekstlinjer er sat med en anelse mindre punkt end brødteksten; talernes numre »I«-»VII« er sat med antikva og i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.

✂ Også talerne i »Tredie Afdeling« begynder på en ny tekstside med lang nedrykning. I første linje står numrene på talerne, sat med antikva i fed og ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter en blank linje følger talens overskrift sat med fed og i samme punktstørrelse som talens nummer. Overskriften er fordelt over en til tre tekstlinjer. Når overskrifterne løber over to eller tre tekstlinjer, holder første eller første og anden tekstlinje både for- og bagkant, mens sidste tekstlinje er centreret. I den syvende tale, hvor overskriften kun fylder én linje, er den centreret. Brødteksten indledes overalt med en uncial i fed.

✂ »Fjerde Afdeling«

✂ Titelbladet til »Fjerde Afdeling« er delt i to af en prydbjælke (se illustration 5): øverst står titlen »Taler ved Altergangen om Fredagen« sat i fed med en punktstørrelse omtrent 2 punkt mindre end »Christelige Taler« på det fælles titelblad. Herefter følger undertitlen »Christelige Taler« i fed og sat med en punktstørrelse ca. 4 punkt større end brødteksten. Præpositionen »af«, der forbinder titel og forfatternavn, er sat med fraktur og i petit. Forfatternavnet er sat med tekstur og fed i ordinær punktstørrelse. Under prydbjælken står, på sidens fod, oplysninger om udgivelsessted, forlag, forlægger, trykkeri og udgivelsesår sat efter samme mønster som på det fælles titelblad, dog er »Kjøbenhavn« sat med fraktur.

✂ Indholdsfortegnelsens overskrift »Indhold« er sat med fed, spatieret og ca. 4 punkt større end brødteksten. Listen over talerne er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden. De syv tekstlinjer er sat med lidt mindre punkt end brødteksten og talernes numre »I«-»VII« med antikva i fed. Romertallene holder fast bagkant og titlerne fast forkant.

✂ Forordets overskrift, »Forord«, er ekstra spatieret og sat med en punktstørrelse ca. 2 punkt større end brødteksten. Teksten er sat med petit og ekstra skydning, og den indledes med en uncial i fed. Dateringen og signeringen af forordet står med dobbelt indrykning fra henholdsvis for- og bagkant. Teksten er indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en tynd vandret finalstreg forneden.

✂ Talerne i »Fjerde Afdeling« indledes alle med et deltitelblad, hvor teksten begyndes med ekstra lang nedrykning. Øverst står talernes nummer sat med antikva i fed og med en punktstørrelse, der er ca. 4 punkt større end brødteksten. Efter to blanke linjer følger talernes overskrift, der er en henvisning til det skriftsted, som danner baggrund for talen. Denne tekst er sat i fed omtrent 4 punkt større end brødteksten. Versosiden er blank. Brødteksten indledes overalt på en rectoside under overskriften »Bøn«, der er sat i ordinær størrelse og spatieret; teksten til bønnen indledes med en uncial i fed. Afdelingens tredje tale, »III. | ►Joh. X, 27«, afsluttes med en blank linje efterfulgt af sidste strofe af 👤Kingos salme »Farvel Du hvilesøde Nat«.*Jf. ►kommentaren til CT, 292,30. I fjerde tale, »IV. | ►1 Cor. XI, 23«, begynder teksten med tre verslinjer af 👤Ove Mallings salme »Mind, o 👤Jesu! tidt mit Hierte«*Jf. ►kommentaren til CT, 295,2. sat i midten af kolumnen. Det første vers indledes med en uncial i fed, og salmens tredje verslinje leder, efter et komma og en blank linje, direkte over i brødteksten.

✂ For- og bagpermen af den originale blå kartonnage er indsat efter fribladet foran og fribladet bagi bogen. Det originale trykte rygtitelfelt af papir er indklæbet på indersiden af den oprindelige forperm og lyder: »S. Kierkegaards | christelige | Taler.« Rygtitelfeltet er omgivet af en rammestreg bestående af en fed og en tynd linje både foroven og forneden.

✂ Der er flere sætter- og trykfejl i førstetrykket. Fejlagtige bogstaver forekommer i »Førføriske« for »Forføriske« (SKS 10, 65,8) eller »Phærisærerne« for »Pharisærerne« (SKS 10, 296,20). Omvendte bogstaver, typisk 'n' og 'u', fx i »Gnd« for »Gud« (SKS 10, 98,13). Typeudfald forekommer ved sideskift, fx »een oldig« for »eenfoldig« (SKS 10, 248,1), hvor 'f' er faldet ud af satsen på den følgende side. Manglende bogstav optræder i »tibydes« for »tilbydes« (SKS 10, 185,31).