◄ som Overtroen eftertragtede det, bar Hans Vunder paa sit Legeme : se journaloptegnelsen NB2:227, fra okt. 1847: ».... Den Conformitet med Christo som Middelalderens Overtro satte saa stor Priis paa at have Christi Vunder paa sit Legeme (Franciscus) det var blot Overdrivelse – men den Conformitet at være forhaanet o: s: v: det er den sande«, SKS 20, 227. Her sigtes til stigmatisation, det fænomen, at Kristi 'vunder' el. sårmærker (af gr. 'stigmata') kan genfremtræde på en persons krop, fx som mærker af tornekronen på hovedet, af naglerne i hænder og fødder, af spydstikket i siden, af tryk fra korset på skuldrene. Inden for Den rom.-katolske Kirke kendes der flere eksempler på personer fra middelalderen, som har været stigmatiserede, hvoraf Fransiscus, dvs. 👤Frans af Assisi (1182-1226, stifter af franciskanerordenen, helgenkåret i 1228) ofte nævnes som den første. Efter at Frans havde rejst rundt som missionær og udarbejdet reglerne for sin munkeorden, trak han sig i 1224 tilbage i ensomhed til 📌Alvernerbjerget; her blev han stigmatiseret med Kristi fem sår, dvs. naglehullerne i hænder og fødder samt såret i siden efter spydstikket.
I trykt udgave: Bind 10 side 298 linje 14