↩ Hvorledes man da end stiller Problemet, saasnart 👤Adam kommer phantastisk udenfor, er Alt forvirret. At forklare 👤Adams Synd er derfor at forklare Arvesynden, og ingen Forklaring hjælper Noget, der vil 335forklare 👤Adam, men ikke Arvesynden, eller vil forklare Arvesynden, men ikke 👤Adam. Dette har sin dybeste Grund i, hvad der er det Væsentlige i den menneskelige Existents, at Mennesket er ►Individuum og som saadant paa eengang sig selv og hele Slægten, saaledes, at hele Slægten participerer i Individet og Individet i hele Slægten1. Fastholder man ikke dette, da kommer 23 man enten ind i ►det pelagianske, socinianske, philanthropiske Eettal, eller i det Phantastiske. Forstandens ►Prosaisme er, at Slægten ►numerisk opløses i et ►einmal ein. Det Phantastiske er, at 👤Adam nyder den velmeente Ære, at være mere end hele Slægten, eller den tvetydige Ære, at staae udenfor Slægten.