↩ Det Phantastiske, som her har viist sig, gjentager sig ganske conseqvent paa et andet Punkt af Dogmatiken, i Forsoningen. ►Det læres, at Christus har ►gjort Fyldest for Arvesynden. Men hvorledes gaaer det da med 👤Adam? Han bragte jo Arvesynden ind i Verden, var da Arvesynden ikke en ►actuel Synd i ham? Eller betyder Arvesynden det Samme for 👤Adam som for Enhver i ►Slægten? I saa Fald er Begrebet hævet. Eller var 👤Adams hele Liv Arvesynden? Fødte den første Synd ikke andre Synder i ham ɔ: actuelle Synder? Feilen i det Foregaaende viser sig her tydeligere; thi 👤Adam er kommen saa phantastisk udenfor Historien, at han er den Eneste, der er udelukket fra Forsoningen.