◄ Det jeg behøver er en Stemme ... Sympathiens viscera rystede : sml. følgende passage i en af diapsalmerne i første del af Enten – Eller (1843): »Det, jeg behøver, er en Stemme gjennemtrængende som et Lynceus-Blik, forfærdende som Giganternes Suk, udholdende som en Naturlyd, spottende som et riimfrostigt Vindpust, ondskabsfuldt som Echos hjerteløse Haanen, af Omfang fra den dybeste Bas til de mest smeltende Brysttoner, modeleret fra en hellig-sagte Hvidsken til Raseriets Energi. Det er det jeg behøver for at faae Luft, for at faae udtalt, hvad der ligger mig paa Sinde, for at faae baade Vredens og Sympathiens Indvolde rystede.« SKS 2, 32,17-24. – Lynceus Blik: den gr. sagnfigur 👤Lynkeus var berømt for sit skarpe, alt gennemskuende blik. Se fx Nitsch neues mythologisches Wörterbuch ( 141,13) bd. 2, s. 177. – Giganternes Suk: I gr. mytologi er giganterne de kæmpevæsner, som 👤Gaia ('jord') fødte af blodet fra den kastrerede 👤Uranos ('himmel'). I kampen mod de olympiske guder blev giganterne besejret; nogle blev indespærret i vulkaner, andre blev begravet under øer og bjerge, hvorfra de udspyede ild. Se fx Nitsch neues mythologisches Wörterbuch ( 141,13) bd. 1, s. 751. – en Naturlyd ... fra den dybeste Bas til ... smeltende Brysttoner: hentyder formentlig til det naturfænomen, som den ty. naturfilosof og mystiker 👤G.H. Schubert omtaler i sin bog Die Symbolik des Traumes, 2. udg., 📌Bamberg 1821 [1814], ktl. 776, s. 38: »In der That, die Natur scheint ganz mit unserm versteckten Poeten einverstanden, und gemeinschaftlich mit ihm über unsere elende Lust und lustiges Elend zu spotten, wenn sie bald aus Gräbern uns anlacht, bald an Hochzeitbetten ihre Trauerklagen hören lässet, und auf diese Weise Klage mit Lust, Fröhlichkeit mit Trauer wunderlich paart, gleich jener Naturstimme, der Luftmusik auf Ceilon [nuv. 📌Sri Lanka], welche im Tone einer tiefklagenden, herzzerschneidenden Stimme, furchtbar lustige Menuetten singt.« – Brysttoner: toner med resonans fra brystkassen; kraftige, fyldige toner. – hellig-sagte Hvidsken: allusion til ►1 Kong 19,11-12 om profeten 👤Elias på Guds bjerg 📌Horeb, hvor Gud Herren lovede Elias at gå forbi. Forud for Herren kom en voldsom storm, derpå et jordskælv efterfulgt af en ild, men Herren var hverken i stormen, i jordskælvet eller i ilden. Endelig lød der en sagte susen (»en stille sagte Lyd«, GT-1740), og Elias trådte frem med tilhyllet ansigt, og Herren talte til ham. – viscera: lat., indvolde.
I trykt udgave: Bind 28 side 143 linje 10