Kierkegaard, Søren J.L.A. Kolderup-Rosenvinge

Indlagt følger den lille Artikel, der blandt Andet ogsaa er saa ulæselig skrevet ( paa en Landtour i 📌Hirschholm), at den ikkun efter udtrykkelig Opfordring indfinder sig, og, efter Aftalen, som en privat Meddelelse.

Ved at søge efter i Papirer fra den allersidste Tid fandt jeg saa ogsaa et Brev til Dem, convoluteret og med Udskrift: 📌Ordrupshøi. Det maa altsaa være skrevet, medens De endnu laae paa Landet. Hvad der staaer deri, har jeg nu tildeels glemt; og lukke det op kan jeg ikke beslutte mig til, thi saa bliver vel summa summarum, at jeg finder det saa ligegyldigt og kjedeligt, at jeg beslutter ikke at afsende det. Men da det dog nu engang er skrevet, saa lad det gaae med; hvad De end finder deri: Eet er jeg, uden at have læst det, overbeviist om, at De vil finde deri som i Alt fra mig, et umiskjendeligt Vidnedsbyrd om den Hengivenhed, hvormed jeg var og er og forbliver