Uddrag fra J. L. A. Kolderup-Rosenvinge

al Erkjenden, socratisk, var en Erindren : I 👤Platons dialog Menon (81d) erklærer 👤Sokrates: »al Søgen og al Tilegnelse er ikke andet end Erindring«, Platons Skrifter ( 401,1) bd. 2, s. 263. Teorien er, at al erkendelse beror på generindring (gr. anamnesis) af de almene, evige ideer, der ligger til grund for alle enkelte, tidslige og foranderlige ting, idet vi før fødslen havde en direkte erfaring (anskuelse) af disse ideer. Dette demonstrerer Sokrates nu ved at kalde en slave frem og stille ham en række spørgsmål således, at slaven trinvis udfører et matematisk bevis. Se endvidere dialogen Faidon (72e ff.) (Platons Skrifter bd. 3, s. 182ff.). SK har bl.a. diskuteret emnet i Philosophiske Smuler, SKS 4, 218f.

I trykt udgave: Bind 28 side 401 linje 19