Kierkegaard, Søren Gejstlige

Fra SK · 30. okt. [1848] · til J.P. Mynster

Høiærværdige Hr Biskop!
d. 30 Oct.


Vistnok er der for Den, som giver Gaven – hvor kjerkommen end denne er for Modtageren, og hvor meget end han føler sig tilskyndet til at takke – i det at give eller at have givet ingen Forpligtelse indeholdt til at ville gjøre det Næste, der jo er een ny Velvillie mere af Giveren eller den samme endnu engang: at ville modtage Modtagerens Tak. Saa beder jeg da om Tilladelse til at maatte takke, eller, da jeg jo ikke kan høre Deres Svar, jeg beder om Tilgivelse, at jeg til Tak for den modtagne Gave næsten lønner Dem med Utak, forsaavidt dette lille Brev uleiliger ved at spilde Dem et Øiebliks Tid.


I dyb Ærefrygt
👤S. Kierkegaard.
Til


Hans Excellence
Høiærværdige
Hr Biskop Dr. 👤Mynster
St af D og DM m: m.

Fra SK · udateret [april 1849] · til J.P. Mynster

Høiærværdige Hr Biskop!



I Henseende til at modtage en Gave fra Dem haaber jeg aldrig at skulle blive ældre; men tillige haaber jeg, at De ikke tager mig den ilde op, den Ungdommelighed, næsten den Barnlighed, med hvilken jeg takker atter og atter. Vidtløftig, som Taknemlighed elsker det, tør jeg ikke være, det vil sige, ikke her; thi i mit stille Sind, hvor »Erindringen« heelt gjemmer alt det Enkelte, som »Hukommelsen« Tid efter anden stykkeviis har overleveret den: der er jo, for den taknemlige Erindring og den trofaste Hukommelse, Vidtløftighed paa sit rette Sted. Her derimod den størst mulige Korthed, hvorfor jeg ogsaa beder Dem, øieblikkeligt at lade det være glemt, om jeg dog skulde have været for vidtløftig.





I dyb Ærefrygt.
👤S. Kierkegaard.
Til


Hans Excellence
Høiærværdige Hr Biskop Dr. 👤Mynster
St af D og DM o: s v.


Bisperesidentsen.