Kierkegaard, Søren Sekretær, bogtrykker, redaktører og forlæggere

Fra P.G. Philipsen · 23. aug. 1847 · til SK

S. T.
Herr Mag.👤S. Kierkegaard.
📌Kiøbenhavn23 Aug. 1847.

I ærbødigst Gjensvar paa Deres Ærede og i Henhold til vor mundtlige Aftale tjener herved:

👤Bianco Luno har opgivet, at Trykningen med Papiir til et Oplag af 1000 Expl. vil andrage Rbd. 948. 3 12 ß.

Jeg agter at ansætte Prisen i det Mindste 1 Rbd. billigere end første Oplag; Rabatten til mine Colleger maa regnes til 25 % saasom jeg giver paa hvert 10de Expl. et Friexemplar, desforuden har jeg endnu Bogbinderen og Avertissementer.

Efter nu at have tilladt mig en Oversigt over alle Udgifterne, seer jeg mig Istand til at tilbyde Dem for 2det Oplag af »Enten – eller« 500 Rbd. og paa følgende Maade: Til næste Nytaar 400 Rbd. og 100 Rbd. naar Oplaget er udsolgt, for disse Sum̄er erholder De mit Beviis.

Jeg tilstaar det er ikke meget, men i Forhold til mine Udgifter endda ikke saa lidet.

Forventende Deres behagl. Svar herpaa har jeg
den Ære at tegne mig
Deres ærbødige
👤 P G Philipsen

Fra SK · udateret [aug. 1847] · til P.G. Philipsen

Høistærede:

Naar jeg betænker, hvad det dog vil sige for en Kjøbmand, især for en Boghandler at faae næsten 1½ Aars Henstand med Betalingen af Honoraret (thi en Forlægger plejer dog nok ordentligviis at betale forud); naar jeg betænker Bogens Beskaffenhed; og naar jeg betænker, at der er Tale om et Oplag paa 1000 Exemplarer: saa synes mig, at 700 Rdl., hvad De jo selv oprindelig slog paa, maa ansees som en saare billig Fordring fra min Side.

Vil De som jeg vil, saa skal Sagen fra min Side blive fremmet med al mulig Hurtighed, hvad vel maa være i Deres Interesse.

Ærbødigst
Svar udbedes. 👤S.K.

Fra P.G. Philipsen · 28. aug. 1847 · til SK

Høistærede Herr Magister!


Det er med god Grund, at De smiler over min Vankelmodighed.

Hos Dem, glem̄er jeg alle Beregninger, jeg seer og hører kun paa Enten – Ellers Forf. og siger ja til Alt som strøm̄er fra Deres Læber.

Her i min Stue kan jeg først gjøre min Calcule, jeg har atter paa det Allernøiagtigste beregnet mine Udgifter og alle Chancer og kan derefter kun henholde mig til min Skrivelse af 23. ds. og kun under de i sam̄e indholdte Betingelser overtage Forlaget af Enten – Eller.

Da Afvigelsen, som findes i mit Brev sam̄enlignet med vor mundlige Samtale ei er synderlig stor, saa beder jeg meget om at tilgive min Vankelmodighed.

Saasnart De uden Vrede har læst disse Linier og derefter skriftlig meddeler mig Deres Samtykke, saa skal jeg øieblikkelig foranstalte Alt i behørig Orden.

Deres forbd.
Den 28 Aug. 1847. 👤P G Philipsen

Fra SK · 30. aug. 1847 · til P.G. Philipsen

Høistærede!
d. 30 Aug 47. Ærb.
👤S. Kierkegaard.