Kierkegaard, Søren Sekretær, bogtrykker, redaktører og forlæggere

Fra SK · udateret [feb.-marts 1845] · til Israel Levin

Min gode 👤Levin!


Dette lader sig slet ikke gjøre. Jeg er for gl. til at skrive i Skrivebog for min egen Skyld, og om min Haandskrift end som Øvelses Opgave for en læsende Ungdom kunde komme i Betragtning, saa vil det ikke tiltale mig at skrive Kladde for Kladdens Skyld; et saadant Kladderie kunde let blive Kludderie.

Deres ærbødige
👤S. Kierkegaard.
Det falder mig ind, at De for nogen Tid siden i et lille Brev anmodede mig om mine opbyggelige Taler. Det er ikke Uhøflighed eller Skalkefærd af mig, at jeg ikke har svaret, men Glemsomhed – at jeg ikke har afsendt Svaret, thi det ligger færdigt og har ligget siden hiin Dag. Ved at søge efter blandt henkastede Papirer fandt jeg det idag, og sender det herved. I Følge med nærværende Skrivelse tager det sig mindre heldigt ud; jeg havde ikke ventet, saa snart at maatte sige Nei igjen, jeg som ell. er en Jabroder.
Til
Hr Cand. 👤I Levin


Hermed en Pakke. 📌 Farvegaden
142. 1ste Sahl.

Fra SK · udateret [feb.-marts 1845] · til Israel Levin

Søndag. Min gode 👤Levin!


Enhver anden Bog som findes i mit Bibliothek skulde jeg, skjønt ellers ikke just tilbøilig til at gjøre Udlaan, med Fornøielse tilstille Dem til Deres og Deres sproglige Forelskelses fuldkomne Raadighed; med mine opbyggelige Taler maa jeg gjøre en Undtagelse. Dersom det nemlig var ene sandt, at Forelskelse gjør blind, skulde jeg ingen Betænkelighed have, men det er destoværre ogsaa sandt, baade for Alvor og i Spøg, at den gjør seende: saa man seer Græsset gro, seer Skjønhed, hvor der ingen er, seer Styrelsens Finger, da man jo ellers ikke kunde blive tagen ved Næsen, seer Tegn og underlige Gjerninger, seer Regel og Hensigtsmæssighed, seer det Tilkommende i Forklarelsens Sky, øger Anelsens Bedrag til hvad der ikke er, men som nu er i forøget Maalestok, lytter en Vellyd ud der kun er dannet af Beundringens Gjenlyd o: s: v: o: s: v: thi man seer Alt. Men hvor fortryllende end disse Syner kunne være for Søndagsbarnet, Virkelighedens Gjenstand kan let komme til at spille en tvetydig og næsten comisk Rolle derved. De erindrer maaske, at 👤Jacob Böhmes Øie første Gang oplodes for Beskuelsen af Treenighedens himmelske Glands ved at betragte Sollysets Reflex paa en Tintalerken: godt nok for 👤J.B. flaut nok for Talerkenen. Heldigviis fik Talerkenen aldrig Noget at vide derom.

Tro nu ikke at jeg vil spotte over Deres linguistiske Studium, som havde jeg slet ingen Sympathie for mikroskopiske Iagttagelser, tro hell. ikke, at mine opbyggelige Taler nu pludselig blive sig selv usikkre, tro endnu mindre, at det er en tom Høflighed hvad der sagdes om min Beredvillighed til at laane Dem Bøger; thi tro, at hvis Deres Billet intet Andet havde indholdt end Ønsket om at laane Talerne, hvis den ikke, saa at sige, havde viist Tænderne eller det linguistiske Maskinerie i fuld Gang, saa havde jeg øieblikkeligen tilstillet Dem – mit eneste Exemplar. Denne Grund kunde jeg ogsaa angive, jeg har kun eet eneste, som jeg dog stundom selv seer i.

Deres ærbødige
👤S. K.

Fra SK · udateret [marts-arpil 1845] · til Israel Levin

Gode 👤Levin!


Der maa iles –


Hermed sender jeg Dem tillige indesluttet i dette Brev min Taksigelse for Uleiligheden, og indesluttet i Taksigelsen et Vederlag for Arbeidet og Tiden.


NB. Enhver Forevigelse af Skrifttegnene Deres ærbødige
frabedes paa det Bestemteste. 👤S. Kierkegaard
Til
Hr Cand. 👤Levin


egenhændigt.

Fra SK · udateret [marts-april 1845] · til Israel Levin

Mandag.

Er det ikke som jeg siger; De er og bliver den forlorne Literatus. Ikke engang at kunne læse Skrift – i Mørke. Denne Skrøbelighed er Dem tilgivet, mindre derimod, at De ikke sørgede for det til »Skriftlæsning« fornødne Lys. Kom saa i Eftermiddag Kl. 3½.

👤S. Kierkegaard.
Til
Hr Cand.👤I Levin.

Fra SK · udateret [maj-juni 1845] · til Israel Levin

Høistærede!

Er De her i Byen eller tager De paa Landet? Det kunde være, at jeg engang i næste Uge ønskede at tale med Dem. Er De til den Tid her i Byen? De skal i saa Fald nok faae nærmere Beskeed om Dagen og Tiden; men De maa da paa ingen Maade for min Skyld gjøre end den mindste Forandring i Deres Planer for Sommeren.

Deres
Ærb.
👤S. K.
Til
Hr Cand.👤I. Levin.

Fra SK · udateret [jan.-feb. 1846] · til Israel Levin

Høistærede!

Imorgen vil De komme forgjeves, hvis De kommer, hvad om De da lod det være? Det er saa vist ikke min Skyld. Men paa Løverdag Kl. 10½ om jeg tør bede.

ærbødigst
👤S Kierkegaard.
Til
Hr. 👤I. Levin