Kierkegaard, Søren Udkast til Brev 159

✂

✂ 2352vⓘ 247UnderUnder] , først skrevet Paa Forordets Dato tilføies:

✂ ɔ:D. 10 Sept.

✂

✂ Til

✂ Frue 👤Regine Schlegel

✂

✂ med oprigtig Hengivenhed

✂ fra Forf.

✂ »Der er Tid til at tie og der er

✂ Tid til at tale«.

✂

✂ ⓘ AtAt] , < at jeg var grusom, det er sandt; at jeg, ⓘ ikke just for min Dyds Skyldikke just for min Dyds Skyld] tilføjet forpligtet i et høiere Forhold, af Kjerlighed maatte være det, er vist; at Du har lidt ubeskriveligt, forstaaer jeg; at jeg dog har lidt meest, ⓘ troertroer] , først skrevet <vee> og veed jeg – imidlertid er jeg desuagtet villig til at bede om Din Tilgivelse, ⓘ ––] tilføjet hvis Du forstaaer det saaledes, hvis Du i Dit Indre ingen anden Forklaring eier af Forholdet end det Falsum, ⓘ hvilkethvilket] tilføjet min Omsorg ⓘ tilbød ogtilbød og] tilføjet paanødte Dig, det Falsum: at jeg var en nedrig Skurk, ⓘ der ider i] , < der, i Selvkjerlighed, brydende hellig Forpligtelse, grusomt bedrog en elskelig ung Pige, der, med ⓘ helehele] tilføjet Uskyldens Ret paa sin Side, med næsten tilbedende Beundring og næsten barnlig ⓘ HengivenhedHengivenhed] , < hengivenhed betroede [sig] til ham. Forstaaer Du Sagen saaledes, vel, saa lad mig blive i hiint fromme Bedrags Charakteer: jeg er en Skurk, jeg kommer nu angergivent og beder om Tilgivelse.

✂ ⓘ MenMen] , linjeskift og indrykning angivet i randen af papiret med ordene Ny Udgang forstaaer Du det anderledes, saa falder vel det om Tilgivelse bort, ⓘ om end min Skyld dog altid bliver »at jeg rev Dig ud med paa Strømmen«.om end min Skyld dog altid bliver »at jeg rev Dig ud med paa Strømmen«.] tilføjet ⓘ Forholdet bliver et andet,Forholdet bliver et andet,] tilføjet jeg bliver den ⓘ TakkendeTakkende] , < takkende; jeg takker Dig, o ret oprigtigt, at Du, (hvilken end Din Tanke dermed har været) at Du opfyldte mit eneste Ønske, hvorefter al min Grusomhed ⓘ stiledestilede] , ændret fra stilledemed understregning : at gifte 248Dig og just med 👤Schlegel. Tak, o, tak; ⓘ ⓘ taktak] , < Tak for den Tid, Du var min; tak for Alt, hvad jeg skylder Dig;tak] < Tak for den Tid, Du var min; tak for Alt, hvad jeg skylder Dig;] , ændret fra tak for Alt, hvad jeg skylder Dig; Tak for den Tid, Du var min; tak for Din Barnlighed, ⓘ Du min indtagende Læremester,Du min indtagende Læremester,] , ændret fra af hvilken jeg har lært saa meget, ⓘ Du, min yndige Læremester, Du yndige Lilie Du min Læremester, Du lette Fugl, Du min Læremester.Du, min yndige Læremester, Du yndige Lilie Du min Læremester, Du lette Fugl, Du min Læremester.] tilføjet, tilføjet på langs i randen af papiret ⓘ tak for Din Barnlighed, der blev min Forædling og Dannelse tak for Din Barnlighed, der blev min Underviisning, tak for Din Barnlighed, ved hvilken jeg, under Guds Bistand, blev i skjønneste Forstand forædlet og dannettak for Din Barnlighed, der blev min Forædling og Dannelse tak for Din Barnlighed, der blev min Underviisning, tak for Din Barnlighed, ved hvilken jeg, under Guds Bistand, blev i skjønneste Forstand forædlet og dannet] , tilføjet på langs i randen af papiret tak for Alt, hvad jeg har lært, om ikke af Din Viisdom saa af Din Elskelighed, tak ogsaa for Dine Taarer, der mægtigt have udviklet mig, tak – dog hvortil mange Ord, mit Liv ⓘ har udtrykthar udtrykt] , ændret fra udtrykker: hun var den eneste Elskede; og da hun saa giftede sig, da blev hun det Menneske ⓘ blandt Levendeblandt Levende] tilføjet , hvem jeg er størst Taknemlighed skyldig.

✂ Hvorledes jeg efter en anden Maalestok paa en anden Maade har ønsket at udtrykke min Hengivenhed, anseer jeg endnu ikke tjenligt for Dig at faae at vide; men hvad Du ⓘ – der i din Vaande ikke tog i Betænkning religieust at forpligte mig, ja at lægge et Mord paa min Samvittighed, uden at betænke eller ane, hvad der jo har viist sig, at Du baade havde Kræfter til at leve og til at gifte Dig med 👤Schlegel – hvad Du– der i din Vaande ikke tog i Betænkning religieust at forpligte mig, ja at lægge et Mord paa min Samvittighed, uden at betænke eller ane, hvad der jo har viist sig, at Du baade havde Kræfter til at leve og til at gifte Dig med Schlegel – hvad Du] tilføjet i sin Tid til Afskeed bad mig om »stundom at ⓘ mindesmindes] , først skrevet tænke Dig« det 2r ⓘ harhar] SKS, det har jeg redeligt holdt. Ak, i Lidelsens Tid har Du vel – dog ⓘ somsom] , ændret fra saa jeg haaber uden at oprøre Dig mod Gud – stundom tænkt: det er dog frygteligt »at der skal drives et saa rædsomt Spil med en stakkels ung Pige« at hun skal ødsles paa et Mskes Lune som var hun slet Ingenting – vær forvisset, der lever i Danmark ingen Pige, ubetinget ingen, om hvem det engang skal siges i den Grad som om Dig: hendes Liv havde den overordentlige Betydning. Mig ⓘ har har] , ændret fra frister Verdens Hæder og Anseelse ⓘ ikke fristetikke fristet] tilføjet , jeg ⓘ har tilhørthar tilhørt] , ændret fra tilhører, ⓘ ikke just for min Dyds Skyld,ikke just for min Dyds Skyld,] tilføjet et Høiere, ⓘ glad bragtglad bragt] , ændret fra bringer glad; ændret fra har dens Offrene, ⓘ glad søgtglad søgt] , ændret fra søge glad Farerne for at have den Ære at tjene Sandhedens ofte foragtede Sag: men al min Navnkundighed – dette er vor Villie – skal skyldes tilhøre Dig »vor egen kjere lille 👤Regine«, Du, hvis Ynde engang fortryllede og hvis Smerte for evigt rørte den, hvem hverken Verdens Smiger ell. dens Modstand har bevæget. Der er kun to Msker, der saaledes be249skæftige mig,: min afdøde Fader og vor egen kjere lille ⓘ 👤Regine, ogsaa paa en Maade en Afdød.Regine, ogsaa paa en Maade en Afdød.] , ændret fra Regine, som har Alderens Fortrin, en ogsaa paa en Maade for mig Afdød.; ændret fra Regine, som har Alderens Fortrin, en ogsaa paa en Maade mig Afdød.

✂ Og saa blot eet Ord endnu – det kunde synes underligt, at jeg ⓘ er den derer den der] tilføjet siger det, men Herre Gud, alt i Forlovelsens Tid var jeg jo næsten en Olding i Sammenligning med Dig, jeg er ⓘ ikkeikke] tilføjet blevet yngre – tillad mig derfor dette formanende Ord. Du har vel selv dybt og klart og gudfrygtigt forstaaet Din Opgave: efter at have lidt hvad Du har lidt med mig er just den brave og fortræffelige 👤Schlegel, han er just den Mand, hvem Du kan gjøre lykkelig, med hvem Du kan blive lykkelig, og det skal Du, der skal ikke være ikke ⓘ saasaa] , først skrevet en meget som en flygtig Stemnings Vaklen. Det er min Overbeviisning, at nu Øieblikket er der, da ⓘ DuDu] tilføjet kan have Gavn af at læse disse kolde, lydløse Skrifttegn; min Stemme faaer Du ikke at høre. Du er ved Forholdet til mig vanskelig stillet; men en redelig Villie formaaer meget især da naar et saa smukt Vilkaar bydes som det ⓘ der erder er] , først skrevet er byd budet Dig ved et ⓘ lykkeligtlykkeligt] tilføjet Ægteskab med 👤Schlegel. O, min Pige, det er i Grunden let at være en ung Pige, der uden i dybeste Forstand at forstaae Sagen, blot bruger ⓘ – skal jeg sige: selvkjerligt, eller: grusomt, eller blot: ubetænksomt –– skal jeg sige: selvkjerligt, eller: grusomt, eller blot: ubetænksomt –] , tilføjet og igen slettet med blyant og blyantparenteser al sin Magt mod »den Grusomme«; det er tungt, at være den Grusomme, der af Omsorg og Kjerlighed maa være grusom; men viid det dog, skulde det fornødent gjøres, – hvad Gud forbyde – skulde det gjøres fornødent, jeg skal, med Guds Bistand, anden Gang blive grusommere, koldere end første Gang. Dog det vil ikke behøves, derom er jeg overbeviist. Lev da vel; lad det, til Dit Gavn, glæde Dig atter at høre det gjentaget, nu saa hør det da: ja, Du var den ⓘ ElskedeElskede] , først skrevet Eneste, den eneste Elskede, Du var meest elsket, da jeg ⓘ maattemaatte] , først skrevet forl forlade Dig, om Du end noget bedrøvede mig ved Din Heftighed, der Intet kunde og ⓘ IntetIntet] tilføjet vilde forstaae, saa Grusomhed blev nødvendig; ⓘ (og ønsker Du fremtidigen at vise mig Din Hengivenhed, saa beflit Dig paa Eet: aldrig at tvinge mig til, for Dit eget Bedstes Skyld, at maatte være grusom mod Dig, hvilket er en ubeskrivelig Qval for den, der altid har villet og vil Dig det saa vel som jeg vil.)(og ønsker Du fremtidigen at vise mig Din Hengivenhed, saa beflit Dig paa Eet: aldrig at tvinge mig til, for Dit eget Bedstes Skyld, at maatte være grusom mod Dig, hvilket er en ubeskrivelig Qval for den, der altid har villet og vil Dig det saa vel som jeg vil.)] , parenteser tilføjet med blyant

✂

✂ 1r250Hermed følger ⓘ fra mig (👤S.K)fra mig (S.K)] tilføjet en ⓘ lillelille] tilføjet Foræring bestemt ⓘ forfor] , ændret fra til Deres Kone

✂

✂ Afgjør nu selv, ⓘ om De vil overrække hende Gaven eller ikkeom De vil overrække hende Gaven eller ikke] , ændret fra om De troer at det vilde glæde hende og om det vilde være hende tjenligt – og hvis saa, hav saa den Godhed at overrække hende Gaven.; først skrevet om De anseer det. ⓘ JegJeg] , ændret fra Selv kan ⓘ jo dogjo dog] tilføjet ikke godt ⓘ – med mindre hun selv forlanger det –– med mindre hun selv forlanger det –] tilføjet forsvare at nærme mig hende ⓘ mindst nu, da hun er Deresmindst nu, da hun er Deres] tilføjet ⓘ hvorfor jeg hell. ikke har benyttet Leilighed[en], der gjennem en Række Aar stadigen har tilbudt sig maaskee været tilbudthvorfor jeg hell.heller ikke har benyttet Leiligheden, der gjennem en Række Aar stadigen har tilbudt sig maaskee været tilbudt] tilføjet , og dog har jeg en Formodning om, at et Par Ord fra mig og om mig paa behørig Afstand kunde være hende tjenlige. Men er dette ikke Deres Mening, maa jeg bede Dem at sende mig Pakken uaabnet tilbage.

✂

✂ Dette ⓘ Skridt,Skridt,] , først skrevet Skridt har jeg villet gjøre hvortil jeg følte mig religieust forpligtet, har jeg villet gjøre; ⓘ og skriftligt,og skriftligt,] , først skrevet – skriftlig fordi jeg fordi jeg maatte befrygte, at min ⓘ marqueredemarquerede] , først skrevet kun Personlighed ⓘ der vistnok engang har virket altfor stærktder vistnok engang har virket altfor stærkt] tilføjet atter kunde være for stærkt virkende og saaledes enten paa den ene eller paa den anden Maade forstyrrende.

✂

✂

✂ 3rDer skal paa Bladet i hendes Exemplar staae: Frue 👤R. Schlegel helliges dette ⓘ lillelille] , < Lille Skrift.

✂

✂ Dit Ægteskab med 👤Schlegel har vel nu saaledes fæstnet sig, at jeg ⓘ – Gud være lovet! –– Gud være lovet! –] tilføjet , uden Fare, tør vove ⓘ ––] tilføjet hvad jeg i Afskedens Øieblik saa gjerne vilde have gjort og naturligviis ogsaa havde gjort, hvis ikke Din dog noget hensynsløse Fortvivlelse havde tvunget ⓘ migmig] , ændret fra mig til (det tungsindigste og godmodigste Msk) til ⓘ af Kjerlighedaf Kjerlighed] tilføjet at bruge Grusomhed – tør vove, hvad jeg bestandigt blot afventende Øieblikket har ønsket, fordi jeg bestandigt har følt mig i en Taknemlighedens Gjeld til Dig, ⓘ og redeligt holdt hvad Du i Afskedens Time bad mig om »stundom at mindes Dig.«og redeligt holdt hvad Du i Afskedens Time bad mig om »stundom at mindes Dig.«] tilføjet

✂ 251Tak ⓘ min ⓘ indtagendeindtagende] , først skrevet yndige Læremester.min indtagende] først skrevet yndige Læremester.] , ændret fra deno:s:v. den hele Passus.

✂ ⓘ tak for din ⓘ elskeligeelskelige] tilføjet Uforstand, der blev min Underviisning, tak ogsaa for Din lidenskabelige Fortvivlelses Ubillighed mod mig: den blev mit Livs Afgjørelse.tak for din elskelige] tilføjetUforstand, der blev min Underviisning, tak ogsaa for Din lidenskabelige Fortvivlelses Ubillighed mod mig: den blev mit Livs Afgjørelse.] , tilføjet på langs i randen af papiret

✂

✂ Af det Følgende benyttes blot det Punktum: Ak,

✂ i Lidelsens Tid har Du vel – dog som jeg haaber, uden at oprøre Dig mod Gud – o:s:v: Saaledes er det min Villie, og saaledes har Du fortjent det, Du vor egen kjære lille 👤R., Du som ⓘ engangengang] , først skrevet ved ved Din Ynde fortryllede og ved Din Smerte for evig rørte den, hvem hverken Verdens Smiger ell. dens Modstand hidtil har bevæget. Kun to Msker beskjeftige mig paa den Maade: min afdøde Fader og saa – ogsaa en Afdød: vor egen kjere lille 👤R.

✂ Lev nu vel, ja lev vel; glem mig eller husk mig, gjør hvad Du vil i denne Henseende, hvad Du selv skjønner at være Dig og Dit Ægteskab tjenligst: men hverken jeg ell. Historien skal glemme Dig. Der vil for Dig bestandigt blive noget Uforklarligt i den hele ⓘ Sag:Sag:] , < Sag; find Dig deri, gruble ikke derover, Du udgrunder det dog alligevel ikke. Mig synes, mere kan en Pige ikke forlange end: et lykkeligt Ægteskab – og saa at have saa stor en Betydning for en Anden.

✂ Ønsker Du det, kunde det være Dig meget kjert, stundom 3v at tale med mig: saa ønsker jeg det ogsaa, naar Du da først oprigtigt for Gud har prøvet Dig selv, at Du tør det, og naar Du da er i fuldkomneste Forstaaelse med 👤Schlegel desangaaende. Dette skriver jeg Dig til. Hvor uskyldig jeg end er, og i hvor høi Grad jeg end er mig min Hensigts Reenhed bevidst: det er dog nok muligt, at jeg ved min ⓘ PersonlighedPersonlighed] , < personlighed overvældede Dig, da jeg første Gang nærmede mig til Dig; jeg skal vel vogte mig anden Gang. Der er – ja, hvorfor skulde jeg ikke tilstaae det – der er en Tilfredsstillelse i at have denne Personlighedens Magt; men Ansvaret bliver saa desto større. Nu derimod er der Stilhed omkring 252Dig; betænk ⓘ dada] , ændret fra saa gudfrygtigt Alt vel; vælg saa – men husk paa, Du bærer ogsaa Din Deel af Ansvaret.

✂

✂ 4rDer begyndes umiddelbart med den Passus: Tak o:s:v:

✂ saa, men i samme Passus, det Punktum: Ak i Lidelsens ⓘ Tid Tid] , foran er slettet første o:s:v:

✂ saa, men i samme Passus, det Punktum: ⓘ SaaledesSaaledes] , først skrevet Dette er min; først skrevet saa er er det min Villie, og saaledes har Du fortjent det, Du vor egen l. ⓘ 👤R.,R.,] , først skrevet R.. Du som engang ved Din Ynde o:s:v:

✂ saa, men i samme Passus, det Punktum: kun to Msker, beskjeftige mig saaledes, min afdøde Fader o:s:v:

✂

✂ Lev nu vel, vær lykkelig; glem mig ell. husk mig, gjør i denne H. hvad Du vil, hvad Du skjønner at være Dig selv tjenligst: men hverken jeg ell. Historien skal glemme Dig; redeligt har jeg holdt hvad jeg lovede, da Du til Afskeed bad »at jeg stundom vilde mindes Dig«.