Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. K28

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse
2. Datering og kronologi 323

1. Manuskriptbeskrivelse

Til brevene i gruppen »Regine Olsen, gift Schlegel« findes følgende manuskripter, som alle befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.*

Brev 127-158. Breve fra SK til 👤Regine Olsen:

B127

127

Brev 127. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 213).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre side.*
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: krone. Mål: 213 × 262 mm.*
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 125 × 80 mm*); rest af rødt laksegl med signeten »SAK«.* Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
En enkelt korrektion.

127

(B&A 15)

128

Brev 128. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 213-214).
1 løst blad i 8o med afklippet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Vandmærke: F [W E] Letma[the Mill] 18[39]. I øverste højre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 128 × 213 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ca. en tredjedel beskrevet.
Få korrektioner.

128

(B&A 16)

129

Brev 129. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 215-216).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. Mål: 232 × 282 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
På rectosiden findes øverst en tegning (se SKS 28, 215). Versosiden er ca. halvt beskrevet.
Få korrektioner.

129

(B&A 17)

130

Brev 130. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 216-217).
1 løst blad i stor 4o.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Mål: 232 × 282 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 132 × 89 mm); rest af forsegling af rødt papir med relief. Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
Få korrektioner.

130

(B&A 18)

131

Brev 131. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 217-218).
1 løst blad i 8o med afklippet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: [J Wh]atmann [Turke]y Mill [18]39. Mål: 141 × 233 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på tværs.
Få korrektioner.

131

(B&A 19)

132

Brev 132. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 219).
1 løst blad i 8o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: F E & S. Mål: 131 × 213 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

132

(B&A 20)

133

Brev 133. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 219-221).
1 dobbeltblad i stor 4o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: F E & S. Mål: 214 × 261 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Bl. [2v] er ubeskrevet.
En del korrektioner.

133

(B&A 21)

134

Brev 134. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 221-222).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 143 × 234 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

134

(B&A 22)

135

Brev 135. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 222-223).
1 dobbeltblad i 8o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: krone. Mål: 131 × 213 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet to gange på tværs.
Bl. [1v] er ca. halvt beskrevet, bl. [2] ubeskrevet.
En del korrektioner.

135

(B&A 23)

136

Brev 136. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 223-224); består af et brev og et vedlagt koloreret kort.

136.1

Brev.
1 dobbeltblad i 8o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: krone. Mål: 131 × 213 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet to gange på tværs.
Bl. [2r] er ca. en tredjedel beskrevet, bl. [1r] og [2v] ubeskrevet.
Få korrektioner.

136.1


136.2

Et koloreret kort (se illustration 15, SKS 28, 237).
Et kort beklippet på alle fire sider.
Ingen paginering.
Papir: trykpapir, groft. Mål: 71 × 87 mm.
Rectosiden rummer en illustration, versosiden er ubeskrevet.

136.2

(ad B&A 24)(B&A 24)


136

(B&A 24)

137

Brev 137. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 224).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 234 × 218 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

137

(B&A 25)

138

Brev 138. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 224-225).
1 løst blad i 4o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Mål: 142 × 231 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

138

(B&A 26)

139

Brev 139. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 225-226); består af et brev og et vedlagt koloreret kort.

139.1

Brev (se illustration 13, SKS 28, 235).
1 løst blad i 4o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: [J Wha]tman [Turk]ey Mill [18]39. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 142 × 234 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner, herunder en sletning på 2½ linje nederst.

139.1


139.2

Et koloreret kort (se illustration 14, SKS 28, 236).
Et kort beklippet på alle fire sider. Rester af oblater i hjørnerne på versosiden.
Ingen paginering.
Papir: trykpapir, groft. Mål: 73 × 94 mm.
Rectosiden rummer en illustration, versosiden er beskrevet i 6 linjer af SK og nedenunder i 5 linjer af 👤Regine Olsen.

139.2

(ad B&A 27)(B&A 27)


139

(B&A 27)

140

Brev 140. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 227).
1 løst blad i stor 4o med afklippet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: krone, herunder bogstaverne F E & S. Mål: 213 × 262 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 125 × 91 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden er ca. halvt beskrevet.
En enkelt korrektion.

140

(B&A 28)

141

Brev 141. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 228-229).
1 løst blad i 4o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: J Wha[tman] Turke[y Mill] 18[39]. Mål: 142 × 234 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er halvt beskrevet.
Få korrektioner.

141

(B&A 29)

142

Brev 142. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 229-230).
1 løst blad i 4o med afrevet kant øverst og i højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: [J Wh]atman [Turk]ey Mill [18]39. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 142 × 235 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Rectosiden er ca. to tredjedele beskrevet, versosiden ubeskrevet.
Få korrektioner.

142

(B&A 30)

143

Brev 143. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 230-231).
1 løst blad i stor 4o med afklippet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. I venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 234 × 284 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner, herunder en tilføjelse på langs i højre rand af siden.

143

(B&A 31)

144

Brev 144. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 231-232).
1 løst blad i 8o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. I øverste højre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 128 × 213 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

144

(B&A 32)

145

Brev 145. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 232).
1 løst blad i 4o med afklippet kant øverst og i højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Mål: 142 × 231 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Rectosiden er ca. to tredjedele beskrevet, versosiden ubeskrevet.
Få korrektioner.

145

(B&A 33)

146

Brev 146. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 233); består af et brev og et vedlagt koloreret kort.

146.1

Brev.
1 løst blad i 4o med uregelmæssigt afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 219 × ca. 133 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs. Rest af oblat øverst til venstre på versosiden.

146.1


146.2

Et koloreret kort (se illustration 15, SKS 28, 237).
Et kort beklippet på alle fire sider.
Ingen paginering.
Papir: trykpapir, groft. Mål: 75 × 96 mm.
Rectosiden rummer en illustration, versosiden er beskrevet i 6 linjer af SK.

146.2

(ad B&A 34)(B&A 34)


146

(B&A 34)

147

Brev 147. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 233-238).
1 dobbeltblad i 8o med afrevet kant nederst og afklippet kant øverst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. I øverste højre hjørne af bl. [1r] findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 143 × 234 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på langs og en gang på tværs.
Bl. [1r] og [1v] er hhv. ca. halvt og to tredjedele beskrevet, bl. [2] ubeskrevet.
Få korrektioner.

147

(B&A 35)

148

Brev 148. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 238-239).
1 løst blad i 8o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 132 × 219 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner.

148

(B&A 36)

149

Brev 149. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 239).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre side og afklippet kant nederst og i højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 215 × 280 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 131 × 82 mm); rest af oblater nederst og øverst på rectosiden.
Rectosiden er beskrevet i 6 linjer.
En enkelt korrektion.

149

(B&A 37)

150

Brev 150. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 239-240).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: krone. Mål: 213 × 262 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og en gang på tværs.
Rectosiden er ca. halvt beskrevet, versosiden ubeskrevet.
Få korrektioner.

150

(B&A 38)

151

Brev 151. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 240-241).
1 løst blad i 4o med afklippet kant nederst og afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Mål: 141 × 231 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs.
Versosiden er beskrevet i 7 linjer.
Få korrektioner.

151

(B&A 39)

152

Brev 152. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 241-242).
1 løst blad i 8o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 133 × 219 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på tværs.
Versosiden er ca. en tredjedel beskrevet.
Få korrektioner.

152

(B&A 40)

153

Brev 153. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 242).
1 løst blad i stor 4o med afklippet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Mål: 231 × 283 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 132 × 91 mm); rest af rødt laksegl med ulæselig signet. Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
Rectosiden er beskrevet i 8 linjer.
Få korrektioner.

153

(B&A 41)

154

Brev 154. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 243).
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre side og afklippet kant nederst og øverst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 219 × 264 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 123 × 85 mm); rest af rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden er ca. halvt beskrevet.
En enkelt korrektion.

154

(B&A 42)

155

Brev 155. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 244).
1 løst blad i 8o med afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 132 × 220 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 103 × 59 mm); rest af rødt laksegl med ulæselig signet.
Versosiden er ca. en tredjedel beskrevet.

155

(B&A 43)

156

Brev 156. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 244).
1 løst blad i 8o med afrevet kant nederst og i venstre og højre side samt afklippet kant øverst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 123 × 209 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs; rest af rødt laksegl med ulæselig signet.
Versosiden er ca. en tredjedel beskrevet.

156

(B&A 44)

157

Brev 157. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 244).
1 løst blad i 8o med afrevet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt velin, glat. Vandmærke: [J Whatman] [Turke]y Mill [18]39. Mål: 142 × 82 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs; rest af rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden er beskrevet i 3 linjer.
En enkelt korrektion.

157

(B&A 45)

158

Brev 158. Fra SK til 👤Regine Olsen (SKS 28, 245).
1 løst blad i 4o med afrevet kant nederst og i venstre og højre side samt afklippet kant øverst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, groft. Mål: ca. 206 × 135 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs; rest af forsegling.
Versosiden er ca. en tredjedel beskrevet.

158

(B&A 46)

(L-fort. 240; KA, D pk. 1 læg 7; B&A 15-46)

Konvolutter til Brev 127-158, der ikke har kunnet henføres entydigt til de enkelte breve til 👤Regine Olsen, i alt 20 konvolutter. Konvolutterne er ikke trykt i SKS 28:

B127

127-158a

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. Mål: 282 × 231 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 135 × 91 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158a


127-158b

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i 4o med afrevet kant nederst og i højre side; øverste venstre hjørne er afrevet.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Mål: 231 × 141 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 109 × 59 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158b


127-158c

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afklippet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. I nederste højre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 285 × 236 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 142 × 86 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«. Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøk: 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158c


127-158d

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 267 × 218 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 113 × 78 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«. Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158d


127-158e

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre og højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: krone, herunder bogstaverne F E & S. Mål: 262 × 213 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 137 × 90 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«. Konvolutten har desuden været foldet en gang på langs.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158e


127-158f

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre og højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Mål: 282 × 231 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 142 × 89 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken R. 👤Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158f


127-158g

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i 4o med afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Rest af vandmærke: J Wh[atman] Turke[y Mill] 18[39]. Mål: 238 × 143 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 110 × 63 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158g


127-158h

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre og højre side samt afklippet kant nederst og øverst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, groft. Vandmærke: F W E Letmathe Mill 1839. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 256 × 213 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 138 × 92 mm); rødt laksegl med signeten »MP«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158h


127-158i

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afklippet kant øverst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. I øverste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 256 × 213 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 116 × 80 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158i


127-158j

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i 2o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: bikube omkranset af ornamenter, under bikuben navnet C & I Honig. Mål: 348 × 216 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 163 × 104 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Herover findes på langs nogle skriftprøver: »Dog« og »O, Dog er«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158j


127-158k

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant øverst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. I øverste højre hjørne af versosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 285 × 234 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 128 × 89 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøk. 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158k


127-158l

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i 4o med afklippet kant nederst og afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Mål: 231 × 140 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 108 × 60 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøk: 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158l


127-158m

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. Mål: 285 × 236 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 133 × 100 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158m


127-158n

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant i venstre og højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: krone, herunder bogstaverne F E & S. Mål: 262 × 213 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 138 × 84 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158n


127-158o

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i 4o med afrevet kant nederst og i højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Mål: 232 × 140 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 110 × 67 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158o


127-158p

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Vandmærke: J Whatman Turkey Mill 1839. I nederste venstre hjørne af versosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 285 × 236 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 120 × 102 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøk. 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158p


127-158q

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant øverst og i venstre og højre side.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. I øverste venstre hjørne af versosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 285 × 236 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 150 × 88 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158q


127-158r

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst og afrevet kant i venstre og højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Rest af vandmærke: F E & S. Mål: 262 × 213 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 148 × 86 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158r


127-158s

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant nederst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. I nederste venstre hjørne af rectosiden findes et blindtryk: et våbenskjold omkranset af to løver; ovenover står »London«, nedenunder »Superfine«. Mål: 285 × 234 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 137 × 89 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøk. 👤Regine Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158s


127-158t

Konvolut til brev fra SK til 👤Regine Olsen.
1 løst blad i stor 4o med afrevet kant øverst.
Ingen paginering.
Papir: blåligt koncept, glat. Mål: 282 × 232 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 132 × 96 mm); rest af rødt laksegl med ulæselig signet.
Rectosiden rummer udskriften: »Til / Frøken R. 👤Olsen.«. Versosiden er ubeskrevet.

127-158t


(KA, D pk. 1 læg 7, tillæg)

Brev 159-160. Breve, inkl. udkast og kladder, fra SK til 👤Johan Frederik og 👤Regine Schlegel, SKs testamentariske bestemmelse angående sit forfatterskab samt et omslag:

B127

159

Brev 159. Kladde til brev fra SK til 👤Johan Frederik Schlegel og brev fra SK til 👤Regine Schlegel (SKS 28, 245-246).
2 løse blade i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 166 × 204 mm.
Bl. [1] (kladde til brev fra SK til 👤Johan Frederik Schlegel) har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs. Bl. [2] (brev fra SK til 👤Regine Schlegel) har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 98 × 71 mm); rødt laksegl med signeten »SAK«.
Bl. [1v] er ubeskrevet.
Få korrektioner.
(B&A 239)

159.1

Udkast til Brev 159 fordelt på 1 dobbeltblad og 2 løse blade (SKS 28, 247-252).

159.1.1

Udkast til brev fra SK til 👤Johan Frederik og 👤Regine Schlegel (SKS 28, 247-250).
1 dobbeltblad i 2o, hvoraf nederste halvdel af bl. [1] er bortklippet.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, groft. Mål: 209 × 342 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på langs og en gang på tværs.
Beskrivningen af bladene er sket i rækkefølgen: bl. [2v], bl. [2r] og bl. [1r]. Teksten henvendt til 👤Regine Schlegel begynder på bl. [2v] med ordene: »Til / Frue 👤Regine Schlegel« og fortsætter på bl. [2r]. På bl. [1r] findes henvendelsen til 👤Johan Frederik Schlegel. Bl. [1v] er ubeskrevet.
Mange korrektioner, herunder flere tilføjelser i randen af bladene. Der findes flere rettelser foretaget med blyant, og på bl. [2v] er en tilføjelse indvist med rødkridt.

159.1.1


159.1.2

Tilføjelse med redigeringsbemærkninger (SKS 28, 250-252).
2 løse blade i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering. Folieringen i SKS er fortløbende fra ms. 159.1.1.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 167 × 204 mm.
Bl. [3] har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Bl. [4] har været foldet på langs på midten; inderspalten rummer teksten. Bl. [4] har desuden været foldet på tværs nederst.
Bl. [3v] er ca. halvt beskrevet, bl. [4v] ubeskrevet.
En del korrektioner, herunder en længere tilføjelse på langs i randen af bl. [3r]. En enkelt rettelse er foretaget med blyant.

159.1.2



159.1

(B&A 235)

159.2

Udkast til Brev 159 (SKS 28, 252-255).
1 dobbeltblad + 1 løst blad, i alt 3 blade i 4o; det løse blad er afrevet i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 207 mm.
Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på tværs.
Bl. [1v] er halvt beskrevet, bl. [2r] er ubeskrevet, og bl. [3v] er beskrevet i 7 linjer.
Mange korrektioner, herunder flere tilføjelser i randen af bladene. Teksten på bl. [2v] er indvist med rødkridt nederst på bl. [1r]. En tilføjelse på bl. [3r] er ligeledes indvist med rødkridt. På bl. [3r] og [3v] findes tekst indrammet med blyantparenteser.

159.2

(B&A 236)

159.3

Kladde til Brev 159 (SKS 28, 255-257) fordelt på 1 dobbeltblad og 1 løst blad.

159.3.1

Udkast til brev fra SK til 👤Johan Frederik Schlegel (SKS 28, 255-257).
1 dobbeltblad i 4o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 207 mm.
Bl. [1v]-[2v] er ubeskrevet.
Mange korrektioner, herunder flere tilføjelser øverst og nederst på bl. [1r], heraf er en enkelt indvist med rødkridt. På bl. [1r] findes flere rettelser foretaget med blyant.

159.3.1


159.3.2

Kladde til dele af ms. 159.3.1 (SKS 28, 257).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering. Folieringen i SKS er fortløbende fra ms. 159.3.1.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 207 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på tværs.
Bl. [3r] er ca. halvt beskrevet, bl. [3v] ubeskrevet.
En enkelt korrektion.

159.3.2



159.3

(B&A 237)

159.4

Kladde til Brev 159 (SKS 28, 257-258).
1 løs lap med afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, groft. Mål: ca. 165 × 118 mm.
En del korrektioner, herunder en tilføjelse til venstre i randen af papiret på rectosiden og til venstre på langs i randen af versosiden.

159.4

(B&A 238)

159.5

Kladde til Brev 159 (SKS 28, 259).
1 løst blad i 4o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 166 × 204 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet på tværs.
Rectosiden er ca. halvt beskrevet, versosiden ubeskrevet.
En del korrektioner.

159.5

(B&A 239)

159.6

Kladde til Brev 159 (SKS 28, 259-261).
1 løs lap med afrevet kant nederst og i højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 204 × 133 mm.
Lappen har efter beskrivning været foldet en gang på langs og en gang på tværs.
Versosiden er beskrevet i 5 linjer.
Mange korrektioner, heraf flere tilføjelser i randen af papiret på rectosiden; på samme side desuden indvisningstegn med rødkridt og blyant. Blyantsletninger på rectosiden og blyantparentser på både recto- og versosiden.

159.6

(ad B&A 239)

159.7

Kladde til Brev 159 (SKS 28, 261-262).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 166 × 204 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet tre gange på langs og to gange på tværs. En plet af rød lak findes på rectosiden.
Versosiden er ubeskrevet.
Få korrektioner, heraf en sletning af 4 linjer.

159.7

(ad B&A 239)

159.8

Kopi af Brev 159 (SKS 28, 262-263).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 166 × 204 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på langs og to gange på tværs.
Versosiden er ca. to tredjedele beskrevet.
Få korrektioner.

159.8

(ad B&A 239)

159.9

Notat om forlovelsens ophævelse (SKS 28, 263).
1 løs lap med afrevet kant nederst og i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × ca. 62 mm.
Lappen har efter beskrivning været foldet en gang på langs.
Midt på rectosiden er skrevet med blyant: »11te ell. 18de October / 31/10«. Rundt om dette er med blæk tilføjet fire bemærkninger.
Versosiden er ubeskrevet.

159.9

(B&A 239)(B&A 235-239)


159

(B&A 235-239)

160

Brev 160. Testamentarisk bestemmelse (SKS 28, 264).
1 løst blad med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 166 × 204 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet to gange på langs og to gange på tværs til konvolut (mål: 88 × 88 mm); rødt laksegl med signeten »SK«.
Rectosiden er beskrevet i 5 linjer. Midt på versosiden er skrevet: »Et sidste Skridt 'Hende' be-/træffende.«. Herunder datoen »Novbr. 49.« og henvisningen »cfr. Journalen / NB14 p. 65.«.

160

(L-fort. 240; B&A 239)

159-160a

Et omslag med materiale »'Hende' betræffende«.
1 halvark foldet til omslag.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Vandmærke: bikube omkranset af ornamenter, under bikuben navnet C & I Honig; desuden vandmærket »xX« og herunder navnet C & I Honig. Mål, foldet: 225 × 185 mm.
Bladet har været foldet to gange på langs og to gange på tværs og bærer desuden spor af at have været foldet yderligere et antal gange på både langs og tværs. Rest af rødt laksegl med ulæselig signet.
Rectosiden rummer påskriften: »'Hende' betræffende / foranlediget ved Etatsraadens Død / cfr. ogsaa Journalen NB14 p. 65.«. Versosiden er ubeskrevet.

159-160a


(L-fort. 240; KA, D pk. 1 læg 8, B&A 235-239)

2. Datering og kronologi

Overlevering

SKs nevø 👤Henrik Lund, der i månederne efter onklens begravelse den 18. nov. 1855 udfærdigede sine oversigter over dennes efterladte materiale, hhv. »Ordenen af Papirerne« og »Fortegnelse over Manuscripterne« (L-fort.), fandt i forbindelse med dette arbejde to forseglede pakker i boet, der angik SKs tidligere forlovede 👤Regine Olsen (i 1847 gift Schlegel). De to pakker sendte 👤Henrik Lund efterfølgende til 👤Regine Schlegel på øen 📌St. Croix, hvor hendes mand 👤Johan Frederik Schlegel fungerede som guvernør over Dansk 📌Vestindien i perioden 1855-60.*

Pakkernes hovedindhold var Notesbog 15, betitlet »Mit Forhold til 'hende'«, et antal breve til 👤Emil Boesen fra det første Berlinerophold (vinteren 1841-42) og breve til og fra 👤Regine, herunder brevet til ægteparret Schlegel med tilhørende udkast og kladder (Brev 159).* Brevene fra SK til 👤Regine må antages at være kommet i SKs besiddelse, fordi han har bedt om at få dem igen efter forlovelsens ophævelse. Brevene fra 👤Regine til SK »har jeg dog heldigvis brændt«, som 👤Regine Schlegel meddelte 👤Raphael Meyer i vinteren og foråret 1898-99, da 👤Meyer nedskrev sine samtaler med hende. Om det øvrige materiale skriver 👤Meyer videre:

Resten gemte hun paa som en dyrebar Skat, indtil hun, efter hvad hun fortalte, under sin Mands sidste Sygdom, da ogsaa hun selv var stærkt angreben dels af Sorg, dels af flere Gange tilbagevendende Influenza, afleverede dem til 👤S. K.'s Søsterdatter Frk. 👤Henriette Lund til fri Raadighed. Frk. Lund kunde brænde dem eller gøre med dem, hvad hun ellers vilde. Papirerne beroede nu hos Frk. Lund, indtil de d. 12. November 1898 efter Fru 👤Schlegels Ønske gennem mig i forseglet Pakke blev afleverede til Universitetsbibliotheket, for, som hun ønskede det, at aabnes og udgives efter hendes Død.*

At 👤Henriette Lund, niece til SK, har været i besiddelse af materialet før 👤Meyer fremgår af den udgave af forlovelseshistorien (herunder af brevene), som hun besørgede og udsendte umiddelbart efter 👤Regine Schlegels død den 18. marts 1904. I forordet til »Mit Forhold til hende« af Søren Kierkegaards efterladte Papirer, beretter hun, hvordan 👤Regine Schlegel havde insisteret på netop hende som udgiver, hvilket kan forklare den lidt ejendommelige samtidighed af hendes og 👤Meyers (formentlig konkurrerende) udgivelser. Der er dog ingen tvivl om, at 👤Meyers udgivelse er den mest filologisk pålidelige af de to, ligesom den er mere komplet. Dog er der ingen af de to, der af senere forskning er blevet fundet tilfredsstilllende, når det gælder materialets arrangement, navnlig ikke når det gælder rækkefølgen af brevene fra forlovelsestiden (Brev 127-158).* Brevet til ægteparret Schlegel (Brev 159) kan ud fra den overleverede kopi (Brev 159.8) dateres til den 19. nov. 1849, og den testamentariske bestemmelse (Brev 160) er ligeledes fra nov. 1849.*

Brevene fra forlovelsestiden – onsdagshypotesen

SK friede til 👤Regine Olsen tirsdag den 8. sept. og fik hendes ja torsdag den 10. sept. 1840. Forlovelsen er formentlig blevet ophævet tirsdag den 12. okt. 1841.* Af de 32 breve fra forlovelsestiden er bare 4 dateret: Brev 132 er dateret »Onsdagen den 28.«, hvilket kan være i okt. 1840 eller i april eller juli 1841; Brev 138 er dateret onsdag den 9. dec. (1840), Brev 141 onsdag den 30. dec. (1840) og Brev 153 den 11. sept. (1841, hvor den 11. sept. var en lørdag). Dertil kommer, at Brev 142 må være skrevet i nytåret 1840-41 og Brev 147 i anledning af 👤Regines fødselsdag den 23. jan. 1841. I Brev 148 nævner SK en recension, han har udfærdiget under sin uddannelse på pastoralseminaret fra nov. 1840 til sept. 1841. Ifølge pastoralseminarets protokol har SK fungeret som recensent fire gange: den 1. dec. 1840, den 12. jan. 1841, den 9. marts 1841 og den 18. maj 1841.* Endelig er Brev 152 måske skrevet som en reaktion på en gave fra 👤Regine til SKs fødselsdag den 5. maj 1841.

Dateringen af brevene fra forlovelsestiden blev for alvor taget op af 👤Emanuel Hirsch i 1931 i artiklen »Nogle Smaabidrag til Kierkegaard-Forskning« i Teologisk Tidsskrift for den Danske Folkekirke. Ud over at 👤Hirsch fremdrager tre »Smaabilletter« (Brev 155-157), som 👤Meyer ikke har medtaget, forsøger han ud fra en grundig bestemmelse af de enkelte papirtyper at finde en indre sammenhæng i brevmaterialet, dog med overvejende negativt resultat. Et andet organiseringsprincip finder han i en journaloptegnelse fra slutningen af aug. eller begyndelsen af sept. 1849 (NB12:122), hvor SK inddeler forlovelsesperioden i fem afsnit på følgende vis:

Mit Forhold til hende.
Min Grund-Skyld er at have revet hende ud med.
1ste Afsnit
Forlovelsen. Jeg væsentlig indadvendt, lidende Tungsindets og Samvittighedens Qvaler, at jeg havde »revet hende ud med«; i Forholdet til hende naturligviis Kjerligheden og Omsorgen selv, maaskee i altfor høi Grad, men jeg var jo allerede en Angrende. Forøvrigt slet ikke opmærksom paa hende, som kunde der fra hende komme nogen Vanskelighed.
2det Afsnit
Hun forsøger sig i et grændseløst Overmod. I samme Øieblik er mit Tungsind denne Sag betræffende væsentlig borte, og Samvittigheds Qvalerne uden Forbindelse hermed. Jeg aander saa let som ellers.
Her ligger en Skyld af mig. Jeg burde benyttet det Øieblik, til at lade hende slaae op, saa var det blevet hendes Overmods Triumph.
Men Sagen var mig dog for alvorlig, om jeg ikke skulde kunne realisere et Ægteskab, og noget barnagtigt var der dog ogsaa i hendes Overmod.
I ethvert Fald, jeg havde jo nu mig selv paa en Maade til Raadighed – og jeg greb Sagen lidt an i Retning af hende.
3die Afsnit
Hun giver sig, og forklarer sig til det elskværdigste Væsen.
I samme Øieblik kommer mit Første anden Gang igjen, og potenseret ved Ansvaret, som jo nu forøges ved hendes qvindelige, næsten tilbedende Hengivelse.
4de Afsnit.
Jeg seer, at det maa blive en Adskillelse.
Her har jeg saa, oprigtig mod hende, forrædersk mod mig selv, givet hende det Raad, ikke at forsøge paa at stride ved Stolthed, thi saa bliver Sagen mig lettere, men ved Hengivelse.
Dog der maatte brydes. – Jeg sender hende hendes Ring i et Brev, som ordret findes aftrykt i det psychologiske Experiment.
5te Afsnit.
Istedetfor at lade Sagen nu være afgjort, gaaer hun op paa mit Værelse i min Fraværelse og skriver mig en aldeles fortvivlet Billet, hvor hun besværger mig for 👤Jesu |gXsti Skyld og ved Mindet om min afdøde Fader ikke at forlade hende.
Saa var der ikke Andet for at gjøre, end at vove det Yderste, om muligt at understøtte hende ved et Bedrag, gjøre Alt for at støde fra, for at hidse hendes Stolthed igjen.
Saa brød jeg Forholdet anden Gang to Maaneder derefter.*

Denne inddeling og de stemningsskift i forlovelsestiden, som den angiver, bruger 👤Hirsch i sin indplacering af brevene i tidsrummet fra sept. 1840 til okt. 1841. Men hertil kommer et tredje holdepunkt, den såkaldte 'onsdagshypotese', ifølge hvilken SK i de første måneder af forlovelsen skrev brev til 👤Regine hver onsdag, fordi »Onsdagen var Mindedagen for 👤Kierkegaards Elskov«.* Denne hypotese bygger på Brev 141, dateret den 30. dec. 1840, hvori SK skriver: »Jeg erindrede Dig idag om hiin Onsdag, da jeg anden Gang i mit Liv nærmede mig Dig«; og senere i samme brev: »Saa lad mig da fortælle en anden gammel Historie, som ogsaa tildrog sig en Onsdag. Denne Begivenhed falder i den historiske Tid, og jeg vil derfor sætte Datum til. Det var Onsdagen d. 18 Nov: 1840, at Du sagde til mig, at Du havde ventet et Brev fra mig«.* Da tre af de fire daterede breve desuden er skrevet en onsdag, har der i receptionen været almindelig tilslutning til 👤Hirschs idé, som har affødt forskellige forslag til, hvilke breve, der skal placeres på hvilke onsdage, samt forslag til, hvilken onsdag, der kan komme i betragtning som mindedagen for SKs elskov.*

Der er imidlertid flere problemer med onsdagshypotesen og det dertil knyttede forsøg på ud fra aflæsning af stemning og tone i SKs breve at placere udaterede breve på bestemte onsdage i perioden fra sept. til dec. 1840. Den mest oplagte indvending er, at der kun findes tre breve dateret på en onsdag, og at der påviseligt er breve fra andre ugedage. Desuden har fortalerne for onsdagshypotesen problemer med at forklare, hvorfor ritualet skulle være ophørt ved årsskiftet. Men derudover er den væsentligste indvending nok, at hverken 👤Regine Schlegel eller SK selv nogetsteds omtaler et ritual af denne art. Særligt i SKs omfattende refleksioner over forlovelsen i journaler og notesbøger (fx Notesbog 15, »Mit Forhold til 'hende'«) ville man forvente en omtale af det. De nævnte onsdage i det ovenfor citerede Brev 141 er i den forbindelse næppe tilstrækkeligt bevis for hypotesen. Onsdagshypotesen synes også at forudsætte en fysisk afstand mellem de brevvekslende, som modsiges af, at de boede inden for gåafstand af hinanden og ifølge en senere overlevering har set hinanden flere gange dagligt.* Det ville i den forbindelse være mere nærliggende at forestille sig, at breve har erstattet direkte møder, snarere end at være centreret om en særlig ugedag. Man kan også problematisere metoden med at afkode SKs sindsstemning direkte ud fra tonen i de overleverede breve (som i øvrigt kan tænkes at have været langt flere i antal*). Man ender på den måde nemt i en forenklet psykologisering, som passer dårligt med vores viden om SKs stil og anlæg i øvrigt.

Det problematiske ved onsdagshypotesen spejler sig også i receptionshistorien. Ud over forskelligheden af de resultater, der er fremkommet, lider forsøgene på at tidsfæste brevene ud fra onsdagshypotesen af den skavank, at man alt for ofte gør noget andet end det, man siger. Desuden synes ingen at have været opmærksom på, at 👤Hirsch i kølvandet på udgivelsen af 👤Niels Thulstrups B&A gik imod sit eget tidligere og 👤Thulstrups arrangement på ret grundlæggende vis. Og 👤Thulstrup selv, der hævder at følge 👤Hirschs orden fra 1931, går faktisk imod denne flere steder. Med andre ord: 👤Thulstrup 1953 hævder at følge 👤Hirsch 1931, men gør det ikke, hvorpå 👤Hirsch 1955 hævder at detailkorrigere 👤Thulstrup 1953, men laver et radikalt andet arrangement.* Og nyordninger af brevene herefter (👤Henning Fenger 1976, 👤Ole Vilhelmsen 1980 og 👤Povl Schmidt 2011) tager slet ikke hensyn til 👤Hirsch 1955.

Det er nærværende udgiveres vurdering, at onsdagshypotesen hviler på et tvivlsomt grundlag. Samtidig erkendes det, at brevene fra forlovelsestiden ikke lader sig påtvinge en overbevisende alternativ kronologi ud fra det forhåndenværende materiale og den tilgængelige viden. Derfor har udgiverne af SKS fundet det mest redeligt at følge 👤Niels Thulstrups rækkefølge i B&A. Hovedargumentet for dette er, at det er 👤Thulstrups arrangement, de andre forskere forholder sig til, selv 👤Hirsch 1955, der som nævnt går imod både 👤Thulstrup og sig selv. For overblikkets skyld bringes et skema, der i oversigtsform viser de væsentligste receptionshistoriske bud på en rækkefølge af forlovelsesbrevene (se s. 330-331).