Kierkegaard, Søren Uddrag fra Regine Olsen, gift Schlegel

Du fortalte forleden, da Du var oppe hos mig, at Din Fader til Din Confirmation havde foræret Dig en Flaske Liliekongval (Extrait double de Muguet). Du troede maaskee ikke at jeg hørte det, ell. Du troede maaskee, at det var gaaet mit Øre forbi som saa Meget Andet, der ikke gjenlyder indenfor. Men nei ingenlunde! Men som hiin Blomst skjuler sig saa yndigt i det store Blad, saaledes lod jeg ogsaa den Plan at sende Dig det Medfølgende først skjule sig i Glemsels halvgjennemsigtige Taageslør, for at den da frigjort fra enhver udv: endog nok saa fjerne Opfordring, forynget til et nyt Liv i Sammenligning med hvilket den første Existents kun var et jordisk Liv, nu kunde udbrede den Duft som Længsel og Erindring (»fra min Ungdomsvaar«) rivalisere om. Nær havde jeg imidlertid ikke kunnet opdrive en saadan extrait i 📌Kbhvn. Dog ogsaa i denne Henseende hersker der et Forsyn og Kjærlighedens blinde Gud øiner altid Udvei. At Du modtager den i dette Øieblik (lige før Du gaaer ud), er fordi jeg veed, at ogsaa Du kjende[r] Øieblikets Uendelighed. Blot det ikke kommer for silde. Iil Du min Overbringer, iil min Tanke, og Du, min 👤Regine, stands et Øieblik blot et Øieblik stat stille.