✂ Indlagte Brev er fra mig (👤S. Kierkegaard) til Dem.
✂ Det angaaer den Pige, med hvem jeg engang havde den Ære at være forlovet, og med hvem jeg ⓘ fra den Dag, ⓘ Forlovelsen hævedes, aldrig har vexlet ⓘ og aldrig har villet vexle eet Ord.
✂ 256Det er nu overladt til Dem selv, om De vil aabne dette Brev eller ikke; men for Alt raadfør Dem ikke med hende desangaaende, ⓘ betænk selv først Sagen, førend De taler til hende desangaaende; ⓘ og læg Dem ogsaa dette vel paa Sinde, jeg tilskynder Dem ikke til at aabne Brevet.
✂ For det Tilfældes Skyld, at De beslutter Dem ⓘ til ikke at aabne det, blot Eet endnu. Jeg mener med dette Skridt ⓘ hvortil jeg religieust er blevet bestemmet, at have gjort det Eneste og det Yderligste, ⓘ hvortil jeg kan være forpligtet ⓘ mod hende, og altsaa dermed, at have indfriet mit ⓘ senere Ansvar, ⓘ »at man skal forliges med sin Modstander, medens man ⓘ er med ham paa Veien.«
✂ ⓘ Men at jeg intimerer skriftligt er fordi jeg ønskede at give baade Dem og hende fuld Ro og Upaavirkethed. Min personlige Nærværelse ⓘ ⓘ – der, hvad jeg senere har ⓘ fattet en Formodning om, maaskee den første Gang jeg nærmede mig hende, har virket for stærkt, og, ⓘ uden at jeg har brugt nogen Overtalelse, bevæget hende til et Skridt, hun maaskee ikke havde gjort, hvis jeg skriftligt havde henvendt mig til hende – kunde ⓘ muligt ⓘ atter forstyrre paa den ene eller paa den anden Maade ⓘ baade Dem og hende, bevæge ⓘ til Noget, som ⓘ dog ikke ønskes, ell. afholde ⓘ fra Noget, som ⓘ dog maaskee ønskes. Derfor har jeg heller ikke til personlig Tilnærmelse benyttet Leiligheden, der rigeligt har tilbudt sig, maaskee været tilbudt.
✂ Det vilde have smertet ⓘ mig, det vilde have bedrøvet min Aand, om jeg skulde være død uden at finde Leiligheden til dette Skridt, ⓘ hvorfor ogsaa hvad der ubetinget beskæftiger mig er, at jeg ⓘ har gjort Skridtet som jeg nu har ⓘ gjort, et Skridt, hvortil jeg bestandig har erkjendt mig forpligtet, medens jeg naturligviis fra det Øieblik hun blev Deres, har forstaaet, at ⓘ De, hvis der skulde gjøres Noget, ogsaa af mig bør behandles 257som Instantsen, hvilken hun, ved at blive Deres Hustru, selv har underlagt sig og forsaavidt ogsaa min Sag med hende.
✂ Jeg har den Ære o:s:v: