↩ Der er imidlertid flere problemer med onsdagshypotesen og det dertil knyttede forsøg på ud fra aflæsning af stemning og tone i SKs breve at placere udaterede breve på bestemte onsdage i perioden fra sept. til dec. 1840. Den mest oplagte indvending er, at der kun findes tre breve dateret på en onsdag, og at der påviseligt er breve fra andre ugedage. Desuden har fortalerne for onsdagshypotesen problemer med at forklare, hvorfor ritualet skulle være ophørt ved årsskiftet. Men derudover er den væsentligste indvending nok, at hverken 👤Regine Schlegel eller SK selv nogetsteds omtaler et ritual af denne art. Særligt i SKs omfattende refleksioner over forlovelsen i journaler og notesbøger (fx Notesbog 15, »Mit Forhold til 'hende'«) ville man forvente en omtale af det. De nævnte onsdage i det ovenfor citerede Brev 141 er i den forbindelse næppe tilstrækkeligt bevis for hypotesen. Onsdagshypotesen synes også at forudsætte en fysisk afstand mellem de brevvekslende, som modsiges af, at de boede inden for gåafstand af hinanden og ifølge en senere overlevering har set hinanden flere gange dagligt.* Det ville i den forbindelse være mere nærliggende at forestille sig, at breve har erstattet direkte møder, snarere end at være centreret om en særlig ugedag. Man kan også problematisere metoden med at afkode SKs sindsstemning direkte ud fra tonen i de overleverede breve (som i øvrigt kan tænkes at have været langt flere i antal*). Man ender 329på den måde nemt i en forenklet psykologisering, som passer dårligt med vores viden om SKs stil og anlæg i øvrigt.