↩ Det problematiske ved onsdagshypotesen spejler sig også i receptionshistorien. Ud over forskelligheden af de resultater, der er fremkommet, lider forsøgene på at tidsfæste brevene ud fra onsdagshypotesen af den skavank, at man alt for ofte gør noget andet end det, man siger. Desuden synes ingen at have været opmærksom på, at 👤Hirsch i kølvandet på udgivelsen af 👤Niels Thulstrups B&A gik imod sit eget tidligere og 👤Thulstrups arrangement på ret grundlæggende vis. Og 👤Thulstrup selv, der hævder at følge 👤Hirschs orden fra 1931, går faktisk imod denne flere steder. Med andre ord: 👤Thulstrup 1953 hævder at følge 👤Hirsch 1931, men gør det ikke, hvorpå 👤Hirsch 1955 hævder at detailkorrigere 👤Thulstrup 1953, men laver et radikalt andet arrangement.* Og nyordninger af brevene herefter (👤Henning Fenger 1976, 👤Ole Vilhelmsen 1980 og 👤Povl Schmidt 2011) tager slet ikke hensyn til 👤Hirsch 1955.