Kierkegaard, Søren Fra SK · 18. [feb. 1843] · til P.C. Kierkegaard

✂ Skjøndt jeg i den senere Tid mindre bekymrer mig om den fattige Begivenheds-Fløde, som vore magre Tider langsomt sætter, saa hører jeg dog af og til Lidt. Saaledes har jeg nu ogsaa erfaret, at ►Du er geraadet i Uenighed med Bispen. Dette har virkelig gjort mig ondt, fordi det er Dig, og fordi det er ►Biskop 👤Mynster, der, som Du veed, er en af de faa Mænd, over hvem jeg glæder mig.

✂ At fortælle Dig hvorledes jeg har hørt Sagen, er for vidtløftigt, men jeg kan dog forsikkre Dig, at efter mit Skjøn er den saare lidet forvansket, og saaledes, at jeg af ►criteria interna tør antage den for sand. Du maa da heller ei troe, at det endnu er bleven ►en Bynyhed; Bladene veed endnu Intet derom.

✂ Hvad jeg egentlig vil med dette Brev? Jeg vil vise Dig, hvad Du vist heller aldrig har tvivlet om, at naar der er Noget paa færde, saa kan jeg vel beseire min Indolents. Det er da for at bevise Dig min Deeltagelse, at 23jeg ►skriver Dig til. At vise den paa nogen concretere Maade, er saare vanskeligt; thi som jeg selv meget sjeldent tager mod Raad, saa indlader jeg mig ligesaa sjeldent paa at give Raad, naar Ingen beder mig derom.

✂ Her har Du imidlertid mit Skjøn.

✂ 1) Det er vel muligt, at Du har Ret; men strider det overhovedet mod Din hele aandelige Bygning, i enkelte Tilfælde at forvandle Dig til en slet og ret Embedsmand, der gjør, hvad der befales, saa vil Du vist ofte faae Anstød. Jeg for mit Vedkommende er aldrig gladere end naar En vil befale, især naar det er en virkelig Foresat; thi jeg anseer det altid for lettere at være den Lydende end den Befalende.

✂ 2) ►Et Partie er og bliver et Partie. Det kan være velmenende mod den Enkelte, det kan troe at see paa hans Tarv, og dog seer det mere paa dets eget Tarv. Partiet glæder sig formodentlig (det veed jeg desuden; thi naar jeg først bliver opmærksom, er jeg ikke saa daarlig en Iagttager) over, at det ►træffer Dig. Det mener, at ►Din Formue sikkrer Dig en uafhængig Stilling. En Anden vilde det derfor maaskee ikke tilskynde til at handle saaledes, og Partiet mener nu, at denne Reflexion paa Din Formue er Omsorg for Dig. Sæt Din Formue var tilstrækkelig, følger deraf, at det var værdt at udsætte sig for alle de mange Ubehageligheder, der strax vil vise sig, for den langvarige Erindring, der vil ledsage Dig, naar Partiet har glemt det Hele. Jeg er visselig ikke feig; jeg fraraader intet Menneske at sætte Alt til, om det gjøres fornødent, – man gjør Alt for en Sag, Intet for et Partie. – I den Henseende har jeg Erfaring.

✂ 3) ►Din Kone giver ►vistnok glad sit Samtykke til Alt, hvad Du vil gjøre. Stoel ikke herpaa. ►Hun er svagelig. Begivenhed er noget meget fristende for ►Nervesvage. Den giver et Øieblik Kraft, men denne Kraft varer sjeldent længe.

✂ Dog, Du gjøre hvad Du anseer for det Rigtigste; vær altid forvisset om min Deeltagelse.